Jeg drømte en drøm

Jeg drømte en drøm

marts 15, 2020 0 Af admin

Jeg vågnede tidligt i nat og drømte og tænkte på vores præst som gør så meget for at folk skal forstå fællesskabet og tage hensyn til hinanden og ikke mindst hjælpe hvor vi kan. Det må være svært når man så læser og ser tv, ser hvordan vi kun tænker på os selv og hamstre i sådan en grad at man skulle tro vi var et land i borgerkrig.

Eller et land som var i krig med alle andre lande omkring os men sådan er det bare slet ikke. Vi er et lille land som lukker grænserne fordi vi har indset hvor alvorlig det er. Denne sygdom som fik sit første tilfælde i november i Kina og siden har spredt sig, smadrer familier og lægger mange af vores svage medborgere i graven og vores almindelige forældre er jo i den grad i farezonen.

Jeg kan ikke glemme hamstringen der foregik og det fik mig til at tænke på dette.

Femte Mosebog kapitel 24,19-22

Uddrag: Når du høster kornet på din mark og du glemmer et neg på marken, må du ikke vende om for at samle det op; lad den fremmede, den faderløse og enken få det …

Der var ikke meget til andre forleden dag og alle tænkte kun på sig selv. Hvis nu vi stod sammen på tværs af alle kulturer så ville vi alle komme igennem krisen på bedste måde. Manglede dine børn en pasningsmulighed så var der måske en udlænding der kunne passe dit barn. Ville du turde det , nej det tror jeg ikke, med lad spørgsmålet stå åbent ? Jeg er sikker på at hvis du var sulten og de åbnede deres dør og tilbød dig mad så ville du spise den. Hvor er forskellen ?

Min medarbejder Søren skrev til mig hertil morgen: Det Danmark der i tidligere tider var, næste kærlighed og tænke på andre end sig selv, den er død, vi er blevet et egoistisk folkefærd, der ikke kan se længere frem end vores egen næste tip. Fantastisk at flere butikker nu sætter begrænsninger på hvor meget man må købe.

En ting jeg altid har været misundelig på “de fremmed” og alle dem syd fra grænsen. De har et fantastisk familie sammenhold. De passer på deres gamle og de skal ikke på plejehjem og passer af andre. Næ de fødte deres børn og tog sig af dem og nu skal regningen betales tilbage, og så er det børnene der betaler gælden tilbage ved at passe og give dem en tryghed i deres alderdom.

Det er måske nok også derfor at der dør så mange sydpå netop fordi de gamle bor hos deres børn. De kan ikke tåle smitten og bliver bombarderet hele tiden ved at de bor sammen med deres børn. Det er så ulempen, men så er de ikke alene og hvem havde forudset dette der sker i vores verden nu.

Tredje mosebog Vers 10: Din vingård må du ikke plukke ren, og nedfaldne druer i din vingård må du ikke samle op; dem skal du efterlade til den trængende og den fremmede. Biblen fortæller mange rigtige ting og har vi ikke bare taget den for givet. Alle der læser min blog ved at jeg har søgt kirken. Hvorfor har du gjort det spørger de mig om og svaret er enkelt.

Jeg har nok søgt meningen med måden vi lever på. Hvorfor er det vi graver skel. Hvor er tolerancen henne overfor andre mennesker. Jeg kan sagten se at den hamstring der fandt sted ikke var det vores gud ønsker, men jeg tror vi har glemt hinanden og lever i vores egen lille verden og tænker ikke på nogle andre.

Vi kan tage det i sportsgrene hvor vi gang på gang oplever uretfærdigheder. Hvor aviser skriver om snyd og bedrag. Hvor udøvere doper sig for at blive nummer 1. Hvor dommere ser mellem fingre og plejer deres egne interesser. Ærlighed og næste kærlighed findes ikke og det har vi skudt helt hen i hjørnet og alt det vores forældre har lært os, har vi glemt.

Når jeg skriver sådan gælder det alle i Danmark og jeg tænker ikke kun på os som har rødder igennem en menneskealder, nej alle som bor i danmark har et ansvar. Vi burde stå sammen. Værne om hinanden, hjælpe hinanden, tage hånd om hinanden i stedet for at være en fremmed og på den bekostning kun tænke på dig selv.

Det er første gang i Danmarkshistorien, at samtlige kirker er lukket og alle gudstjenester er aflyst i to uger. Og det er en speciel og usædvanlig situation, siger Anders Gadegaard, der mener, at det netop er i tider som disse, hvor mennesker bliver syge, og mange flere rammes af frygten for, hvad der kan ske, at folkekirkens budskab om Guds omsorg for enhver er særlig vigtigt at formidle. Til trøst og til mod.

Nu er nogle i min familie kommet i karantæne og det er ikke den sidste vi har hørt. Jeg har sagt til mor at hun bare har at holde sig indendørs og undgå alle for hun er trods alt 85 og har levet et langt liv, men jeg vil ikke miste min mor for hun betyder alt for mig. Hun er jo min mor og hende der engang bar mig i maven. Gav mig mad og tryghed. Passede mig når jeg var ked af det og altid var der.

Som voksen er det ikke blevet mindre og jeg ønsker jeg har hende i mange mange år endnu. Jeg vil ikke være forældreløs, det er jeg slet ikke parat til. Jeg tror også det handler om at jeg aldrig har fået børn og der er jo ikke nogen efter mig. Mine to brødre og lillesøster har sørget for at at familiens gener går videre, men alligevel når jeg kigger i bakspejlet ville jeg godt have haft mine egne børnebørn.

Krisen kan måske få familierne til at stå tættere sammen. At du er der for familiens små poder drenge som piger og vi lærer at elske hinanden på kryds og tværs. Det er svært for se alle de krige der har været i vores verden. Se den klovn som styrer USA og som hele tiden kun tænker på sig selv. Jo han har nok og forstå ikke fattiges behov. De har ingen sundhedsforsikring de kan bare lægge sig til at dø og alligevel stemmer folk på ham… Rystende…

Jeg er klar over jeg ikke er fejlfri. Det er jeg bestemt ikke men alt tager sin tid også det at lære at erkende sine fejl, eller åbne sig op for andre kulturer. Alle er så bange for muslimer og nogle siger de overtager verden på et tidspunkt. Det er igen alle de skræmmekampagner der hele tiden skal få folk til at hade dem. Jeg er klar over at der er mange i vores fængsler, at mange ikke taler vores sprog, at mange ikke vil bidrage til samfundet. I Ishøj har vi haft mange skyderier og alle både danske og udlændinge er bange for deres børn som går derude.

Tror man ikke der er mange danskere der har samme indstilling. Jo i den grad. Dem er der mange af men det er nemmere at give skylden på de anderledes for du kender dem ikke. Du tør ikke lære dem at kende og så er det nemmere at give dem skylden for alt som rammer vores land og økonomi.

Nu vil jeg komme i gang med dagens gøremål og få ryddet lidt op. Kan i alle have en god dag derude. Pas på hinanden og jeres kære, men for guds skyld, lad være med at gå i panik og lad være med alle de skræmme opslag. Vask hænder tit og pas på dine kære, tænk dig om når du bevæger dig ud i offentlig rum.

Rigtig god søndag og til dig Helle så håber jeg du snart går i gang med dit rygestop. Det er klamt og ulækkert, det stinker, lugter og ødelægger dit helbred. Måske netop nu hvor aviserne også skriver, at rygere er mere udsat for smitte fordi deres lunger ikke er som andres. Det ville måske være startskuddet. Bettina jeg håber du fortsat er røgfri 🙂