Det er jo Ishøj

Ja det måtte jo ske at noget skete med dødelig udgang. Trist men de sidste mange måneder har der været overfald, dreng i skolen er blevet stukket med en kniv i låret, skyderier på skyderier. Ja, jeg tænker at man kan godt nok skifte en facade ud på en bygning, men du får ikke fjernet alt det lort som bor der.
Hvis jeg fik børn var det bestemt ikke Ishøj jeg ville ønske at lade mit barn vokse op i det. Skete det, blev huset solgt og så blev der flyttet længere sydpå hvor der er mere rolige forhold og hvor man ikke skal være bange for at der bliver skudt grundet bandekrige med mere.
Der bliver jo også kørt i bil og det er utroligt så mange hjernedøde mennesker der bor i Ishøj. Der bliver rask kørt overfor rødt. Ved vejarbejde bliver der ræset igennem og der bliver overhalet indenom og udenom og afstand er en by i Rusland.
Jeg må indrømme at jeg har sgu snart fået nok af denne lorte by og jeg magter simpelthen ikke de mennesker der bor her. Det bliver aldrig anderledes. Det er og bliver en Ghetto by og så kan de skrive at tallene siger noget andet, men de tal putter de op i røven sammen med al det lort som er i denne by.
Jeg vågnede allerede kl 5. Havde en drøm at jeg mødtes med min ven LB og han var en streg i luften så jeg blev helt bange om der var sket noget alvorligt. Længere kom jeg ikke i drømmen for så skulle jeg op og tisse. Det gør man jo når man når min alder, så kan man ikke køre en hel nat, men det vænner man sig til.
Det har været en rigtig god lang periode omkring allergien. Jeg har fundet ud af at når jeg dropper al slik går det meget bedre og der er meget mere overskud i hverdagen også om aftenen. Træningen er blevet fuldt rigtigt godt. Der har jeg ligget på 4 – 5 gange pr uge men kun en lille håndskade gjorde at det var få træninger i sidste uge. Fingeren og hånden har det godt igen men en dum arbejdsstilling gjorde at den hævede helt vildt op og så må man jo holde pause og vente på det forsvinder igen.
klokken er nu 5.24 og når jeg tænker eller ved at klokken er deromkring tænker jeg på min ven Søren som første gang jeg mødte ham drønede han ned mellem gangene hvor han skrålede Rasmus Seebachs ” Lidt i fem”
Når man er på de sociale medier skal man jo passe på efterhånden hvad man deler og sender videre og ikke mindst sender ud i offentlig forum. Mange brænder røven og selv lækker jeg ikke meget op, for ærligt rager det ikke alle og enhver. Liver har tilsmilede at indtil videre at blive 64 år. Ikke alle får lov til at blive så gammel men jeg prøver at gøre hvad jeg kan for at være her så længe som muligt.
Jeg forstår ikke rygere som har børn. Det at chancen for at få kræft en mega stor og når man så ryger er man nærmere graven. Mange når slet ikke at opleve deres børns børn for der ligger de i jorden og er rådnet helt op. Så kan man sige ja han / hende røg sig ihjel. Hvorfor betale kassen for cigaretter og samtidigt blive syg og ikke mindst så stinker rygere. Al deres tøj krop alt stinker på dem og det burde sgu da få folk til at holde op.
Klokken er nu 5.52 og musikken spiller og Kenneth min store kærlighed sover trygt i sengen. Selvom han er min kærlighed så kan vi sagtens være uenige men oftest handler det altid om antallet af katte. Der er ingen tvivl om at han lægger mig i graven når den tid kommer, men jeg håber stadigvæk at få mit største ønske opfyldt. Du tænker sikkert hvad det mon er, men det kommer nok på siden senere… krydser fingre 🙂
Jeg er startet på svømning med Camillas mindst dreng Ilyas og han er vidunderlig dejlig. Nyder virkelig vores torsdage og selvom han ikke gad være i svømmehallen sammen med de andre børn så gik vi hen til legeområdet hvor han hyggede sig helt vildt. Det skal nok blive bedre med tiden, men sjovt at han ikke bryder sig om at få vand i håret. Det er dog gået lidt bedre for jeg prøver hvergang at det bliver lidt vådt og så finder han vel ud af med tiden at det ikke er farligt. Han har jo været i vuggestue g det er en lang dag for så lille en gut.
Fik en snap fra Monica som nu er på vej til Malaga sammen med mand og barn. Ja må solen stråle over denne lille familie. Det er faktisk sjovt nok, men vi har hele tiden holdt forbindelsen og jeg håber stadigvæk at jeg en dag skal tage billeder af den lille gut. Jeg skal snart mødes med LB igen for vi har savnet hinanden og så må vi se hvornår det kan blive. Mine weekender bliver booket al for hurtigt op og jeg begynder at savne lidt de weekender hvor man ikke skal noget.
Jeg savner også lidt at kunne gå i skoven. Mærke vinden suse i håret, de friske røde kinder og ikke mindst se naturen som den er. Jeg gik meget i skoven før i tiden men nu skal jeg køre langt for at komme til en rigtig skov, men det må jeg gøre meget snart for jeg synes faktisk det er ret hyggeligt. Når man så kommer hjem så er der ikke noget federe end en dejlig kop kaffe og lidt hjemmebag til.
Jeg er da ikke i tvivl om at når jeg engang træder fra arbejdsmarkedet så skal den stå på lidt mere naturtid for jeg kan faktisk godt lide at komme ud men når man hele tiden har så meget derhjemme med katteopdræt så orker man ofte ikke så meget bagefter. Det bliver ændret og så tager vi den derfra.
Nå nu vil jeg slutte, se om jeg kan få en time mere på øjet her i stuen med et lille tæppe over 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *