4 april

4 april

april 4, 2020 0 Af admin

Danmark bliver stadigvæk holdt i et jerngreb grundet Coronaen. Hvor længe skal det blive ved og får alle deres job tilbage når vi har overstået denne her virus.

Ja det er ikke til at sige, men jeg ved at Danmark og resten af verden skal lære, at det som i gamle dage tog lang tid gøres nu på under en uge. Pesten og den Spanske syge foregik så langt væk, men med rejser til fjerne horisonter med fly gør, at vi er mere sårbare når det så sker, for det sker hurtigt nu.

Får alle job ? næ sikkert ikke, men det vil vise sig igen at ufaglærte tilhører fortiden og unge uden uddannelse har eller får svære vilkår. Hvis forældre ikke sparker den unge bagi så ødelægger de dem fuldstændigt for hvad skal der blive af dem når forældrene engang går bort. Så kan den unge stå tilbage med et fuldstændigt spildt liv. Luftkasteller og andre ting som har gjort, at man aldrig er kommet i gang bør ophøre og man burde komme tilbage til vores virkelighed nu og med det samme.

Jeg må indrømme, at havde jeg børn fik ingen lov til krydre røven derhjemme uden at komme i gang med et eller andet. Læste man som mine forældre sagde, så var det okay man boede hjemme, men gjorde man ikke ud og søge dig et arbejde og find din egen bopæl. Sund fornuft fra mine forældre for der lærte man at tage vare på sig selv. Forme det liv man godt ville have trods odds ikke lige var på ens side i den alder.

Jeg fik aldrig en uddannelse, men prøvede at være i lære to gange og begge gange uden succes. Det var ikke lige mig og så prøvede jeg flere jobs indtil jeg landede på et lager som 28 årige. Her var der noget der tiltalte mig og husker, at jeg tænkte det er sgu mig dette her. Jeg må have været god for allerede i mit 2 job på lager blev jeg kort tid efter chef.

Ja gammel historie men tror det handler om at have viljen til at arbejde, gøre sig umage hver dag og ja vise firmaet, at jeg godt vil dem, vil i så også mig, så lad os flette fingre. 22 år på fabrikken, 4 år i Fullhouse og 5 i HWl vidner om gode jobs og nu er jeg det sidste sted inden jeg om mange år går på pension.

Det er ikke fordi jeg vil indrømme det, men kan godt mærke arbejde 6 dage om ugen i flere uger slider på kroppen. Jeg brokker mig ikke, for hvis behovet er der stiller jeg op. Jeg ser det altid for firmaets side for har firmaet det godt får jeg det også godt.

Kenneth ligger og sover på 1 sal. Jeg vågnede ved at min elskede kælling Ronja gik og kaldte, men tror hun blev forstyrret af en af drengene som skulle gøre opmærksom på sig selv. Hun gik i fødekassen igen og hun har været helt utrolig dygtigt til at passe sine killinger. Man må sige at killingerne allesammen er mega rene. der er intet nogle steder for de er kliniks rene. Når jeg sidder og nusser dem og det gør jeg rigtigt meget så gør hun dem rene og så lægger jeg mærke til at de begynder at brokke sig når tungen som er ru kommer ned til deres numse og tissekone.

Sådan er det og hun er ligeglad, de har bare at finde sig i det. Jeg har elsket den kat fra hun blev født og jeg kan næsten ikke vente til de små begynder at få styr på deres ben og løber rundt i soveværelset. Jeg ved ikke hvorfor men jo det gør jeg jo alligevel. Har virkelig i mange år ventet på en pige fra Ronja og nu er de her. Den ene ligner en sød kælekat men derfor kan hun sagtens give gode killinger selvom hun ikke bliver show kat. Jørgen har i hvert fald fortalt at ofte ser du aldrig de gode fødedygtige hunner på shows de føder killinger og det kan sagtens være at “kælekatten” bliver sådan en.

Jeg synes da i hvert fald at der skal trækkes et kuld på hende og så må vi tage beslutning bagefter. Det handler også om at få nogle gode linjer ind hvor katten er sund og rask så man slipper for mange af de følge sygdomme

I Hornbæk lever mor sit stille liv. Godt hun altid som jeg elsker en god film og kan underholde sig selv. Jeg tænkte på i går at jeg ville tage bilen og så køre op og se hende vinke til hende, sende fingerkys men jeg ved også at det ville være gøre smerten værre for jeg savner godt nok min mor. Holde om hende og så plejer vi at danse lidt når vi er sammen.

Livet går videre og pludselig er vi tilbage igen til vores vanvittige liv. Så håber jeg vi mennesker sætter os ned og kigger tilbage. Tænker over hvad der var fedt med Corona og hvad var skidt. Jeg synes jo at det som jeg forbinder med et forhold er at man er sammen og det må jeg sige er sket med Fru Corona.

Det triste er alle de fester og aflysninger der finder sted og nu er vi der hvor mange unge skulle konfirmeres, men alle de fester er aflyst. Vores gode venner Søren og Louise må aflyse deres kobberbryllup, men som jeg skrev til dem så kan man sagtens fejre det om et halvt år med samme glød og sang.

Nå opsummering på bloggen i dag må være at tag ikke dit job for givet, gør dig umage og husk du altid har retten til at skifte hvis andre vil have dig. Husk bare at det ikke er sikkert det nye sted bliver bedre. Jeg har forresten en historie fra det virkelig liv. En som engang var ven og nu er en bekendt skifter job seriøst som vi skifter underbukser.

Jeg tror han har rekorden i flest skiftet job og hver,gang bliver han hældt ud. Jeg hører ofte, at ja det er også firmaet og den og den men søde skat, årsagen er dig og det glemmer du virkelig at kigge på. Det må da snart gå op for dig at folk og arbejdspladser bliver mega trætte af at høre på dig og derfor ryger du ud hver gang.

Det handler om på en arbejdsplads at gøre sig umage, hjælpe hvor hjælpes kan og har man medarbejder under sig så ved man at nogle af dem altid skal brokke sig lidt. Det er en naturlig del af det at være chef og det påvirker mig faktisk ikke så længe jeg kan se mig selv i spejlet hver morgen og det går faktisk fint.

De utilfredse medarbejdere rundt omkring har jo deres ret til at finde et bedre job og det skal de huske. Bliver de for meget at høre på kan de også være sikker på at det er dem som ryger i nedgangs tider, for hvis de ikke er på firmaets side og kæmper for dens oplevelse så går alle mand ned. Jeg gætter kun men hvis han har haft 20 jobs er det nok slet ikke overdrevet og måske er det også mange flere.

Hvis vi tænker 2 år samme sted så er vi på cirka 30 forskellige firmaer. Wow et cv at lægge ved 🙂 Du har godt nok samlet dig erfaring vil man sige ved en jobsamtale og inderst inde tænker at som kollega er du sgu nok ikke den bedste.

Nogle af mine venner og bekendte skal arbejde i mange år i fremtiden. Jeg er noget dertil i mit liv at jeg når dette eventyr stopper så kan jeg med god samvittighed læne mig tilbage og se tilbage på et godt arbejdsliv. Takke mine forældre for al den opbakning og opdragelse der har gjort at jeg har været og er værdsat som medarbejder. At jeg har lært at passe mine ting og sætte pris på at gå på arbejde, akkurat som mine forældre og deres slægt har gjort det.

Hvor fedt er det at blive arbejdsløs og skal søge job på jobs og så når understøttelsen den er slut, så ryger man på bistand og kontanthjælp. Så kan man sidde derhjemme mens samfundet kører derudaf og man er bare en der ikke er brug for derude. Ja det er i hvert fald nogle tanker man nok skulle gøre sig hvis man ikke er så gammel som mig. Jeg håber jeg stadigvæk får lov til at arbejde i hvert fald 4 – 6 år endnu i mig og det job jeg har nu er jeg ved at bygge op sammen med min chef og det er rigtig fedt.

Kom lige forbi en profil på Facebook og tænkt. Hvorfor er det man skal være “venner” med hele sin arbejdsplads. Hvorfor er det så vigtigt at alle skal vide hvad man går og laver ? Jeg gik lige igennem vennelisten og fjernede et par stykker. De var sat på som prøve og jeg har altid haft den holdning, at er det ikke en jeg skriver med eller har noget sammen med, hvorfor så være der.

Nå det blev en længere historie fra det virkelig liv. Pas på jer selv derude og hold afstand 🙂