Når noget mangler!

Når noget mangler!

april 4, 2020 0 Af admin

Min præst Ane sendte forleden dag en video hilsen på Vores Ishøj. Fortalte hvor meget hun savnede os allesammen og hvor hun glædede sig til at vi atter kunne give hinanden et knus igen.

Ja Ane du er slet ikke klar over at jeg rent faktisk savner dig ret meget. Jeg er ikke begyndt at blive mere religiøs end før, men tror bare at den måde du er på, der har du fået tændt et lys i mig. Nyder at sidde i kirken og lytte til dine tekster som jeg altid tager med hjem i mit hoved. Tænker over, hvad mente hun så med det.

Hvor ville hun hen med det og ofte finder jeg svaret på hvad hensigten var. Der er jo altid en hensigt og man kan jo komme i kirken med de forudsætninger man har. Vil man bare side i fred og ro gør man det. Vil man synge med gør man det. Det er faktisk op til det enkelte menneske at præcis gøre det man har lyst til.

Når jeg er der skråler jeg gerne med. Ikke som Konsulinde Holm i Matador, lidt mere afdæmpet og når der så er altergang til sidst springer jeg fra. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal tackle det, derfor er det også øv at kirken er lukket for jeg har drukket kaffe med Ane en gang men savner flere kopper kaffe.

Jeg tror næste gang jeg er i kirken træder jeg op spise brødet og drikke vinen. Tænker lidt over hvorfor man gør det for det er klart der ligger noget bagved.

Nadveren slutter med en takkebøn og Den aronitiske velsignelse, der går helt tilbage til Det Gamle Testamente. Ordet velsignelse kommer af de to latinske ord: vel (godt) og signum (tegn), og betyder altså et godt tegn. Her siges det, at Gud ser mennesket ansigt til ansigt og giver det sin fred.

Vores kirke er smuk, lille, fredfyldt og med en enorm varme. Alt det kommer jo ikke ud af den blå luft for damen i præstekjolen er hende der gør en forskel. Det er ikke noget man kan lære på et kursus eller i en skole. Det er guds gave til hende, at hun på den måde kan samle sine disciple omkring kirken. Juleaften og Queen gudstjenesten vidner om at hun har et godt tag i sin menighed.

Mens jeg læser det igen kan jeg godt se at det er en hyldest til vores præst. Det var ikke meningen men nogle gange lader jeg bare fingrene skrive og så kan jeg læse det bagefter og så finder jeg ofte først ud af hvad der står.

Hvert et ord fortjener hun for hun gør så meget ekstra fordi det kommer fra hjertet.

Kære Ane. Rigtig god påske til dig og familien og husk at vi savner dig lige så meget som du savner os.