Gammel bryllupsdag

Gammel bryllupsdag

maj 4, 2020 0 Af admin

Det er sgu sjovt som livet kan forandre sig. Ting man troede, at sådan skulle livet været de næste mange år eller indtil døden os skille, ja det blev ikke sådan. I dag gammel bryllupsdag og vi nåede 5 år og dagen efter blev vi skilt. Ja du læste sgu rigtigt 🙂

Et vennepar som har været sammen i 22 år har valgt at gå hver til sidst. Som jeg skrev til dem så var de dem som beviste at to fyre sagtens kan være sammen for altid, men mange ting har gjort at deres veje skilles. Det er der bestemt ikke noget forkert i og jeg håber de begge to kommer fint videre i livet. Jeg har altid sagt at man aldrig skal blive sammen for enhver pris og det vidner mit tidligere ægteskab alt om. Derimod har jeg sagt at man er sammen, rygsækken fyldes og nogle gange løber den over og så er der ikke plads til mere med den partner og så må man finde en partner eller hvad man nu har lyst til.

Nu er det så bedste ven og Kasper som i vores vennekreds som har været længst sammen og det må de godt blive ved med. Vi kender da homopar som har været sammen i både 20 og 30 år men det er sådan nogle man kender udefra.

Jeg startede i dag på jobbet igen og det var rigtig dejligt at være tilbage igen. Dejligt at se sine kollegaer og så få noget fra hånden igen. Der er mange opgaver der ligger og venter på os så der er nok at tage fat på. Jeg skal til at træne igen i vores eget fitnessrum og jeg tager tasken med imorgen og så skal der trænes hver dag. Nu er der gået lang nok tid så handsker på, musik i ørerne og så derudaf.

Killingerne har det fantastisk. Var lige forbi dyrlægen og betale en regning og så måtte jeg vise dem billederne af de tre killinger som blev taget med kejsersnit. De var næsten ved at besvime for pigerne var hel vilde med dem. Som jeg sagde så er det høj kvalitet og pigerne sagde det var fordi de fik så meget kærlighed da de blev født af pigerne på dyreklinikken 🙂

Ja Ronja har været en fantastisk mor. Det er skide sjovt at høre hende når hun kalder killingerne sammen. Så bliver bder talt til dem og så kommer de rendende hen til hende. De har sikkert fundet ud af at deres mor er ikke en man løber om hjørner med 🙂

Det var så 4 maj. Dagen da Danmark blev befriet men også et trist kapitel i vores historie bog. Hvidstensgruppen kæmpede for Danmark og ofrede det dyrebareste de havde nemlig deres eget liv.

Otte af dens medlemmer blev af den tyske krigsret dømt til døden den 26. juni og henrettet ved skydning i Ryvangen 29. juni 1944 af den tyske besættelsesmagt.

16 Juli 1945 blev deres jordiske rester begravet 100 meter nord fra Hvidsten Kro og jeg var for mange år siden over og se grabpladsen og ikke mindst spise æggekage som Lars Lilholt synger i sammen sang om. Hvidstengruppen.

Husk at sætte lys i vinduet i aften og tak dem som ofrede deres liv for vores frihed.