Min blog

Årets krønike

Året 2020 startede helt fantastisk. Havde en dejlig aften og så var det pludselig hverdag igen og arbejdet kaldte. Herhjemme begyndte vi at få killinger og der kom flere til og flere til og efterhånden havde vi vist nok 11 – 13 stykker. Alle søde og sjove på hver deres måde, men der er nu ret meget arbejde med sådanne nogle små væsner 🙂

Vi hørte lige pludselig, at der var noget man kaldte Corona og folk blev meget syge af det. Man tænkte, at Kina ligger langt væk, men pludselig var det i Danmark og så begyndte alle alarm klokker at ringe. Regeringen gik ind og lukkede Danmark ned, flyvene blev på jorden og flere lande fulgte efter. Østrig blev lukket ned og så var vi kun os selv.

Man viste ikke rigtigt hvad dette her gik ud på, men fester i omgangskredsen blev aflyst og flere og flere fester blev sat på pause og der tror jeg det gik op for folk, at dette her er farligt.

Vores venner Søren og Louise aflyste deres kobberbryllup og vi tænkte godt der er lang tid før vi har det samme, så er det nok anderledes.

I april blev jeg selv ramt af Corona men opdagede det ikke rigtigt for det var midt i min pollen sæson på birk og det er altid en kamp med hoste, nyse, snot og øjne der løber i vand. Da en af mine medarbejdere blev erklæret positiv tænkte min chef at det var bedst jeg blev testet og den var positiv.

Flere i familien fik det samme men alle slap nødigt over det. Det eneste der kommer af og til er at lugtesansen forsvinder og vender tilbage. Jeg tænker gad vide om det bliver ændret når der kommer en vaccine ?

Foråret kom og vi nærmede os sommeren men ingen turde rigtig gøre noget for coronaen var der stadigvæk og mange gik i angst over at blive smittet. Ja nogle var total hysterisk og nogle er det stadigvæk og der bliver jeg fandme sur. Tag jer sammen for helvede hold afstand og sprit af så kan man godt ses alligevel.

Jeg tror mange har fået et chok grundet coronaen, for før holdte vi fester mødtes mange mennesker og lige pludselig stod alt på standbye. Jeg savnede allermest at kunne være sammen med min mor, men turde simpelthen ikke være sammen med hende, for tænk hvis jeg skulle smitte det menneske jeg elsker allermest på hele jorden.

Bedste ven

Min bedste ven og jeg har mødtes rigtig meget på alle andre dage end lige en lørdag aften, for vi kunne ikke gå på bryghus, så i stedet for er det blevet til rigtig meget kaffe og mange hyggesnakke. Det har jeg virkelig nydt og elsket at have ham så meget som jeg har haft. Det er jo sådan med bedste venner, at man er der i medgang og modgang og man bakker op og støtter hvis der er kriser i privatlivet eller arbejdet, så lytter man og støtter. Sådan en har jeg, og en af grundene til jeg er så glad for ham er, at han aldrig ville bryde eller ødelægge det vi har sammen, for vi er bedste venner.

Det at have en bedste ven er ret specielt. Ikke alle har sådan en, men vores historie er også anderledes end andres. Jeg var forlover da han blev gift med Kasper og han var forlover da jeg sagde ja til Kenneth i 2008. Vores bånd er knyttet tæt sammen, og sådan vil det blive indtil døden os skiller. Det er som man siger når man bliver gift, til døden os skiller, men netop mit venskab med bedste ven der gælder det samme. Til døden os skiller… Elsker dig.

Vores plejesøn blev sat tilbage med landshold og træning og efter et par måneder uden job valgte han at flytte til sviger familien. Vi indrettede derefter soveværelse på 2 sal og det har vi bestemt ikke fortrudt. Det værste indtil videre er at der er så dårlig dækning, men det bliver bedre i første halvdel af 2021 for så får vi fiber. Der skal lægger fiber til 2 sal også for planen er, at vi skal have et tv der kan sænkes ned fra loftet og så kan vi ligge der og hygge os.

Ja hvad er der ellers sket. Mange ting og nogle ting som ikke skal stå her, men livet er jo fyldt af overraskelser og jeg kan kun sige at i denne verden bliver man snart ikke overrasket mere.

Mit supermarked hvor jeg har handlet i lang tid Petworld skifter ejer til Maxizoo, men deres priser er stadigvæk alt for høje også selvom jeg er guldmedlem og får 10 % på alle køb. Jeg er ved at undersøge grus hos andre og foderet bliver jo det samme for de har samme rabat til alle. Det skal der bruges lidt tid på for det er bestemt ikke lige meget hvilket grus der ligger i kattebakken.

Vi havde kobberbryllup 7 december og der var en del som trodsede kulden og stod op tidligt for at fejre os. Tusind tak fordi i kom det satte vi virkelig stor pris på. Til dem som valgte en masse undskyldninger og bortforklaringer og blev væk, skam jer. Jeg troede seriøst vi havde mere sammen 🙁

Vi havde en dejlig dag og min mor troppede op ved middagstid og det var bare så dejligt at se hende. Jeg elsker min mor og kan ikke forestille mig et liv uden hende. Hun er den der betyder allermest og så kommer Kenneth på en flot 2 plads, for hvem kan slå en mor 🙂

Der har jo også været sygdom i vennekredsen, men gudskelov kom hun over den kræftsygdom og hun får så lov til at leve sammen med os andre i mange år endnu. Ja det forudsætter selvfølgelig, at de klamme lugtende cigaretter bliver lagt på hylden, men mon ikke hjernen snart slår til 🙂

Der er jo ingen tvivl om at jeg elsker min mand. Ikke at jeg siger det hele tiden, men jeg skal lære at sige det lidt oftere for han elsker at han ved hvor han har mig. Kærligheden går begge veje og når man er gift er det troskab for enhver pris. Der er gode dage og dårlige dage, men vigtigst at man kan stole på hinanden og se en fremtid sammen. Nu har vi kysset i 15 år og der er da ingen tvivl, at der sagtens kan være andre fyre der synes han er lækker, men fingrene væk, han er optaget 🙂

Jeg var sammen med den ene af mine storebrødre juleaften. Dejligt at se ham igen og dejligt at se ham så glad, men han var jo også sammen med sit barnebarn og søn og så os andre 🙂 Storebror er ved at skrive en bog mere så det bliver spændende når den engang udkommer. En fantastisk hyggelig aften hvor Andreas dreng var naturlig centrum og en utrolig velopdragen dreng.

Ja livet vender jo os alle sammen på hovedet nogle gange. Gør vi de rigtige ting. Holder vi fast i de rigtige ting eller skal man kigge ud i den store verden. Mulighederne ligger foran os vi skal bare vælge hvad vi vil og kaste os ud i det. Jeg har ikke i sinde at kaste så langt. Er godt tilfreds hvor jeg er lige nu eller nærmere de sidste 15 år, men glæder mig engang til jeg skal på pension og passe på lille cookie.

“Min” familie i Østrig har været meget savnet. Coronaen har gjort at det blev forbudt at flyve, men fuck hvor vi glæder os til vi atter kan se dem. Det har været et langt år og selvom Maria er god til snapchat og er god til at poste billeder så savner jeg de unger helt vildt meget.

Mette har 3 børn hvor Ask den midterste har taget mig med storm. Sindssyg dejlig unge som snart skal på weekend igen. Nu skal jeg lige have overstået status så er jeg klar på en fredag til lørdag igen. Kenneths storesøster har også en masse børn og dem skal vi også have til overnatning i det nye år.

Familien og børnene skal prioriteres meget mere i det nye år, og gammel nag og uvenskab må ligge bag os. Der er selvfølgelig mennesker som kan træde så meget på dig, at du ikke ønsker at se dem, men er det ikke naturligt nok. Det er dog ikke nogen fra min svigerfamilie for der er jeg faktisk godt tilfreds. Vi alle har været på en rejse i år og ikke mindst Kenneth og jeg, men jeg synes det lysner meget mere op også især fordi vi er kommet af med en del katte og prøver at holde katteriet nede i antal.

Hvad skal det nye år så bidrage med. Ja det er sgu et godt spørgsmål, men meget mere nærvær med især Andreas og Max og er der andre i familien der kunne tænke sig at lægge låg på gammelt nag, så er jeg også åben for det. Man skal bare ville det helhjertet for halvt gider jeg ikke.

Det nye år skal også bruges til at komme rigtig i form men det kræver lidt at Fitness åbner op igen eller jeg begynder at bruge vores eget træningsrum vi har i firmaet. Det bliver nok det jeg må ty mig til i starten for jeg skal i gang.

Kirken

Det er klart at kirken skulle have et afsnit. Klart ville nogle tænke og ja hvorfor ikke det. Jeg nyder at komme der og tror faktisk også, at det at jeg kommer der begynder jeg at tænke mere over alting og måske får jeg også lidt mere omsorg for alle dem jeg normalt ville have kørt over før i tiden.

Det at sidde i min kirke, se præsten smile og nikke og så starter vi. Mange salmer jeg kender og nye som er dårlige og hvor jeg tænker hvorfor vælge dem, men vores sangskat er så stor, så der er noget for enhver smag. Vi ser alle forskellige ud, har forskellig smag og ingen er ens.

Jeg har forsat mine faste læsere også nogle jeg ikke havde troet, men det er da kun rart at bloggen kommer vidt og bredt rundt, for det er jo meningen med den. En fra Norge skrev efter en pause at det var så hyggeligt at læse min blog og det varmer lidt i hjertet. Nu må hun blive glad for denne er rigtig lang.

Anne fra Amager er startet på et nyt liv med studie og fedt hun kaster sig ud i det når man tænker på hendes alder 🙂 Hun var opdrætter før og underligt at der ikke kommer foto med killinger mere fra hendes kant af.

Vi har jo veninder fra katteverden vi ikke har set meget eller overhovedet ikke. Bettina passer på sig selv og skal bestemt ikke have corona og Helle har lige været igennem en kræftoperation men begge venter nok på at vi igen kan åbne op og være os selv.

Xandra og Tobias fik en dejlig dreng og alt gik godt. Det var planlagt kejsersnit men de dage hvor man regnede med det ville ske gik man virkelig og ventede og ventede.

Min guddatter har jeg ikke set så meget så derfor må coronaen også gerne snart lutte så jeg igen kan få meget mere tid sammen med hende. Det har været underligt at have en guddatter og så ikke se hende så meget men hun udvikler sig rigtig positivt.

Vennerne i Ringsted hvor Kenneth er gudfar til Viola fik en lille pige mere. Hvor var det skønt at se hende og hvor var hun fin i ansigtstræk og det er ikke så dårligt produceret 🙂 Vi har dog været sammen tit og vi glæder os til mange flere timer sammen i 2021.

Jeg kan ikke skrive en års krønike uden at nævne vores venner på Falster. Søren har fulgt mig igennem de sidste mange år og er en person jeg virkelig sætter kæmpe pris på. Et menneske som sagtens kunne opfylde den titel bedste ven, hvis jeg ikke havde nogen, for han er en fantastisk person. Har har kone og to drenge og vi nyder virkelig at mødes med dem enten hos os eller hos dem. Som regel altid med overnatning for vi hygger max når vi er sammen.

Pernille g Sandy fra Lolland skal også have en lille hilsen. Øv med jeres bryllup men vi krydser så meget fingre for at vi kan gennemføre det næste år. Håber så meget vi kan ses i februar hvor i selvfølgelig overnatter for jeg skal lære den skotte at drikke rom 🙂 Godt nytår begge to.

Min søster som lever i ghettoen i Herlev godt nytår og så kan man håbe vi snart begynder at se dig noget mere også når det hedder uden for Herlev. Malene min lille tøs, vi har bestemt en aftale i Israel engang i 2021, jeg vil i hvert fald se frem til det.

Ja, for ligesom at afslutte denne årskrønike så forventer jeg af 2021 at folk bliver mere ærlige. Hvis folk træder på mig har så store nosser så man også kan sige undskyld i stedet for at krybe i skjul. Jeg skal fortsætte i min kirke nyder alle de øjeblikke jeg kan få og når coronaen har lagt sig skal jeg have veninden Helle med og på et senere tidspunkt min mor.

Stå ved den du er. Sig din mening og tag de tæsk det gir at være åben og ærlig men er der noget jeg hader så er det luskeri, bagtagelse og man siger et og mener noget andet. Jeg hader den slags mennesker og har svært ved at være i stue med dem for hvor har man dem henne, kan man stole på dem.

2021 skal også være året hvor jeg kommer rigtig i form. Året hvor Kenneth og jeg kan foretage nogle rejser sammen og meget gerne til Færøerne sammen med Helle og Bettina. Katteudstillinger sammen i indland og udland og som altid er vi sammen og forstår virkelig at hygge. Arbejdsmæssigt tror jeg det vil fortsætte ligeså godt som det har gået i år. Vi er begge vellidt på vores job men vi går også fuldt ind når vi har job.

Hvad på venne fronten. Nogen skuffede og andre glædede mig enormt meget især til vores kobberbryllup. Disse venskaber skal plejes mere i 2021 og dem som jeg føler svigtede lidt, ja der må jeg tage en time mere i kirken og se om jeg kan tilgive dem. Jeg er nemlig typen som ikke behøver overfladiske venner. Jeg vil have nærvær og ærlige venskaber hvor alt går begge veje og ikke mindst at man sætter pris på venskaber.

Jeg har jo altid kommet med nogle stikpiller og har jeg skrevet det her er det jo fordi det påvirker mig og jeg savner mange mennesker i mit liv som altid har været der,men som står lidt på sidelinjen. jeg vil have de kommet ind på den anden side af stregen, men de må også tage kontakt, gøre noget, reagerer selv, ja vise de gider det.

Godt nytår til jer allesammen og så håber jeg vi ses mere i det nye år.

Og til min mor… Du er bare den bedste. … Elsker dig

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *