Min blog

Er vi venner ?

Nu tænker du sikkert shit, hvad nu. Bare rolig, det er tanker ovenpå al det Corona, andre venners tanker og holdninger og meninger. Vi har nu i 10 måneder været under statslig administration og det har jeg det helt okay med. Mange af dem jeg snakker med fortæller om deres små bobler. Hvor mange mennesker de ser og hvor lidt man egentlig hører fra dem der var der før og som man så tit.

Pludselig kommer Fru Corona og alt går i dvale også venskaber og man har glemt, at der altid er nogen i mobil telefonbogen som sikkert godt ville høre et ” Hej hvordan går det o.s.v. Mange hører ikke noget og det får mig til at tænke om der så er noget venskab og man i stedet for de venner indfører en ny betegnelse overfladiske bekendtskaber?

Der er da nogle jeg stort set ikke har hørt fra, nogle jeg da havde store forventninger til og bruge undskyldningen senere med Fru Corona køber jeg ikke. Der er ingen tvivl, at vi herhjemme er kommet tættere på hinanden. Det er der så flere gode grunde til, men også det, at vi ikke har måtte se så mange andre og på den konto har vi selvfølgelig også været mere hjemme og det har også haft en betydning.

Jeg går til kiropraktor i øjeblikket for jeg forløftede mig på jobbet og det kunne min læng ikke lide, så nu må jeg ned og blive sat på plads, ja ikke på den måde din gris 🙂

Ellers går det skam godt. Hygger med killinger og nyder jobbet. Savner bare så meget min træning, men de kan jo ikke lukke for evigt. Når de åbner op igen skal jeg ud og prøve et nyt center hvor mit firma har leveret alle maskiner til. Et center som skyder op flere og flere steder og vores sælger har allerede skaffet mig gratis træning i uges tid eller mere, så jeg kan prøve om det også er mig.

En af de vigtige ting jeg savner er at komme i min kirke. Nyde freden og roen og ikke mindst få lov til at slappe af. Kaffe bagefter med min Præst Ane er altid dejligt, men der har jo ikke været så mange af de forekomster.

Livet går videre, folk er skræmte med god grund, men derfor kunne man bruge naturen og så holde flot afstand, men alligevel være sammen. Nå nok om det, der må ske det der skal ske. Nogle af dem jeg regnede med altid ville være der, har svigtet. Jeg er måske også bare for naiv til at se at de måske er et andet sted i deres liv og det tror jeg netop jeg er ved at finde ud af. Det glæder mig, at der var nogle af de trofaste til vores kobberbryllup.

Livet går op og ned og man er jo selv en del af alting. Der er altid nogle fingre der peger tilbage på en selv. Hvorfor har vi så travlt. Eller udgiver vi at vi har travlt. Har vi nok i os selv ? Behøver vi andre i disse tider ? Ja der kan være mange spørgsmål men jeg har besluttet at jeg ikke gider spilde mere tid nu må de reagerer og gør de ikke det, så er det det… videre.

På hjemmefronten går det fantastisk. Har fået mere luft og manden er virkelig i gang med at tabe sig og det kan tydeligt ses. Hvor det glæder mig for det er virkelig en indsats han har lagt for dejen og i morges strålende han som en lille sol. Er så stolt af dig min skat.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *