Så blev det onsdag

Det sjove ved den tid var, at jeg allerede meget tidligt fandt ud af at jeg var til drenge, men dengang sagde man intet til nogen. På hotellet mødte jeg så en anden kokkelærling og ham fik jeg et lille forhold til, men det viste sig at han alligevel kun var til piger. I 1995 / 96 holdte man i København Europride og ved en bod stod en smuk pige som jeg faldt i snak med. Vi talte om mad og jeg fortalte at jeg havde stået i lære og nævnte hotellet og hun svarede så, at det havde hendes far også. Samme hotel og samme tidspunkt. Jeg spurgte så hvad faren hed og jo det var ham jeg havde haft sex med, men det fortalte jeg hende ikke.


Dengang var alt anderledes. Når jeg sidder i mit stille jeg og laderne tankerne flyve mindes jeg ufattelig meget. Også meget smerte for at være homoseksuelt i 1967 hvor jeg finder ud af at jeg ikke er som alle andre gjorde ondt. De drenge venner man fik der håbede man jo hvergang, at man kunne finde en fast i det skjulte, men det var svært.
Tiden var svær og jeg turde ikke tage til København for det var et alt for stort skridt for mig. Derimod da jeg var midt i tyverne stod jeg på Hillerød station og der mødte jeg en fyr som bare så sød ud. Lyshåret og slank og jeg tænkte en masse, men turde ikke gøre noget ved det. Lige før hans tog skulle køre sprang han hen til mig, sagde du ser godt nok sød ud. Hvis du har lyst må du godt ringe til mig. Pyha jeg blev godt nok mærkelig og rødmede og tog hjem til mig selv og tænkte på ham fyren.
Jeg kan ikke huske hvor lang tid der gik men en aften ringede jeg til ham og vi blev enige om at vi skulle mødes en fredag aften. Han boede sammen med en kammerat på Istedgade og da jeg ankom drak vi en lille smule og så sagde han om jeg ville med i Tivoli og høre Tøsedrengene. Det var en kæmpe oplevelse og jeg var helt solgt. Jeg har været fan af dem siden og de er forsat på mit hits album som jeg hører altid. Gamle sange fra jeg var ung og som jeg åbentbart aldrig bliver træt af.
Nå vi tog hjem til ham fyren efter koncerten og vi skulle have lidt sex men det gik slet ikke. Hvad vi lavede og hvad man fik ud af det kan jeg ikke huske i dag, men vi sås aldrig igen.
Det underlige med dengang var jo, at folk så meget skævt til fyre der var til eget køn. Grænserne er gudskelov rykket og det er bestemt nemmere i dag men alligevel er det største skridt ikke at fortælle det til andre, men at få det afklaret med sig selv. Den er svær at sluge, men det kommer med tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *