Menu

Din uskrevne historie.

januar 8, 2020 - Uncategorized
Din uskrevne historie.

Det som er fantastisk er, at når man går ind i et nyt år så er ens dagbog for 2020 hel tom og du er den der selv skal udfylde den. Det er dig der fører kuglepennen og kun dig der ved hvad der kan skrives og så alt det uventet ens liv altid er fuld af.

Vi kigger jo alle tilbage eller nogle gør det, men måske skulle alle kigge tilbage og se om året blev som man ønskede det. Man bliver også lullet i søvn når man sidder i et godt job og nogle gange går årerne bare og så pludselig kigger man tilbage og tænker, hvor er alle de år blevet af.

Tør man bryde op eller skal man blive. Skal man tage springet til noget nyt, men det er jo en selv som sætter pennen til dagbogen og skriver de nye kapitler i bogen 2020.

For mit eget vedkommende er jeg kommet et godt sted. Er kommet til et hus hvor der er rigtig god ledelse. Man taler pænt til hinanden og cheferne går forrest i både mundtlig som skriftlig tale. Der er nok nogle jeg kender som burde tage et kursus eller to i ledelse, bare et godt råd 🙂

Det har været en fantastisk dag. En af mine folk som har været på barsel de sidste 7 måneder vendte tilbage og sagde da vi holdte et lille 2 minutters møde lige før fyraften sagde han at det var et helt andet firma han er kommet til og på en målestok er lageret gået fra 1 til 1000. Det blev jeg da glad for, for det er også et helt andet lager nu end da han gik på barsel.

Det som gjorde ham glad var, at man nu hjalp hinanden og det er alles ansvar og ikke som før enkeltpersoner.

Weeekenden var hyggelig for vi var til nytårskur hos K & K. Det blev til en masse timer hvor jeg fik drukket en del øl sammen med John. Vi delte flittigt det der var, så næste gang må vi havde flere med. Søndag kørte vi til Vordingborg for at afleverer en fin hvid kat vi havde solgt til Lis og Henning. Fik en dejlig frokost og så var det tid til at vende snuden hjem. Kenneth og Jørgen kørte efter en seng og jeg tog op og træne.

Idag træning igen og det er dejligt at kunne mærke man bruger kroppen. Nu hedder det mere sund kost, mindre smør og sukker og så skal fedtprocenten længere ned. Jeg tager testen igen om 11 dage så må vi se hvad den siger.

Træningen de sidste dage er gået vildt godt. Jeg passer på hvad jeg spiser og nu er jeg begyndt at spise mere grønt især blomkål som jeg elsker at spise. Nu skal der indtages mere broccoli og jeg vænner mig vel til det. Jeg fik nogle dage før juleaften en tanke om, at skulle jeg gøre alvor at få en bedre krop så måtte jeg droppe det som gør mig syg.

Jeg kender jo ikke alt det jeg bliver syg af, men jeg prøver virkelig nu at undgå konserveringsmidler og farvestoffer. Prøver at droppe slik og sukker og ikke . mindst lyst brød. Har fundet nogle opskrifter på sunde boller så dem bager jeg og så skal jeg jo alligevel ikke bare kaste dem i halsen.

Jeg kan hurtig mærke at energien er tilbage sammen med det gode humør og så skal jeg bare træne mere og bedre og så undvære det som smager så godt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *