Et langt liv

Et langt liv

september 21, 2020 0 Af admin

Dette blog indlæg har jeg tænkt længe over. Dels er man ved at blive gammel for når man kigger på dåbsattesten kan man godt læse at man ikke er 17 år mere. Næ man er blevet 65 og med det et langt liv på arbejdsmarkedet og med en masse erfaringer og meninger i bagagen.

Jeg har aldrig fået skyld for at jeg tier stille. Nej det er bestemt ikke mit varemærke for er der noget jeg ikke synes om, kæfter jeg gerne op og siger hvad jeg mener. Jeg er så også lydhør for andres meninger og bliver ikke som mange andre tøsefornærmet over det. Jeg har jo den holdning, at jeg har min mening og har du en anden så er det jo fint nok. Jeg prøver faktisk ikke at lave nogle andre om, jeg vil bare godt have lov til at være mig selv og gøre det jeg vil.

Det gir tæsk, men jeg har aldrig sagt nej til en god kamp og sådan har jeg det stadigvæk. Meget kan man sige, men en vendekåbe bliver jeg aldrig og folk ved hvor de har mig.

Mit allergi igennem 16 år har virkelig sat deres præg på mig liv. Mange gange når jeg spiser ude indeholder maden ting jeg ikke kan tåle og så sker der det at jeg bliver syg 2 dage efter. Måske får jeg udslet og mærker i ansigtet og andre gange bliver jeg træt og kan næsten ikke holde mig sammen. Andre gange bliver jeg pissesur og negativ og alt det sker uden at jeg faktisk kan ændre det. Kroppen kæmper en sindssyg kamp for at rette op på det og mens den gør det er jeg sur og gal og så efter en nat mere begynder det at klinge af og jeg får fornuften tilbage.

Mange i familien aner slet ikke hvordan det er at have en allergier i familien. De tror det bare handler lidt om lidt udslet og kløe, men der ligger noget meget dybere og gemmer sig. Et liv hvor kroppen arbejder hele tiden, en krop der bliver træt og ikke magter så meget, en krop der glæder sig til fyraften, for så kan man sove igen og vente på det går over.

Jeg har fået skyld for mange gange at jeg er sur og brokker mig. Ja det er ikke løgn, men mange forstår bare ikke at det faktisk ikke er noget der normalt ligger til mig, men min sygdom gør at det er ude af kontrol. Jeg kan intet gøre end at håbe på at omverden forstår, at det igen er allergien der driller og ødelægger mig.

Lørdag havde vi springere fra trampolin klubben til overnatning og det var i coroanens tegn så afstand og sprit. Det blev alligevel rigtig vellykket så det gentager vi igen til januar. Så håber vi at smittetal er kommet længere ned og vi har fået en mere normal hverdag.

Søndagen gik med en tur ind til en killing køber og bagefter det gik jeg i kirke til høst gudstjeneste hvor det som altid er min præst Ane som stod for den. Elsker min præst og glæder mig allerede til næste gang.

Efter gudstjenesten gik vi i gang med at flytte rundt og igen lave soveværelse på 1 sal til når mor kommer på besøg. Kenneth begyndte at samle skabe til 2 sal og nu skal vi lige have solgt de sidste killinger så holder vi pause et stykke tid. Nu skal vi have samlet de sidste møbler og flyttet rundt så der bliver plads til mine fotolamper og mit udstyr til når jeg tager billeder af killingerne og de voksne katte.

Det er skidt med coronaen for det gør at møde med venner ret besværligt. Nogle melder fra grundet frygten for smitten og man må ikke samle sig ret mange, så det bliver meget mere tomandshånd og det gør bestemt ikke noget. Der er jo ingen tvivl om, at man ser mindre til hinanden og jeg er da også sikker på at mange venskaber over det ganske land dør. Man kan så glæde sig over hinanden og måske kommer der nye til eller man ser mere til andre så der der stikker noget dybere frem.

Jeg glæder mig i hvert fald til at se Helle i ugens løb, det har været alt forlænge siden vi har set hinanden men mega dejligt at hun er ovenpå igen efter svær sygdom ( nej ikke Corona) 🙂

Vores venners børn fra Østerbro gør det helt vildt godt. Sif æder 1 pladser ind og i går kom Thor på skamlem som Dansk Mester 2020 i den halve distance af en Ironman. Sindssygt flot og jeg kan næsten ikke få armene ned 🙂