Trebors Blog

Er man selv herre over sin lykke… JA,  kan man satse på at andre opnår den for en… NEJ

Faktisk ret nemt at forholde sig til og med andre ord, skal du blive til noget i denne verden må du yde og yde før du nyder. Nogle tror vi nyder og yder bagefter men sådan hænger vores verden ikke sammen. Da jeg startede var det som almindelig lagermand. langsomt byggede jeg det op så jeg til sidst fik chef og den har jeg ikke givet afkald på siden.

Det er så lidt løgn for da jeg stoppede på fabrikken tænkte jeg at nu gad jeg ikke være chef mere og blev almindelig lagermand. Efter 3 måneder sendte jeg butikchefen mit CV og så blev jeg afdelingschef og senere souschef. Nu er jeg igen lagerchef og bliver der til jeg engang går på pension. Ikke en rolle der ligger lige for, for jeg elsker at arbejde, skabe noget og det at kunne gå hjem og lukke døren og tænkte fuck hvor havde vi travlt men vi kom i mål er en fed følelse.

Det samme er lidt som venskaber. Hvor meget kan man byde hinanden. Hvor langt vil man gå¨for at holde på venskabet. Der er ikke nogen facit liste på dette punkt, det er op til en selv at vurdere hvad der er rigtigt og forkert.

Da jeg blev skilt fra min første mand røg der en del venner fra. Nogle savner jeg stadigvæk men man kan ikke få alt i denne verden. Faktisk går venskaber jo begge veje lige som at være gift. Man ejer ikke hinanden hellere ikke selvom man er gift. Papiret er en sikkerhed som man kunne få på mange andre måder men føler man det er det rigtige skal man selvfølgelig tro på det og gøre det. Bare husk at selvom man siger ja i kirken EJER man ikke hinanden til døden os skiller.

Det samme er jo med venskaber. Fordi man er ven på et tidspunkt har man jo set at netop venskaber opstår og slutter, og nogle enkle få består. Jeg har mange venner og mange nye, men sandelig også mange gamle fra før jeg blev gift og det er dejligt.

En af dem kan jeg ikke se i meget lang tid men hvis vi så er sammen er det som i går vi sidst så hinanden og det er sgu sjovt at vi begge føler det på samme måde.

Så døde min lille helt fra serien Millennium-trilogien med ‘Luftkastellet der blev sprængt’, ‘Pigen der legede med ilden’ og ‘Mænd der hader kvinder’.

Elsker den serie og sandelig også Michael men vi skal alle den vej det er kun et spørgsmål om hvornår billetten udløber. Vi lever jo ikke evigt og derfor handler det om at gøre det og de ting du brænder for. lever det liv du gerne vil og ikke leve efter hvad andre synes du skal leve. Ligesom med venner. Lad være med at sige ja til et venskab hvis du ikke kan fordrage personen så meld det hellere ud.

Vær dig selv så bliver du stærkere som menneske og faktisk får man mere respekt for så er ingen i tvivl om hvor du står, hvordan du er som menneske og man vil aldrig tvivl hvor man står. Det kræver selvfølgelig nosser men mine er store og fyldige og går aldrig imod min overbevisning på hvad der er rigtig og forkert.

Livet går videre ligesom dem som blomster op på tv i de forskellige programmer som X-factor. Hvem kan huske vinderen , ærligt ved jeg han hed Michael og finale sangen var ringe. Hvem kan ellers huske alle de andre, nej ikke mange. De er fremme i tv 5 minutter og det var deres glansperiode. Det samme er som min ven Jørgen siger at alle roser falmer og hvor er det sandt. Det kan godt være den unge fyr ser lækker ud, men med tiden falmer han og glansen er forsvundet og nu ligner han alle de andre.

 

Siden jeg droppede min trænings ven har jeg tænkt mere over det og nyder faktisk igen at træne alene. Det at gøre hvad jeg selv føler for og hvad jeg vil træne er ikke så ringe. Kommer der en anden skal det sættes i system for den tidligere havde altid en anden dagsorden og det orker jeg ikke igen.

Jeg er begyndt at løbe i fitness og må erkende at jeg faktisk nyder det rigtig meget. Knæene har det godt med det, så jeg tror bare jeg fortsætter på båndet og sætter flere kilometer på hen ad vejen.

Jeg har jo tænkt mig at få flad mave og det koster at få det. Man kommer ikke sovende til det, men det er jo dejligt at jeg er lidt stædig i at nå målet. Ellers er jeg ved at komme over ham, tænker mere på hvordan hans liv vil være hvis det er sådan han er overfor alle, for at nå personlige mål.

I haven har vi solsort og kattene følger rigtig meget med i hvad der foregår. hertil morgen lukker jeg dem for at se at solsort ungen sidder i hegnet hel stiv af skræk og Vicki sidder og kigger på den. Jeg får rørt ved den så den flyver igennem hegnet og sætter sig lidt højt oppe. De andre katte må jeg lukke ind igen for hvis den falder på jorden lever den nok ikke længe. Mor solsorten flyver rundt og sidder og kigger på den. Jeg tager en hanske på og gå hen til ungen for at flytte den, men så løfter den vingerne og flyver som et barn på cykel første gang hen til reden.

Nu kan jeg lukke kattene ud igen for de elsker at rende rundt i haven. det er virkelig deres åndehul og det skal de selvfølgelig ikke snydes for. Kenneth ligger stadigvæk og sover. Han sidder gerne oppe om natten for at spille spil på sin telefon hvilken jeg ikke fatter en brik af. Det er sgu ren tidsspilde og jeg kommer aldrig til at forstå dem som gør det.

Vi havde besøg i går af Lise. Hvem er så Lise. Jo Lise er lillesøster til en fyr som var min første kæreste helt tilbage til 1980 og så 2½ år frem. Tiden gik, han flyttede til København og jeg levede mit liv og så 25 år der omkring mødes vi så igen.

Det var sindsygt hyggeligt at se hende igen og sjovt, der er bare nogle mennesker som slet ikke forandret sig og hun er bestemt en af dem. Det blev til en del hyggelige timer og vi skal så næste gang op og besøge hende og se hvordan hun bor.

Killingerne på første sal tegner efterhånden ret lovende. Især den ene kunne godt blive af stor show kvalitet men nu må vi se hvad det bliver i sidste ende. Man har før spået en killing en karriere for så at måtte indrømme at den ikke holdt alligevel, men vi krydser fingre. Fordelen her er, at det en begge exo og det var hvad vi godt ville have fra hende så der kan vi bestemt ikke klage.

I dag søndag smutter vi en tur til Hornbæk. Min mor skal have ordnet sin hæk og det er lige et job for svigersønnen.

Når man snakker om mennesker er vi alle jo vidt forskellige. Nogle lever deres liv igennem andre og det er faktisk sjovt at spotte dem på Facebook. Andre poster ikke så meget, men nyder freden i at se hvad andre gør og hvordan de lever deres liv. Der er bare ikke nogen der kun lever et liv i sus og dus, uden problemer af den ene eller anden art, men ærlighed er allervigtigst i mit liv og hvordan jeg ser på mine medmennesker og mine venner. Man skal ikke lyve overfor mig det er næsten det værste man kan byde mig.

Fredag aften ønskede vi en af vennerne tillykke med studenter huen. Et flot snit på 11,5 er godt gået og mulighederne ligger fint foran ham. Han er samtidig utrolig sød og fornuftig og meget vellidt så lige præcis der tegner fremtiden lyst. Jeg gik med hans far til Sankt Hans bål og han sagde så at de var heldige at begge drenge var sådan og jeg svarede at fortjenesten lå bestemt hos drengenes forældre som har givet dem masser af kærlighed og opmærksomhed på den fede måde.

Nå nu er kattene lukket ind. Fugle ungen blev jagtet af Ronja og senere af  Vicki som brød igennem hegnet fordi det ikke var låst rigtigt. Den stakkels fugleunge får lige et par dage til at lære at flyve i før kattene kommer ud igen. Jeg satte den skræmte unge op i nærheden af reden og nu er der ro.

Når man kigger tilbage på livet kan man se hvad er det man har opnået. Hvad er ens mål og skal det bare være sådan hele tiden eller har man tænkt sig at lave om på livet. Har man ikke nogle planer for ens liv og lader man bare dagene gå for til sidst at blive lagt i en kiste ?

Jeg har masser af planer for mit liv og selvom jeg er blevet 62 mangler jeg forsat 38 år i at nå målet med at blive 100 år.  Den dag hvor det sker er jeg helst fri for en lykønskning fra Kongehuset håber det er afskaffet til den tid eller i hvert fald at hovedparten af nasserøvene har fået sig et rigtigt job fremfor at nasse på os andre. jeg er faktisk skide lige glad med dem og kan ikke se hvad vi skal have dem for.

Jobbet kører fantastisk. Nyder at møde ind hver morgen og se hvad vi så kan udrette den dag om vi kan lave en forskel fra dagen før og så når man går hjem kan se sig selv i spejlet at dagen har sgu været god og nu er man brugt. Man skal jo huske at der er en person som betaler ens løn og den person skal jo også have noget ud af det, ellers kan man jo smutte på social kontoret og få pengene der.

Nu er det tid til at komme i bad og i dag er det trænings fri. Dog skal jeg måske i aften lige teste et gå program for at se om det virker og jeg kan bruge det så jeg får lidt mere forskelligt at træne på en uge.

 

Godmorgen blog.

Tegningen til min bog som nok skal udkomme på et tidspunkt er i støbeskeen og bliver stort set hele mit liv på godt og ondt der bliver rullet op. En masse historier og ikke mindst mennesker jeg har mødt, kendt og glemt. Nå men det er jo et projekt som kommer til at tage år, men jeg har tiden for mig.

Jeg er blevet enorm skuffet over en ven som har løjet så meget at man næsten tror det er løgn. Nu er det anden gang i mit lange liv at jeg møder et menneske som får min fortrolighed for så at pisse på mig og lyver i den grad når man havde muligheden for det modsatte. At man kan se sig selv i øjnene forstår jeg ikke, men de sidste par dage har jeg tænkt meget over det og kommet dertil at der går min grænse.

Jeg lyver aldrig og er nok som min mand siger rigtig meget ærlig og trofast. Gør alt hvad jeg kan for venner og alligevel bruger nogle løgnen til et eller andet formål overfor mig. Andre kommer også med små hvide løgne men når man kender folk rigtig godt kan man gennemskue dem hurtigere end de selv er klar over og så falder de ned af rangstien hos mig. Ikke at vi ikke kan være venner, jo det kan vi godt, men du kommer ikke ind hvor du har været før der hvor hjertet banker, der skal mere til før det sker.

Jeg husker Heide fra Sydhavnen som bildte mig alt ind. Hun havde en bog der skulle udgives, hun ventede barn, hendes forældre havde en gård men kaniner som slap løs, en pige kæreste som begik selvmord for åbent kamera, ja jeg kunne blive ved. Jeg skrev til hende og forklarede min mistanke og hun indrømmede. Skrev at vi aldrig kunne være venner men at hun håbede det bedste for mig fremover.

Min ex-ven som jeg vælger at kalde ham nu, har jeg været sammen med det sidste 1½ år. Hentet og bragt og brugt masser af timer sammen og så får man kun en stor løgn fra hans side. Det er ham selv der skal se sig selv spejlet og det må han selv styre. Skal han tilbage på et tidspunkt starter vi med en undskyldning og så skal der arbejdes for det. Jeg hader virkelig når folk lyver og taber respekten for dem.

Om torsdagene har vi mine svigerforældre til mad hos os. Det er blevet hyggetimer som jeg sætter hel vild meget pris på for det er kun os fire og ingen andre, ingen børn eller andet der forstyrrer og hvor er det fedt. Det er ren hygge og jeg ser allerede frem til næste torsdag 🙂

Træningen går rigtig godt. Fra i næste uge har jeg valgt at løbetræne om morgenen og så måske en lille smule styrketræning senere på dagen. Kosten er lagt i faste rammer. Undgår hel lyst brød  på nær onsdage hvor jeg har morgenmøde med mine folk. Grundet min allergi må jeg ikke spise kartofler og da det også er stivelse slipper jeg også for dem, selvom jeg elsker kartofler.

Mit mål er jo at jeg skal have tabt mig på maven inden vi rejser til Østrig i juli måned så planen skal der ikke afviges fra. Nu når killingerne klarer sig selv hele dagen og man intet skal gøre så er det jo en fornøjelse når der kommer små. De er sgu søde i den alder og ikke mindst at se dem vokse op. Hvor gode bliver de, skal de beholdes eller skal de sælges til andre opdrættere så de får gode hjem. Lige nu tegner kuldet godt så vi krydser fingre.

Nå men i morgen kommer Lise. Lise er fra en tid hvor jeg kyssede med hendes storebror og selvom der er gået mange år glæder jeg mig meget til at se hende og høre hedes historie og hvordan hendes liv er gået. Nå jobbet kalder rigtig god regnvejrs dag til jer alle.

Efter sidste uges allergi tur er jeg ovenpå igen og med det klare mål at få tabt noget fedt på maven.

Jeg kommer til at træne meget alene men det gør hellere ikke så meget for jeg skal igennem en masse Cardio træning og det kan man kun gøre alene og være låst fast på et skema og med en makker duer det ikke rigtigt.

I dag styretrænede jeg først i 50 minutter så derefter 30 min på løbebånd og det gik faktisk rigtig godt. Kunne ikke mærke noget forkert så det skal jeg igennem rigtig meget den næste måned. Har et mål om at det skal kunne ses når jeg rejser til Maria.

Herhjemme går det godt vi har fået købt ny seng til første salen så min mor ligger bedre når hun er på ophold hos os. Killingerne har det godt mormis Mille klarer alt selv og så er det jo nemt at få killinger. Vi kender dog til alt når det går skævt fra dag et af og så er det ikke så sjovt desværre.

De næste uger skal træningen sættes rigtig i gang og kun søndag bliver hviledag. Der skal morgen træning til og så ellers bare spise sundt. Jeg er startet med yougurt1,5 % fedt, mysli og masser af frisk brugt. Det smager helt vidunderligt så fuglende synger 🙂

Når allergien har det godt tænker jeg ikke så meget over det men vi var lige forbi svigerforældre søndag og havde kage med. De havde misforstået det så de havde også købt. Jeg tænkte ikke så meget over det men hold da kæft hvor har jeg været syg. Jeg tror nok jeg skal tage min krydsallergi alvorlig hele tiden for det har været nogle slemme dage som helt har drænet kroppen for kræfter. I dag hertil morgen grøn snot ud af næsen og stadigvæk øjnene som skal dråbes lidt men føler er vi igen er på rette vej.

Ellers går det godt. Vi var til firma arrangement i fredags og jeg var så heldig at vinde en total lækker grill som er til kul. Den forærede jeg til mine svigerforældre for de bruger altid kul og så skulle de da have den.

Vores ægteskab kører på skinner og vi tror faktisk aldrig vi har haft det så godt sammen måske også i takt med at vi ikke har så mange katte mere som før i tiden. Vi har lukket et par stykker og er blevet enige om at kattemødre som ikke selv kan forsørge sine killinger er dårlig og slider for meget i forholdet. Vi har killinger nu og hvilken lettelse at mormis klarer alt selv. Der skal faktisk ikke gøres noget for hun ordner alt.

Det er snart tid til kravlegården for de to små sorte exo dreng/pige og så må vi se hvor god de bliver på den lange bane.

Ferien kommer tættere på og denne gang tager vi til Østrig for at hygge med familien dernede og ikke mindst børnene som vi får helt alene hver dag for deres forældre er på arbejde. Vi glæder os rigtig meget og tiden kan næsten ikke gå for stærkt. Maria kommer dog hjem snart så der ser vi dem også igen så alt kører på skinner med min selvvalgte familie.

Nu er det torsdag og dagen er startet. Sidder lige og slapper af for weekenden skal der igen ske en masse men ellers ser jeg frem til en weekend hvor solen skinner og man kan gøre hvad man vil. Lørdag tager jeg til fødselsdag hos Marius som bliver et år. K tager på katte udstilling i Jylland.

Jeg har besluttet at skrive min egen historie ud fra at mange måske kan nikke genkendende til meget af det jeg skriver, men også at man måske skal tænke sig godt om og vurdere om man skal vente 38 år på springet.

Jeg oplever stadigvæk at mange har hemmeligheder ikke mindst tv fra i går hvor en søn fik efter moderens død at vide at hans forældre i over 30 år havde holdt hemmeligt at faderen havde et barn ved siden af. Det var en lille flirt som gav et barn.

Sønnen havde brugt rigtig mange år på at finde sig selv, hvordan skulle han gribe det an men efter 7 år fik han så endelig kontakt til sin halv bror.

Der blev til sidst taget en dna test hvor det så viste sig at faderen aldrig kunne være far til den dreng som han havde betalt til i mange år og tænk at forældrene i 30 år havde båret på en hemmelighed som ikke passede. De havde passet på ikke at sige noget og hvilken belastning det har måttet være.

Jeg sprang selv ud da jeg var 38 år gammel og husker ikke den tid som den bedste i mit liv for man var rad for at nogle skulle opdage noget. Jeg var nok meget hemmelig selv dengang og ikke mange viste noget.

Jeg har skelettet klar til min fortælling og går i gang meget snart. Det bliver uden filter og rigtig meget direkte for jeg orker ikke at pakke tingene ind.

Jeg vil lægge lidt ud her på siden af sjove ting jeg kommer på og ellers må man vente til den en dag er færdig.

 

Jeg tror alle har noget at slæbe rundt på. Jeg har min allergi andre andre skavanker og igen andre ting. Vi har alle vores men hvad gør vi så for at få det bedste ud af det. Tuder vi lidt og brokker os og går tilbage til det samme, selvom vi godt ved det måske ikke er det smarteste. Læs videre “Livet er fantastisk, er dit også det ?”

Godmorgen blog.

Så er der lidt tid igen til at sætte sig ned og skrive lidt om livet i Ishøj. Siden påske har jeg haft mega travlt og da jeg samtidig render ind i en omgang nældefeber så syntes jeg ligesom det var rigeligt. Jeg holdt en dejlig fødselsdag hvor hele familien hernede fra tilstede og det var rigtig hyggeligt og utroligt dejligt at se dem alle.Min mor var her i 6 dage og jeg kan sgu ikke få nok af hende. Vi hygger i den grad og nyder hende så meget og der bliver grinet og spillet spil til den store medalje. På job siden har jeg har mega travlt. Vi har åbnet Outlet på lageret og der er så småt begyndt at komme kunder fast og det er rigtig dejligt.

Herhjemme er alle killinger blevet hentet fra det fantastiske kuld med Bella som mor. Et helt vanvittigt godt kuld som vil glæde de nye ejere i mange år og for nogle give nogle dejlige børn videre.Kenneth har været til eksamen som ikke mange består for det er en mega svær prøve men han bestod med 93 % hvor 80 % havde været nok. Han var selvfølgelig rigtig glad og nu skal han så ud som dommer elev sammen med de dommere han kender som start og nye han lærer. Det betyder at jeg igen skal have en masse fri weekender og måske nogle smut til Wien hvis ikke lige der er killinger der skal passes. Bedste ven skal jo også passes så tivoli kan forvente det værste når vi bliver sluppet fri.

Nå jeg har faktisk travlt vil smutte igen og sende hilsner til venner i nord og syd med ønsket om en rigtig dejlig dag. Til mor … Elsker dig hvornår kommer du igen 🙂

Tiden er gået stærkt og når jeg kigger på sidste dato for indlæg ja så er der gået lang tid. Herhjemme går det godt og nok aldrig gået bedre og det skyldes mange ting men en væsentlig årsag bedre styr på min allergi / krydsallergi. Efter at have været hos allergi lægen i januar er jeg begyndt at holde mig fra mange fødevare som krydser på birk og det kan mærkes. Desværre fjerner det ikke de store problemer jeg har med mælkeprodukter og konserveringsmidler, men der er måske håb på et tidspunkt. I al fald lader jeg det ikke ødelægge mit liv selvom det er træls og nogle gange rigtig øv men det kunne have været værre.

kattene herhjemme har det godt. Vi har solgt alle vores killinger og den sidste ryger af sted i maj måned. Vi holder så lille pause men der kommer helt sikkert flere i årets løb. Dejligt at man ikke skal nusse og pusse om killinger hele tiden og slet ikke når man har et krævende job ved siden af.

På træning siden går det godt. Ikke helt deroppe hvor jeg godt vil være men er på vej. Synes jeg grundet job ikke altid har den tid jeg godt ville have til det, men alligevel ser det okay ud. Nu er jeg begyndt på at droppe alt hvad der i det store hele hedder lyst brød. Selvom jeg elsker det ved jeg det sætter sig på maven så jeg må prøve andre madvarer så jeg kan få den flade mave jeg ønsker I påsken var vi til påskefrokost hos søster, hyggelige timer altid når vi ses. Lørdag i påsken holdt vi for første gang påske frokost for homo vennerne igen efter mange års pause. Ingen tvivl om det blev en succes og klart det skal gentages med en julefrokost i år og så påskefrokost igen næste år. Det var helt dejligt at se de gamle drenge så næste gang kommer der lidt flere med så vi kan hygge endnu mere med alle de søde mennesker vi kender. Når man er spredt lidt rundt omkring i byen og ikke har det behov at bo der eller værre der så ses man mindre især også efter Facebook og lignede  er kommet så holder man jo kontakten på den måde.

Om to dage fødselsdag igen og min mor ankommer tirsdag. Det glæder vi os meget til med masser af hygge og så lørdag lidt stor fødselsdag for familien hvor næsten alle kommer så der skal tænkes kreativt.

Når det var lidt herfra, overvejer om bloggen skal fortsætte eller nedlægges 🙂

For ikke så længe siden fik jeg kontakt med en tidligere kæreste nye kæreste. Jeg spurgte på fjæsen om ikke det var ham der var kæreste med min ex og svaret var jo. Spurgte om han så viste hvor han var henne i dag og svaret der kom ramte mig med en hammer, han var i himmelen død af “vores” sygdom i 1995 kun 31 år gammel.

Siden har vi fået skrevet en masse sammen og han har været så sød at sende mig masser af billeder og små film for lige siden vi ikke var kærester længere har jeg aldrig glemt ham.

Han var den første drenge kæreste for mig selvom det var hemmeligt for min familie. Han var åben og det gjorde det lidt nemmere for vi var meget hos ham. Jeg har også fået svar på en masse spørgsmål så det varer ikke længe før jeg kan lukke det kapitel for så er der ikke flere spørgsmål.

At jeg synes det er pisse uretfærdig er en hel anden sag for der gik mange bort i de tidligere 1990 og frem til medicinen begyndte at komme i 1996.

Det har været dejligt at få alle de brikker på plads men alligevel sidder man med tårer i øjnene og tænker hvor uretfærdigt. Vi har siden fået skrevet en masse og næste gang jeg kommer til Helsingør vil jeg stoppe op på kirkegården og besøge de ukendte grav og sige hej til ham.

Han havde mange fine venner og jeg fik fortalte at Sanne Salomesen sang til hans begravelse og han var på scenen i tivoli og synge med Nana fra Grækenland.Jo han førte sig frem på diverse scener, optrådte som drag i 80 -90erne , og når jeg regner tilbage har jeg måtte set ham på datidens homosteder for jeg elskede dengang at se drag.

Nu er kapitlet snart slut, der mangler kun lige et par ting før bogen kan lukkes. Selvom der er gået så mange år tænker jeg stadigvæk ham og savner ham, men det kan jo ikke laves om, sket er sket, men han var sgu en humør bombe og livsglad fyr.Tak til dig som gav så meget godt i mit liv og så mange dejlige minder jeg stadigvæk husker tilbage på.

Ære være dit minde Klaus.