Min far Poul

Da jeg holdte pause på jobbet tænkte jeg dette og skrev det på Facebook:

Sidder og spiser frokost på jobbet og tænker tilbage til tiden da far levede. Han ville sgu være stolt af sine børn som alle har bidraget til samfundet, været ærkær omkring deres job, pligtopfyldende, målrettet og trofast. Desværre døde far i 1994 og nåede så aldrig at møde den første kæreste jeg fik for det skete først i 1997 helt officielt 😜😜

Jo som min mor skrev senere så passede min far altid sit job. Satte en ære i at udføre det til punkt og prikke. Var omhyggelig og en god medarbejder. Det kan godt være historien skal tilpasses lidt, men det bliver jo svært at spørge eftersom han døde i 1994. Meningen med historien er også bare at ens forældre jo lærer og opdrager deres børn til at blive godt samfundsborgere. Bidrage til omkostningerne for det er jo ikke gratis at drive Danmark og dem som ikke gider lave noget og på den måde ikke bidrager til de goder vi har, burde sendes til Grønland. Jeg håber da nogle af dem har en dårlig smag i munden. Ærligt, så tror jeg faktisk de er pisse ligeglade de har nemlig nok i sig selv.

Man burde indføre betaling for danskere som ikke bidrager til samfundet, det kunne nok få dem op af stolen. Jeg var rigtig glad for min far og vi havde også en del ting sammen. Vi løb sammen, spillede skak sammen og senere i livet spillede vi kegler. Det var ikke så godt hvis man vandt over ham så blev han sgu sur. Det var mest på keglebanen, for han havde ikke noget imod når vi spillede skak og bankede ham.

Mange juleaftner hvor far vandt mandelgaven så spillede vi lige om den, hvis det var noget jeg kunne bruge. 5 hurtige spil lynskak og præmien var min. Han viste han ville tabe, men det havde han det godt med, for vi hyggede os.. Kun far og jeg og der blev grinet og så gik vi ned til de andre.

Når han sidder deroppe og kigger ned… sludder og vrøvl, han er spist op af orme, eller blev han brændt, det kan jeg faktisk ikke huske. NEJ han sidder ikke deroppe og kigger ned, men det lyder jo sødt i vores hoveder. Nej, far er i mindebogen som er i min hjerne og der popper han en gang imellem op. Som i dag hvor jeg viste han ville have klappet sine børn på ryggen og sagt godt gået unger.

Det har vi også lært hjemmefra. Det at passe et job, gøre os umage hver dag og vise de gjorde det rigtige da de ansatte en.

Jeg forstår ikke sociale medier

Jeg får nok nogle tæsk for dette indlæg men undskyld mig… jeg forstår ikke at Facebook, Instagram, Snapchat og andre sociale medier hvor man skal udstille sin sorg. Vi har efter en cancer uge kun skulle gå og være kede af det, men ville det være i de efterladtes ånd ? ivet er som en envejsbillet – Knæk cancer er en plakat om at man skal huske at få alt det bedste ud af livet. For der er ingen mulighed for at tage en retur billet og tage turen igen. Denne plakat er illustreret med et tog, som symbol for den rejse man er på igennem livet

Tog – Livet er som en envejsbillet – Knæk cancer

Tog – Livet er som en envejsbillet – Knæk cancer er en plakat om at man skal huske at få alt det bedste ud af livet. For der er ingen mulighed for at tage en retur billet og tage turen igen. Denne plakat er illustreret med et tog, som symbol for den rejse man er på igennem livet.

Hvorfor er det, at det skal udstilles på de sociale medier at man har mistet en og er ked af det. Det er netop det jeg ikke forstå, for alle har jo mistet en elskede mand, kone, børn, tanter, onkler morfar, morbror og jeg kunne blive ved, men hvorfor er det, at nogle skal udstille sig selv på de sociale medier ?
Hvorfor er det man drukner i opslag hvor man skal sætte det sammen på at man har mistet en til kræften. Hvad bare med at sende nogle penge for hvorfor er det man hele tiden skal bekræftes at man er ked af det ?
Hvad gjorde man før disse tider, jo man var sammen med de efterladte og fik talt om tingene, mindes tiderne, gråd og grinede og på den måde prøve at komme videre for det er nu engang det livet handler om. Fra vi bliver født ved vi at en dag er det slut og det kan ingen lave om på. Livet handler måske mere om at være tilstede og handle derefter og ikke mindst nyde den tid man har tilbage for ingen ved hvornår vi skal herfra. Måske sætte mere pris vi er her endnu, være noget mere for dem som er tilstede, kaste mere kærlighed ind i familiens liv så alle føler sig elsket og værdsat.
Hvis man ikke kan tåle mit opslag så er man hjertelig velkommen til at slette mig som ven for det skal ikke skille os ad, for det er min mening og holdning. De sociale medier burde i min verden ikke bruges til udstilling af den slags, for det rammer mig, at det på en eller anden måde bliver overfladisk og det syntes jeg ikke man kan være bekendt for dem som ikke er her mere.

Svesken på disken

Ja titlen fortæller nok alt,men det er jo ingen hemmelighed at mit venskab med min bedste ven fik et knæk slut sidste år. Hvad der gik galt er vi aldrig helt blevet klar over, men meget ligger i det at blive arbejdsløs, gå hjemme og skrive ansøgninger, og så ikke komme til nogle samler. Man sidder tilbage og tænker på hvorfor er det ikke lige mig de kan bruge når man nu kan så meget. Humøret falder sgu nogle grader når man efter ansøgning på ansøgning ikke hører mere, men jeg er jo klar over at alderen selvfølgelig betyder en del.
Når allergien så spiller ind og man er mega syg men alligevel prøver at holde en facade så er det jo svært for ens familie og ikke mindst venner at forstå hvad der rent faktisk ske med en. Hvorfor er det man på 1 sekund bliver tosset og skælder ud og når der så går nogle dage har kroppen bekæmpet det der startede hele balladen og er man heldig går der en pause før næste allergi udbrud.
Det har været en meget lang rejse med krydsallergi på fødevare og oveni det så er der kommet græs til og så kan man hygge sig med det. Birkepollen, græs, mega problemer med konserveringsmidler og fødevareallergi, ja det er ikke for tøsedrenge og jeg har klaret alle de år uden en eneste sygedag på den konto.

Min bedste ven har virkelig haft det svært fordi jeg ikke var ærlig omkring min sygedom. En sygdom som er kronisk og ikke forsvinder i morgen. En sygdom som virkelig kan vælte hele min dag og gøre mit liv til et mareridt af den værste slags. Nogle gange når det er vært tænker man om man ikke kunne få lov til bare at sove fra det hele og når så det er overstået igen, elsker man igen livet og så må man samle nogle skår op og prøve at lappe de revner man har forsaget rundt omkring mens det stod på.
Jeg har lovet ham at jeg vil være ærlig, fortælle når jeg kan mærke det kommer og så håber jeg at det vil gå bedre i fremtiden, for det skylder jeg ham faktisk. Jeg er jo taknemmelig over at et andet menneske udover sin mand, familie osv har en der elsker en så meget, og det har jeg lært, at det skal man sætte mere pris på.
Allergien forsvinder ikke og noget af det som gør mig trist er altid når man skal ud og spise så bliver der lavet mad til de andre og så specielt mad til mig så jeg lige får vinket at jeg lider af en kronisk sygdom. Det ville være nemmere at der bare ville være en masse skåle på bordet og så kunne jeg tage det jeg ved jeg kan tåle 🙂
Abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble, gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, selleri, jordnød/peanut, hasselnød, mandel, paranød, valnød, Appelsin, melon, tomat, ært, jordnød/peanutUdover dette her så tåler jeg ikke kartofler, peberfrugter og gulerødder, da alle disse krydser på birk og medfølger at næsen og øjnene løber i et par dage.Konserveringsmidler er ting der kan slå mig helt ned under jorden. Disse ting er så kraftige at jeg er meget på og kigger ekstra meget på det jeg spiser. E200 serien er ting som gør mig mest syg og E300 serien ting som får læberne til at hæve, ondt i halsen og udslet forskellige steder i ansigtet.
Ja, man skal sgu være lidt hårdfør for at stå dette igennem, men det går og nu har jeg været ærlig 🙂
Rigtig god weekend.

Det er jo Ishøj

Ja det måtte jo ske at noget skete med dødelig udgang. Trist men de sidste mange måneder har der været overfald, dreng i skolen er blevet stukket med en kniv i låret, skyderier på skyderier. Ja, jeg tænker at man kan godt nok skifte en facade ud på en bygning, men du får ikke fjernet alt det lort som bor der.
Hvis jeg fik børn var det bestemt ikke Ishøj jeg ville ønske at lade mit barn vokse op i det. Skete det, blev huset solgt og så blev der flyttet længere sydpå hvor der er mere rolige forhold og hvor man ikke skal være bange for at der bliver skudt grundet bandekrige med mere.
Der bliver jo også kørt i bil og det er utroligt så mange hjernedøde mennesker der bor i Ishøj. Der bliver rask kørt overfor rødt. Ved vejarbejde bliver der ræset igennem og der bliver overhalet indenom og udenom og afstand er en by i Rusland.
Jeg må indrømme at jeg har sgu snart fået nok af denne lorte by og jeg magter simpelthen ikke de mennesker der bor her. Det bliver aldrig anderledes. Det er og bliver en Ghetto by og så kan de skrive at tallene siger noget andet, men de tal putter de op i røven sammen med al det lort som er i denne by.
Jeg vågnede allerede kl 5. Havde en drøm at jeg mødtes med min ven LB og han var en streg i luften så jeg blev helt bange om der var sket noget alvorligt. Længere kom jeg ikke i drømmen for så skulle jeg op og tisse. Det gør man jo når man når min alder, så kan man ikke køre en hel nat, men det vænner man sig til.
Det har været en rigtig god lang periode omkring allergien. Jeg har fundet ud af at når jeg dropper al slik går det meget bedre og der er meget mere overskud i hverdagen også om aftenen. Træningen er blevet fuldt rigtigt godt. Der har jeg ligget på 4 – 5 gange pr uge men kun en lille håndskade gjorde at det var få træninger i sidste uge. Fingeren og hånden har det godt igen men en dum arbejdsstilling gjorde at den hævede helt vildt op og så må man jo holde pause og vente på det forsvinder igen.
klokken er nu 5.24 og når jeg tænker eller ved at klokken er deromkring tænker jeg på min ven Søren som første gang jeg mødte ham drønede han ned mellem gangene hvor han skrålede Rasmus Seebachs ” Lidt i fem”
Når man er på de sociale medier skal man jo passe på efterhånden hvad man deler og sender videre og ikke mindst sender ud i offentlig forum. Mange brænder røven og selv lækker jeg ikke meget op, for ærligt rager det ikke alle og enhver. Liver har tilsmilede at indtil videre at blive 64 år. Ikke alle får lov til at blive så gammel men jeg prøver at gøre hvad jeg kan for at være her så længe som muligt.
Jeg forstår ikke rygere som har børn. Det at chancen for at få kræft en mega stor og når man så ryger er man nærmere graven. Mange når slet ikke at opleve deres børns børn for der ligger de i jorden og er rådnet helt op. Så kan man sige ja han / hende røg sig ihjel. Hvorfor betale kassen for cigaretter og samtidigt blive syg og ikke mindst så stinker rygere. Al deres tøj krop alt stinker på dem og det burde sgu da få folk til at holde op.
Klokken er nu 5.52 og musikken spiller og Kenneth min store kærlighed sover trygt i sengen. Selvom han er min kærlighed så kan vi sagtens være uenige men oftest handler det altid om antallet af katte. Der er ingen tvivl om at han lægger mig i graven når den tid kommer, men jeg håber stadigvæk at få mit største ønske opfyldt. Du tænker sikkert hvad det mon er, men det kommer nok på siden senere… krydser fingre 🙂
Jeg er startet på svømning med Camillas mindst dreng Ilyas og han er vidunderlig dejlig. Nyder virkelig vores torsdage og selvom han ikke gad være i svømmehallen sammen med de andre børn så gik vi hen til legeområdet hvor han hyggede sig helt vildt. Det skal nok blive bedre med tiden, men sjovt at han ikke bryder sig om at få vand i håret. Det er dog gået lidt bedre for jeg prøver hvergang at det bliver lidt vådt og så finder han vel ud af med tiden at det ikke er farligt. Han har jo været i vuggestue g det er en lang dag for så lille en gut.
Fik en snap fra Monica som nu er på vej til Malaga sammen med mand og barn. Ja må solen stråle over denne lille familie. Det er faktisk sjovt nok, men vi har hele tiden holdt forbindelsen og jeg håber stadigvæk at jeg en dag skal tage billeder af den lille gut. Jeg skal snart mødes med LB igen for vi har savnet hinanden og så må vi se hvornår det kan blive. Mine weekender bliver booket al for hurtigt op og jeg begynder at savne lidt de weekender hvor man ikke skal noget.
Jeg savner også lidt at kunne gå i skoven. Mærke vinden suse i håret, de friske røde kinder og ikke mindst se naturen som den er. Jeg gik meget i skoven før i tiden men nu skal jeg køre langt for at komme til en rigtig skov, men det må jeg gøre meget snart for jeg synes faktisk det er ret hyggeligt. Når man så kommer hjem så er der ikke noget federe end en dejlig kop kaffe og lidt hjemmebag til.
Jeg er da ikke i tvivl om at når jeg engang træder fra arbejdsmarkedet så skal den stå på lidt mere naturtid for jeg kan faktisk godt lide at komme ud men når man hele tiden har så meget derhjemme med katteopdræt så orker man ofte ikke så meget bagefter. Det bliver ændret og så tager vi den derfra.
Nå nu vil jeg slutte, se om jeg kan få en time mere på øjet her i stuen med et lille tæppe over 🙂

En tidlig lørdag morgen

Godmorgen til jer derude. Nå så sidder jeg her igen og Kenneth er ude og rejse så jeg er alene hjemme. Jeg passer alle kattene og holder øje med de nye som blev født i torsdag. Det var første gang hunkatten blev mor så hun gik lidt i chok over pludselig at få fire små killinger som skriger på hende 🙂
Jobmæssigt går det rigtig godt. Der er travlt på jobbet, så vi alle har nok at se til. Det gør dog ikke så meget for stemningen er rigtig god så det går kun den rigtige vej, nemlig fremad.
Når jeg kører på job morgen som aften, men mest morgen, så kigger jeg jo på de andre biler som kører på vejen. Nogle mennesker ryger i deres biler og jeg troede faktisk den race var uddøet herhjemme, men selvfølgelig ikke blandt vores gæster og deres generation som kom herop fra andre dele af Europa. Det er dog ulækkert i min verden for man lugter af det det har jeg måtte sande senere i livet da jeg selv holdte op. Rygerne er også et udsat folkefærd. Ikke mange er glade for at få dem og flere og flere firmaer laver rygepolitik og mange må slet ikke ryge på firmaets grund. Rygerene skal ryge i skjul og det at indrømme at man gør det er svært for mange. Jeg håber dog at flere og flere holder op så vi en dag måske ikke har rygere iblandt os, men det er nok kun ønske tænkning.
Nu får jeg nok tæsk i familien for flere ryger hvilket jeg slet ikke forstår, for alle er vist klar over at rygning kan give kræft og andre sygdomme. Det kan godt være der er lang tid før de bliver gamle, men lige pludselig står de i 50 èrne og så kommer følge sygdommene og så er det de ønsker de aldrig var startet. Jeg er sgu stolt af min mand som aldrig har taget et væs af en cigaret. Trods mange i hans familie ryger er han aldrig røget i fælden, det skal han sgu have stor ros for. Jeg håber da for min familie at de snart stopper, for deres børn ville nok godt have deres forældre når de engang fik titler som bedstefar / bedstemor, oldemor / oldefar.
Han er faktisk en utrolig dejlig fyr. Jo jo han har sgu sine fejl og han påstår sgu at jeg også har fejl. Hvordan kan han dog sige det 🙂 Vores forhold har faktisk aldrig gået bedre. Dels er vi begge kommet i job og fået lagt den gamle arbejdsplads på hylden. Det tog sin tid men når den gamle arbejdsplads stadigvæk må fyre folk, vidner det ikke om fremgang, men at den en dag måske lukker. Ret ærgerligt for jeg kunne lide at være der, det var bare ledelsesmåden jeg bakkede ud af.
Folk der køber på DBA er fandme for meget. Vi har hat ting til salg og det sidste var min scooter og hvor er folk for meget. En rigtig flot scooter som i forretningen ville koste 9400 fra ny af. Min havde kørt 924 kilometer og så er der mennesker der byder 3500. Nogle gange skrev jeg tilbage ” tag dig sammen” eller “useriøst” men det er åbenbart tendensen at der skal pruttes og pruttes for folk tror hele tiden at de kan få prisen længer ned. Efter en lille måned blev den solgt igår til en familie fra Ballerup til prisen.
Den unge mand betalte selv og da jeg syntes han var så sød fik han lidt låse med som jeg ingen glæde har af at beholde. Moderen havde skrevet papir på handlen og det var to søde forældre. Moderen havde haft opdræt af tyrkisk van og da hun så alle vores katte måtte hun kæle og kramme. Vi fik en god snak om katte og opdræt og til allersidst tog jeg min lille røde dreng ud i haven og han sad trygt på drengens arm og begyndte at spinne helt vildt.
Jo de katte med det sind er helt utroligt. Det er en vidunderlig race men at vi har lidt for mange er der ingen tvivl om. Vi er også blevet enige om at komme af med nogle af dem, så der kommer en naturlig afgang. Man kan i hvert fald godt have for mange katte for det er jo set hos andre opdrætter. Hos os skal der være tid til den enkelte kat og når der kommer killinger ja så vokser bestanden jo 🙂
Der er ballade i Venstre igen og hvor er det parti for meget. Nu er vi dog gudskelov sluppet af men alle de fjolser fra LA, for det var dog nogle af de værste politiker jeg har set længe. At folk overhovedet kunne stemme på sådan nogle tabere, ja det forstår jeg godt nok ikke.
Min træning går rigtig godt og jeg kommer næsten afsted 5 gange om ugen og det er jeg rigtig glad for. Jeg kan også se det på min gamle krop at den bliver mere stram og det kan jeg godt lide. Elsker at blive rost når jeg er i trænings centreret og folk hører min alder, så gir det lidt hold da op, det kan man ikke se, eller det kan da ikke passe.
Jeg har jo altid sagt til mig selv at jeg ikke skal være overvægtigt. Det er så ikke så nemt for jeg elsker jo slik og gerne masser af det, men det vil jo ikke gå i længden. Dels bryder jeg mit eget løfte til mig selv men min allergi vil tage livet af mig. Nå ja den satans allergi, jeg er sgu godt nok træt af den efterhånden. Hele tiden skal jeg kigge på hvad jeg spiser og putter i munden, men det går faktisk ret godt.
Jeg hentede min nye bil igår og fuck den er lækker. det fedeste var at banken gav os den mulighed at vi kunne betale den gamle bil ud således at den eneste rente vi har er på huslånet. At have en rente på 0,5 % er jo til at holde. Når jeg ikke er her mere kan Kenneth sagtens sidde i huset og det har været vigtigt for mig. Nu skal der spares op så vi kan få penge nok til ombygning af huset. Væggen til køkkenet skal ned og der skal lægges fliser i hele stueetagen. det bliver så fedt men vi er begge enige om at tager det 1 år eller 1,5 år så er det det det gør for der skal være penge så vi får lige det vi ønsker.
Nu vil jeg smutte på 2 sal og give de små lidt mad og ikke mindst få dem vejet 🙂

Når jeg tænker

Når jeg kører bil eller har et roligt øjeblik, så tænker jeg på alle mine år på bagen. Hvad har man opnået, og er det gået som man havde drømt om og ja tusind andre ting. Nu sidder jeg foran computeren og tænker. Kenneth ligger i sofaen og hygger med katte og ser tv. Jeg hører han brummer ” du skal da ikke bide mig ” siger han til en af de små killinger 🙂 Ja har jeg fået det jeg ville… Det er jo et godt spørgsmål. Tænker man på job situationen så har jeg vist opnået meget andre slet ikke kommer til i deres liv. Jeg er ufaglært lagerchef, men ved ihærdighed, pligtopfyldende og ikke mindst det, at man kan tilpasse sig, har gjort at jeg altid har været chef siden 1987.
Tænk som ufaglært at betride de stillinger jeg har haft og de job jeg har haft i mange år, bevidner om de kvaliteter mine forældre har oplært mig med. Når jeg kigger i spejlet så ser jeg stadigvæk godt ud som 64 årige og min træning sætter også sine spor i form af flere muskler og mindre talje 🙂
På kærlighedsfronten har jeg snart været sammen med Kenneth i 14 år og næste år har vi sgu kobberbryllup. En vild tanke, men også en dejlig tanke, for selvom vi kan skændes elsker jeg jo det tårnhøje helvede utrolig meget. Vi er ikke fejlfrie nogle af os, men jeg tror alligevel han har mange flere fejl end jeg har 🙂 🙂 Vi har det godt og efter vi begge er kommet i job kan jeg godt mærke, at vi også selv har fået det bedre. Gudskelov er vores ven Jørgen trådt ud af arbejdsmarkedet og han kommer forbi hver dag og gør rent, ordner katte så det ikke er det første vi skal tænke på når døren låses op.
Vi tog til parade i dag og mens optoget gik forbi mig tænkte jeg når jeg så nogle hvor man tænker åh gud nej hvor kikset, at det var ikke fair tænkt. Det er deres måde at blive set på, og måske nogle af deres få øjeblikke hvor lyset skinner på dem. At der så render en mand rundt nøgen som var blevet en kvinde uden tøj, overskrider stadigvæk mine grænser for hvor langt man skal gå når man sætter en parade op som de så gerne vil have skal være så folkelig som mulig. Se mænd og kvinder rende rundt i masker og ligner et eller andet små børn ikke forstår har jeg også svært ved at forstå, men igen kommer mangfoldigheden ind og begynder man først at sortere hvad der må komme med så ødelægger man hele fundamentet for optoget.
Vi må sluge det vi ser og så må de forældre forklare deres børn hvad de ser hvis de stiller spørgsmål. Det var igen i år en tynd parade der manglede fantasi, kreativitet, udsmykning og folk i rette feststemning. Man kunne se flere vogne hvor deltagerne bare lignede nogle der ikke gad og så skulle de måske blive hjemme. Der var kun en vogn hvor de virkelig gav den gas og hvor var det fedt at se hele vognen hoppe og jeg mener vognen den hoppede 🙂
Vi havde kæresteparret Peter og Emilie med og de fik godt nok noget med hjem de kunne tænke over for det havde de altid set før 🙂 Slet ikke Peter som kommer fra en lille jysk by med 200 indbyggere.
Der var selvfølgelig politikere der gik i paraden og jeg ville nu have mere respekt for dem hvis de gik med ganske få mennesker, men de havde jo alle deres stormstropper med som bar banner så man ikke var i tvivl om hvilket parti de kom fra. Unødvendigt reklame for det er jo ikke det paraden handler om. Det handler om de homoseksuelle og transkønnet, lesbiske og alle de andre grupper der findes . Det skulle de fejre og lave reklame for i stedet for deres lortebannere med partifarve og bogstaver.
Når der er mange mennesker samlet går der et eller ind i hjernen på folk. Empati og almindelig dannelse ophører. Folk skubber, springer over og opfører sig så man ryster på hovedet. Der er ikke meget hensyn at tage når man slipper så mange folk løs og det er sgu sørgeligt. I Studiestræde mødte vi Kaj & Kasper, Henrik og Peter og jeg havde regnet med vi ville slå os ned der lidt senere, men det må blive en anden gang. Fik set Kaj for første gang i rigtig mange måneder og det var dejligt at mærke ham tæt på og som i gamle dage et trutkys.
Vi gik forbi Rådhuspladsen og så i forbifarten nogle optræde på scenen og der var mange mennesker. I det samme begyndte det at regne og vi gik mod toget. Vi sagde farvel til Peter og Emilie i Ishøj og gik ned og handlede. Aftenen stod på to leje film og så satte jeg mig til computeren for at lægge billeder fra paraden på min egen hjemmeside.
Vi fik også besked fra banken forleden dag og den nyhed var sindssyg positiv. Vi belåner i huset med 204.000, renten på hele lånet bliver 0,5 % og så betaler vi bilen ud og begynder at spare op så vi kan renoverer hele stueetagen med køkken alrum, fliser i hele stueetagen og et nyt køkken. Der skal spares så mange penge op så vi får lige præcis det vi ønsker os og der er ikke sat tid på det, men vi regner selv med cirka 1,5 år. Så bliver alt lavet og vi har ikke lånt nogle penge til dyre renter, men skaffet det meste selv. Fordelen også ved at få belånt i huset er at få alle renter væk så sidder vi med husleje og ejendomsskatter for 8400 pr måned og det kan næsten ikke gøres billigere 🙂 Skulle jeg miste jobbet grundet sygdom / alderdom eller noget andet, betyder det virkelig meget at vi kun skylder i huset og ikke nogle andre steder.
Træningen går rigtig godt. Skal lige forbi i morgen tidlig så jeg overholder mine 5 gange pr uge. Allergien er så småt på vej væk og det kan mærkes på energibeholdningen. I morgen middag smutter vi en tur til vores gamle indkøbschef Niels. Et gensyn jeg glæder mig meget til for det er godt nok længe siden jeg har set ham. Et fantastisk varmt menneske som jeg sætter pris på.
Jeg har jo også ansat vores private ven Søren og det er jeg taknemmelig for. Det ar han er ansat gir mig en tryghed at lige meget hvad der sker af ting så vil han være der og få løst tingene. En utrolig dejlig fornemmelse i kroppen for det har været noget af en mundfuld det sidste job jeg har sagt ja til. Det begynder nu at ligne et lager og alle i huset roser den orden der er kommet og det begynder at smitte af til andre steder i huset også.
Nå lørdagen er snart slut og jeg vil lægge billeder op og snart smutte i søvn. En sjov og spændende dag er snart slut og jeg håber alle dem til paraden har givet fuld skrue og fået det ud af den som de havde håbet på.

Nu er vi der næsten

Der er ikke nogen der har sagt at livet skal være nemt. Det er det hellere ikke men gør man det lidt sværere end det i virkeligheden er? Ja jeg ved det ikke men ved at venskaber går op og ned og så kan man sidde tilbage og tænke om man skulle have lavet sig om for at tilfredsstille nogle på den front. På arbejdsmarkedet går vi også anderledes til værks. Mange tør ikke sige deres mening og bøjer og nikker. Så må de også finde sig i at de bliver kørt over eller som i mit gamle job bliver smidt ud fordi man ikke slikker hvem som helst i røven 🙂 Det er jo deres tab,når man så hører at alt kører ad helvedes til så kan man kun fryde sig over det.
Venstre har deres problemer der er rigtig mange som taler med to tunger og mange er farlige folk. Skal man stikke hovedet frem og håbe man er på vinderholdet, ja det kræver nok is i maven.

Vores fodboldhold er piv ringe. Der bliver stadigvæk ikke købt nye spiller til forsvaret og så går det som det gik hele sidste sæson, nemlig røvfuld på røvfuld. Skammeligt at tænke på og især når de har så høje ambitioner på vestegnen. Det kan nås endnu men der skal ved gud hives nogle spiller til hvis de ønsker at lande højt oppe i tabellen.
Jeg har set de to sidste afsnit af serien ” En stille forsvinden” Hvor er det skrammende og trist men man kan jo ikke kun sidde og sige det er synd for dem for der er mange andre som lider af samme sygdom. Hvor er det skrækkelig synd for dem alle for der bliver godt nok vendt op og ned på deres liv. Ting som var naturligt for ham tidligere er helt glemt og konen må træde til hele tiden. Hvilken belastning hun er ude for for jeg tænker lidt, hvem er der for hende.
Mange tænker ikke at folk som er stærke også har brug for en arm, en skulder eller bare en gåtur hvor man tager sig af ham / hende. Mange som virker stærke er også bløde indeni og alle har deres at slås med.
Alle betragter nok mig som en stærk person. Ja der er jeg jo også men jeg har også min allergi som forandrer mig fra en engel til en djævel. Når det er slemt opdager jeg det ikke før længe efter og nogle gange har jeg trådt folk lidt over fødderne og de betragter det som den jeg er, men de er slet ikke klar over den kroniske sygdom jeg lider under.
I øjeblikket er der svampespore i luften og det betyder at jeg de sidste 3 uger ikke har haft normal afføring og været træt når jeg kom hjem, dog i mindre grad. Jeg har prøvet at hive mig selv op og passe min træning, men gud hvor ville jeg godt slippe for alle de problemer jeg har med den allergi.
Da jeg kørte fra jobbet i dag tænkte jeg i bilen at hvor ville det være stort hvis jeg igen kunne spise alt, være ude i naturen uden at tænke på pollen og ale de problemer jeg har. Tænk at være hel fri, det var en dejlig tanke, men allergien forsvinder bare ikke. Derimod synes jeg at der er kommet mere til for i år blev jeg også ramt af græs og det voldte store problemer.
Jeg tænker nogle gange at der er jo andre som har det værre end mig og så tænker jeg ofte på min lille Xandra som sidder i kørestol. Ved at hun til hver en tid gerne ville bytte sit liv ud med mine skavanker og jeg tror at når vi rammer af små ting skulle vi måske lade være med at blæse dem så stort op som vi gør. Jeg prøver herhjemme at gå stille med dørene. Dels fordi jeg ikke hele tiden skal fortælle at jeg er ramt og på den måde siger det højt så jeg selv kan høre det for det får jeg det jo ikke bedre af.
Jeg skrev i dag til mit værksted og spurgte ham om min nye bil snart er på vej. Han lovede at vende tilbage i morgen og det ser jeg frem til. Glæder mig sgu til det. Jørgen har jo også brug for sin bil selvom han nu har to cykler så skal der jo engang imellem en kat til dyrlæge og så er det jo nemmest at bilen bare står der.
Sidste lørdag var vi i Helsinge hos Helle. Sindssyg god værtinde som sætter pris på der kommer gæster og vi blev vartet op med det helt store. Det er jo ikke anderledes end når vi har gæster så varter vi også op og forventer da også det går begge veje når man gæster hinanden. Ikke alle har det talent men måske skulle de snart få det lært. Det blev sent inden vi tog hjem og vi / jeg fik da nakket hendes Portvin som smagte aldeles godt 🙂 Bøfferne var vel på 450 gram og de blev stegt til UG på grillen. Vældigt godt mad, selskab og 5 store hjerter herfra.
Søndag morgen besøg af Xandra og Tobias og deres datter Petra. Sindssygt hyggeligt og nu glæder vi os til vi ses igen. Det er gamle venner fra 2001 som jeg lærte at kende igennem min eksmand. Sjovt eksmand. Ja har jo været gift før men lige siden vi blev skilt har han blokeret mig på Facebook men hvis han får det bedre sådan er det jo fint for ham. Jeg er faktisk ret ligeglad hvad han går og laver, men at han er kommet ind i en vennekreds jeg aldrig havde troet ville ske, ja det kom godt nok bag på mig. Nå fred være med det, det kan jeg ikke bruge til noget.
Herhjemme går det godt. Vi poster ikke en masse opslag af os sammen på de sociale medier for vi har ikke brug for at folk skal tro vi er så overlykkelige som billedet fortæller. Der er nogle som næsten ikke kan poste nok af deres kærlighed og jeg tænker hvergang….. Hvorfor ?
Der er ingen tvivl at vi elsker hinanden herhjemme og at vi kan skændes hersker der hellere ingen tvivl om, for vi kan være uvenner og sure, men når vi kigger ind til problemet er det altid enten min allergi eller alle vores katte. Vi er blevet enige om at vi skal have bestanden lidt ned og det ser jeg frem til. Bare han stadigvæk røre ved min arm bliver jeg blød indeni og nu har vi snart været sammen i 14 år og føler stadigvæk det sammen.
Søndag aften besøg af Pernille og Sandy som bor i London. Vanvittig søde mennesker. Ja Pernille kender jeg jo igennem mange år men kæresten er godt nok for sød. Næste gang er det med overnatning og så får den ikke for lidt 🙂

Så blev det onsdag

Det sjove ved den tid var, at jeg allerede meget tidligt fandt ud af at jeg var til drenge, men dengang sagde man intet til nogen. På hotellet mødte jeg så en anden kokkelærling og ham fik jeg et lille forhold til, men det viste sig at han alligevel kun var til piger. I 1995 / 96 holdte man i København Europride og ved en bod stod en smuk pige som jeg faldt i snak med. Vi talte om mad og jeg fortalte at jeg havde stået i lære og nævnte hotellet og hun svarede så, at det havde hendes far også. Samme hotel og samme tidspunkt. Jeg spurgte så hvad faren hed og jo det var ham jeg havde haft sex med, men det fortalte jeg hende ikke.


Dengang var alt anderledes. Når jeg sidder i mit stille jeg og laderne tankerne flyve mindes jeg ufattelig meget. Også meget smerte for at være homoseksuelt i 1967 hvor jeg finder ud af at jeg ikke er som alle andre gjorde ondt. De drenge venner man fik der håbede man jo hvergang, at man kunne finde en fast i det skjulte, men det var svært.
Tiden var svær og jeg turde ikke tage til København for det var et alt for stort skridt for mig. Derimod da jeg var midt i tyverne stod jeg på Hillerød station og der mødte jeg en fyr som bare så sød ud. Lyshåret og slank og jeg tænkte en masse, men turde ikke gøre noget ved det. Lige før hans tog skulle køre sprang han hen til mig, sagde du ser godt nok sød ud. Hvis du har lyst må du godt ringe til mig. Pyha jeg blev godt nok mærkelig og rødmede og tog hjem til mig selv og tænkte på ham fyren.
Jeg kan ikke huske hvor lang tid der gik men en aften ringede jeg til ham og vi blev enige om at vi skulle mødes en fredag aften. Han boede sammen med en kammerat på Istedgade og da jeg ankom drak vi en lille smule og så sagde han om jeg ville med i Tivoli og høre Tøsedrengene. Det var en kæmpe oplevelse og jeg var helt solgt. Jeg har været fan af dem siden og de er forsat på mit hits album som jeg hører altid. Gamle sange fra jeg var ung og som jeg åbentbart aldrig bliver træt af.
Nå vi tog hjem til ham fyren efter koncerten og vi skulle have lidt sex men det gik slet ikke. Hvad vi lavede og hvad man fik ud af det kan jeg ikke huske i dag, men vi sås aldrig igen.
Det underlige med dengang var jo, at folk så meget skævt til fyre der var til eget køn. Grænserne er gudskelov rykket og det er bestemt nemmere i dag men alligevel er det største skridt ikke at fortælle det til andre, men at få det afklaret med sig selv. Den er svær at sluge, men det kommer med tiden.

Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start writing!