Min far Poul

Da jeg holdte pause på jobbet tænkte jeg dette og skrev det på Facebook:

Sidder og spiser frokost på jobbet og tænker tilbage til tiden da far levede. Han ville sgu være stolt af sine børn som alle har bidraget til samfundet, været ærkær omkring deres job, pligtopfyldende, målrettet og trofast. Desværre døde far i 1994 og nåede så aldrig at møde den første kæreste jeg fik for det skete først i 1997 helt officielt 😜😜

Jo som min mor skrev senere så passede min far altid sit job. Satte en ære i at udføre det til punkt og prikke. Var omhyggelig og en god medarbejder. Det kan godt være historien skal tilpasses lidt, men det bliver jo svært at spørge eftersom han døde i 1994. Meningen med historien er også bare at ens forældre jo lærer og opdrager deres børn til at blive godt samfundsborgere. Bidrage til omkostningerne for det er jo ikke gratis at drive Danmark og dem som ikke gider lave noget og på den måde ikke bidrager til de goder vi har, burde sendes til Grønland. Jeg håber da nogle af dem har en dårlig smag i munden. Ærligt, så tror jeg faktisk de er pisse ligeglade de har nemlig nok i sig selv.

Man burde indføre betaling for danskere som ikke bidrager til samfundet, det kunne nok få dem op af stolen. Jeg var rigtig glad for min far og vi havde også en del ting sammen. Vi løb sammen, spillede skak sammen og senere i livet spillede vi kegler. Det var ikke så godt hvis man vandt over ham så blev han sgu sur. Det var mest på keglebanen, for han havde ikke noget imod når vi spillede skak og bankede ham.

Mange juleaftner hvor far vandt mandelgaven så spillede vi lige om den, hvis det var noget jeg kunne bruge. 5 hurtige spil lynskak og præmien var min. Han viste han ville tabe, men det havde han det godt med, for vi hyggede os.. Kun far og jeg og der blev grinet og så gik vi ned til de andre.

Når han sidder deroppe og kigger ned… sludder og vrøvl, han er spist op af orme, eller blev han brændt, det kan jeg faktisk ikke huske. NEJ han sidder ikke deroppe og kigger ned, men det lyder jo sødt i vores hoveder. Nej, far er i mindebogen som er i min hjerne og der popper han en gang imellem op. Som i dag hvor jeg viste han ville have klappet sine børn på ryggen og sagt godt gået unger.

Det har vi også lært hjemmefra. Det at passe et job, gøre os umage hver dag og vise de gjorde det rigtige da de ansatte en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *