Os allergier.

Os allergier.

marts 6, 2020 0 Af admin

Sommeren er på vej, bier og blomster og midt i al den skønne tid starter et sandt helvede for mange mennesker deriblandt også mig selv. Jeg har nu valgt ikke at lade det tage hele focus fra mit liv for pollenallergien er kun en biting i mit allergi helvede. Nu tror mange at jeg er sur, nej slet ikke måske bare mere skuffet, men læs videre og døm selv.

Det værste er at jeg har store problemer med konserveringsmidler / farvestoffer / parfume. Mange forstår det ikke og de sprøjter sig til de dufter godt, men de tænker ikke, at udenfor deres private gemakker og når de bevæger sig i offentlig rum, så er der faktisk mennesker der bliver syge og dårlige af deres overforbrug af deodoranter / parfume.

Derhjemme er det største problem at kattene bliver vasket så de blive rene og dufter godt. Det som stadigvæk ikke er gået op for katteri ejerne er, at alt det parfume gør mig syg, men de vasker stadigvæk med det som gør mig syg, og det lader ikke til at de har tænkt sig at lave om på det.

Sidste mulighed bliver, at jeg må flytte for mig selv og så kan manden komme på besøg i et parfumefrit rum. Ekstra fordel er at der så hellere ikke skal ryddes op hele tiden hver gang de katte bliver vasket, for det roder også efter hver katte vask og ingen andre end mig rydder op. Den daglige rengøring efter kattene er også stor og jeg forstår godt flere og flere stopper deres katterier, for man kan nemt bruge sit liv på andet end rengøring.

Det er faktisk underligt, men folk forstår ikke folk med allergi. De forstår ikke det er en kronisk sygdom og for mange er det et rent helvede. De er slet ikke klar over hvor hårdt ramt man er og at man går i en rus af sygdom eller at kroppen kæmper en kamp hele tiden for at komme det til livs. Jeg har tænkt mig at kontakte allergiklinikken igen og så få lavet en test af katte. Det har jeg aldrig fået gjort rigtigt så nu er det måske på tide at få taget en rigtig test og så må jeg reagerer alt efter svaret.

Nu skal jeg ind i en ny fase hvor jeg dropper mælk og æg. Så må jeg se hvordan kroppen har det uden disse to ting jeg elsker. Jeg er begyndt at skrive ned hvad jeg spiser og hvordan kroppen reagerer. Har jeg fået udslet i ansigtet og andre mærker, ja alt bliver skrevet ned. Der skal mere grønt på tallerknen og så må jeg erstatte mit jerntilskud med broccoli. Der hvor jeg dog får mest jern er fra kød så der skal måske spises lidt mere kylling end normalt. Piller indeholder jo også ting jeg ikke kan tåle udover det som skal gøre en rask, så det er både skidt og godt.

Ellers går træningen godt. Dog har der været nogle dage i starten af ugen hvor energien ikke var tilsted,e så der var jeg ikke afsted. Det er også derfor jeg må gå længere for at finde de årsager som gør mig syg og hvor overskuddet til træningen forsvinder. Træning, lækker krop er jo mig og det skal der ikke laves om på. Nu har jeg været i gang siden før juleaften og slik køber jeg ikke udover choklade øko på 85 %. Det spiser du ikke flere plader af, men det tager lige den værste trang.

Omkring min fotoklub som jeg er begyndt at gå , så overvejer jeg at droppe den. Har kigget på en anden, hvor jeg måske får mere ud af det, for det første sted omhandler mere alt det andet end at tage billedet og det er jo det jeg vil være bedre til. Jeg skal jo ikke printe eller andet fantastisk, nej jeg vil bare blive bedre til at tage billeder. Nu vil jeg skrive til dem og høre hvad de er for en klub og så vælger jeg ud fra det.

I weekenden tager nogle af kattene på udstilling og jeg bliver hjemme og slapper af. Skal have ordnet alle mine billeder og så hvis vejret er godt et smut ud i naturen og tage nogle billeder. Lære mit nye kamera at kende og så se hvor godt det er.

Det er klart at efter små 15 år med allergi, er jeg nok nået dertil i mit liv at jeg er blevet træt af at det er mig der hele tiden skal tage hensyn til mine omgivelser og det at spise ude. Jeg bliver nød til nu at skære alt det fra som påvirker mig og så må jeg prøve ud fra det, at få et godt og tågeligt liv med allergien i bagagen.