Min blog

Non, Je ne regrette rien

Tænk, snart er det 13 år siden jeg sagde ja til Kenneth og han sagde ja til mig. Det har indtil videre været en fantastisk rejse, jeg er blevet båret rundt på hænder og fødder. Levet med en guldske i munden og har aldrig behøvet at skulle lave noget derhjemme for det klarer han 🙂

Jeg forstår godt hvis i griner, for sådan hænger det nok ikke sammen. Ikke med at blive båret rundt og i den duer der, men det har været en fantastisk rejse ham og jeg. Han er noget af det mest kærlige menneske jeg har mødt i mit liv. Elsker at putte og hygge og ikke mindst ligge tæt når vi skal sove. Han er på godt dansk en rigtig dansker og vi mangler bare flagstangen og volvoen. Hunden er skiftet ud med katte, men det er ham i en nøddeskal.

Der er godt nok forskel på de mænd jeg har været sammen med. Den ene døde af den frygtelige sygdom i 1995, En anden lever i fast forhold men knalder alligevel på fælleden. Ex-manden har jeg talt med en gang på Oscar efter vi blev skilt i 2007 og jeg er stadigvæk blokeret på Facebook. Så alle helt forskellige men ingen slår ham her. Som han siger tit, husk jeg er din ældste kæreste / mand 🙂

Forhold er noget sjovt noget. Hvorfor er det vi er sammen endnu. Det er nok Kenneths evne til ikke at give op når jeg bliver urimelig, for det er ikke altid nemt at leve med en allergier som krydser på alt mellem himmel og jord. Der kan være gode dage og så er der mange dage hvor pollen springer ud og livet bliver træls. Konserveringsmidler som ikke lige står på pakken. Det er klart hans fortjeneste vi er sammen og det er jeg da glad for. Hvem kunne ikke ønske sig en sugarboy i deres liv for det bliver jo aktuelt den dag jeg går på pension. Så skal han forsørge mig og det bliver så hyggeligt 🙂

Nu er der jo ingen der ved hvor længe vi er her på jorden. En vi kender fik blodprop i hjertet og er vist kun midt i fyrrerne. Nej, som jeg har skrevet før så handler det om sund levevis, og så kan man krydse fingre for at det hjælper og man får et langt og lykkeligt liv. Vi ved ikke hvornår billetten udløber, men jeg ved, at vi lige meget hvornår den gør det ikke er parat til at forlade denne fantastiske jord og for mit vedkommende den fantastiske mand jeg er gift med.

Min bedste ven og jeg har faktisk 20 års venskab i år eller var det sidste år 🙂 Nogle gange tænker jeg hvordan kan jeg være så heldig at støde ind i sådan en virkelig sød fyr som han er det. Hvorfor har jeg gjort mig fortjent til den titel, ja noget må jeg gøre rigtigt trods alt, og så kan det godt være jeg sletter et par venner hist og her, men basen består. Det er jo det vigtigste, at ens grund fundament består, og kommer der så lidt ridser i lakken eller man hugger en hæl og klipper en tå som det gamle Brødrene Grimms eventyr om Askepot hos andre venner / bekendtskaber det overlever man.

Jeg har også min guddatter som jeg desværre ikke har set alt det jeg gerne ville,men coronaen er ved at lægge sig i vores samfund ( håber jeg ) og så vender vi vel tilbage til normale tilstande igen for vi kan ses på kryds og tværs. Der er ingen tvivl at når de flytter til Holbæk bliver det alt nemmere at se hende / dem og så skal vi have mere kvalitetstid sammen. Vi er også begyndt at få Kenneths storesøsters børn til overnatning og det er sindssygt hyggeligt. Det skal gerne blive mere fast og når Christians og Camillas drenge er klar skal de også overnatte. Når vi ikke har vores egne må vi låne og gudskelov er hans søskende gode til at give slip 🙂

Livet er en lang rejse på kryds og tværs. Man møder mennesker under forskellige former og aktiviteter. Nogle spiller man virkelig sammen med fra første gang man mødtes. Andre skal man mødes med flere gange og sidst er der nogle der bare slet ikke tænder en. Nogle åbner en dør og andre lukker. Alt sammen helt naturligt og okay for vi er forskellige som mennesker. Kik i rygsækken hvor meget mere plads er der til lige præcis det mennesker. Nogle gange bliver rygsækken fyldt hurtigt op og andre gange er den som en bundløs sø.

Nå jeg må videre 🙂 Få en forsat god dag. Kys kys

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *