Bidrag tak !

Bidrag tak !

april 12, 2020 0 Af admin

Ovenpå Corona krisen kan jeg ikke lade være med at tænke at hvor dejligt det er vi har et samfund som kan håndtere sådan en krise. Give en masse mennesker penge uden forbehold eller tilbagebetaling.

Hvorfor kan vores land så det. Jo fællesskab hvor alle deltager og er med til at betale deres skat så der hele tiden kommer penge i kassen. Derfor bliver jeg også pisse irriteret når folk ikke vil bidrage med noget.

Man gider ikke uddanne sig, man gider ikke arbejde og man skal nok finde på en undskyldning så man slipper for at arbejde. Tænk, hvis alle i samfundet stoppede med at arbejde fordi der kom lidt modgang i ens liv, ej hvor herre bevares, jeg har sgu ingen respekt overfor for den slags mennesker. Man styrker nemlig Danmark når man står sammen og i fællesskab støtter kassen i stedet for egen vinding skyld suger penge ud af kassen.

Vi har alle ting med i vores bagage og jeg tror ikke nogen har sluppet.Jeg har sandelig også haft mit, men hvergang er jeg kommet tilbage til livet og arbejdsmarkedet for jeg har altid gerne ville være en der var med til at bidrage til samfundet i stedet for at være en social taber.

Man skal i hvert fald ikke fortælle mig, at man snyder offentlig kasser for det vil jeg simpelthen ikke holde kæft med. Det, at snyde de kasser er det samme som at snyde mig og jeg knokler ikke hver dag så andre kan snyde og bedrage på min regning. Det er det samme som hvis jeg møder en spritbilist så er jeg ikke bleg for at kontakte politiet og få ham standset.

Jeg drak kaffe med en dame forleden dag og vi var godt nok enige på mange punkter. I nat sov jeg uroligt for jeg er faktisk et ret retskaffen menneske og det at andre ikke vil deltage i vores fælleskab pisser mig af især når de gerne vil have offentlig penge.

Vil man ikke arbejde så skulle man tegne en forsikring så man var dækket hvis man skulle blive syg. Det skulle kun være forbeholdt dem så bidrager til samfundet og så bevæger jeg mig ud på dyb grund nu. Ja selvfølgelig skal man tage hensyn til folk som er “rigtig” syge. Folk som ikke kan arbejde grundet alvorlige ting, men jeg har det også sådan til alle de andre kom nu ind i kampen for helvede i stedet for at få så ondt af jer selv.

Jeg har venner hvis datter sidder i kørestol og hun bidrager i den grad til samfundet. Hun har købt hus, blevet gift og har job hvor hun betaler skat og på den måde er med til at bidrage til den store kasse. Jeg har arbejdet siden jeg var 16 og haft nogle perioder hertil sidst hvor jeg var arbejdsløs men vilje og stædighed gør, at jeg igen er i job. Man må også godt gøre noget selv i stedet for at give op og lade staten træde til.

Vi skal være klar over at det ikke er den sidste pandami verden har oplevet. Der vil komme flere med tiden og derfor er det vigtigt at vi igen får fyldt pengekassen op så vi er klar til den næste. Vi fylder den bedst op ved at alle bidrager og alle kæmper for det samfund de bor i.

Corona virus tape barrier in front of defocused background. Horizontal composition with selective focus and copy space.

Der er også mange eksperter i de små danske hjem. Der er sandelig også eksperter af kendte mennesker som udtaler sig med den ringe viden de har om Coronaen. Der er nogle hjernedøde som hele tiden lægger opslag op på deres facebook profil hvor alt kun handler om hvor farligt det er, eller hvor dum regeringen er fordi de har truffet de valg de har taget.

Jeg kunne også sagtens komme med min mening om det. Problemet er, at jeg slet ikke kender alle de tal eller alle de ting der er bagved regeringens beslutning om at gøre som de gør. Jeg har den største tiltro til at de ikke tager de valg for at genere os, eller for at gøre livet mest surt for os. Nej jeg tror faktisk de slet ikke er så nemt at finde hoved og hale i dette puslespil for det er meget kompleks.

Selvfølgelig er mange udtalelser fordi man har egne interesser i klemme og det kan jeg nemt forstå. Det er jo ikke sjovt at man får besked på at man skal lukke ned og indtægten bliver ikke som før. Det man kan glæde sig over her i Danmark er at regeringen virkelig tager opgaven seriøs og det er nu ikke regeringen skyld, at vi har fået Corona. Regeringen prøver bare at få os alle igennem den på bedste måde og ja man kan ikke gøre alle tilfredse, men glæd dig over at være i live.