Min blog

Nu er det jul :)

Jeg husker fra da jeg var barn at man næsten ikke kunne. vente til det blev juleaften. Husker tydeligt at min ene storebror John altid fik feber før juleaften og når han så havde fået sin første julegave så forsvandt feberen som dug for solen.

Vi har alle minder om en juleaften. Mine bedste minder var når far havde vundet mandelgaven og det var noget je kunne bruge så udfordrede je ham i lyn skak og snuppede præmien. Han viste det godt men for ham betød det mest bare at hygge med mig og så spille noget skak.

Dejlige aftener med familien og når jeg tænker tilbage så fik vi altid lækker mad som mor og far havde lavet o der var det hele. Mandelgave som ofte var chokolade og andre gange brugbare ting.

Vi dansede omkring juletræet og så fik vi gaver og så kom al det lækre konfekt frem og je husker at jeg fik min ration. Da jeg var ældre og boede for mig selv husker jeg alle de gange hvor jeg tog hjem til en tom lejlighed eller et tomt værelse.

Min familie viste ikke dengang jeg var til fyre og jeg husker at jeg ofte ønskede mig at komme hjem til en kæreste og så julehygge med ham. Årerne gik og vi holdte jul indtil far døde i 1994. Det var en omvæltning og mor ønskede ikke at holde jul de første par år.

Da jeg mødte Jacob holdte vi som regel altid jul i Jylland. Så havde vi en del juledage derover og dengang arbejde je på fabrikken og der holdte vi altid lukket mellem jul og nytår. Et år kan jeg huske der var vi lukket i 16 dage og hvor var det fedt. Så tøffede vi rundt hos hans familie og det var anderledes for jyder er ikke som os andre, det skal man vænne sig til.

Barndommens glade latter blev mødt med livets barske alvor, men sålænge minderne er gode kan man kun se tilbage på en dejlig tid hvor livet var uden bekymringer og alt var dejligt.

i dag med manden jeg nu er gift med der er jeg kommet ind i en hel familie som virkelig sætter pris på julen. Den får ikke for lidt og ingen kan forestille sig hvor meget julepynt den familie har tilsammen. Jeg husker første jul vi skulle hjem til hans forældre. Han styrtede ud af bilen og røg direkte ind i stuen hvor han stillede sig foran juletræet og sagde nej hvor er det flot. Da tænkte jeg hold da ferie de går godt nok op i jul 🙂