Nu er vi der næsten

Der er ikke nogen der har sagt at livet skal være nemt. Det er det hellere ikke men gør man det lidt sværere end det i virkeligheden er? Ja jeg ved det ikke men ved at venskaber går op og ned og så kan man sidde tilbage og tænke om man skulle have lavet sig om for at tilfredsstille nogle på den front. På arbejdsmarkedet går vi også anderledes til værks. Mange tør ikke sige deres mening og bøjer og nikker. Så må de også finde sig i at de bliver kørt over eller som i mit gamle job bliver smidt ud fordi man ikke slikker hvem som helst i røven 🙂 Det er jo deres tab,når man så hører at alt kører ad helvedes til så kan man kun fryde sig over det.
Venstre har deres problemer der er rigtig mange som taler med to tunger og mange er farlige folk. Skal man stikke hovedet frem og håbe man er på vinderholdet, ja det kræver nok is i maven.

Vores fodboldhold er piv ringe. Der bliver stadigvæk ikke købt nye spiller til forsvaret og så går det som det gik hele sidste sæson, nemlig røvfuld på røvfuld. Skammeligt at tænke på og især når de har så høje ambitioner på vestegnen. Det kan nås endnu men der skal ved gud hives nogle spiller til hvis de ønsker at lande højt oppe i tabellen.
Jeg har set de to sidste afsnit af serien ” En stille forsvinden” Hvor er det skrammende og trist men man kan jo ikke kun sidde og sige det er synd for dem for der er mange andre som lider af samme sygdom. Hvor er det skrækkelig synd for dem alle for der bliver godt nok vendt op og ned på deres liv. Ting som var naturligt for ham tidligere er helt glemt og konen må træde til hele tiden. Hvilken belastning hun er ude for for jeg tænker lidt, hvem er der for hende.
Mange tænker ikke at folk som er stærke også har brug for en arm, en skulder eller bare en gåtur hvor man tager sig af ham / hende. Mange som virker stærke er også bløde indeni og alle har deres at slås med.
Alle betragter nok mig som en stærk person. Ja der er jeg jo også men jeg har også min allergi som forandrer mig fra en engel til en djævel. Når det er slemt opdager jeg det ikke før længe efter og nogle gange har jeg trådt folk lidt over fødderne og de betragter det som den jeg er, men de er slet ikke klar over den kroniske sygdom jeg lider under.
I øjeblikket er der svampespore i luften og det betyder at jeg de sidste 3 uger ikke har haft normal afføring og været træt når jeg kom hjem, dog i mindre grad. Jeg har prøvet at hive mig selv op og passe min træning, men gud hvor ville jeg godt slippe for alle de problemer jeg har med den allergi.
Da jeg kørte fra jobbet i dag tænkte jeg i bilen at hvor ville det være stort hvis jeg igen kunne spise alt, være ude i naturen uden at tænke på pollen og ale de problemer jeg har. Tænk at være hel fri, det var en dejlig tanke, men allergien forsvinder bare ikke. Derimod synes jeg at der er kommet mere til for i år blev jeg også ramt af græs og det voldte store problemer.
Jeg tænker nogle gange at der er jo andre som har det værre end mig og så tænker jeg ofte på min lille Xandra som sidder i kørestol. Ved at hun til hver en tid gerne ville bytte sit liv ud med mine skavanker og jeg tror at når vi rammer af små ting skulle vi måske lade være med at blæse dem så stort op som vi gør. Jeg prøver herhjemme at gå stille med dørene. Dels fordi jeg ikke hele tiden skal fortælle at jeg er ramt og på den måde siger det højt så jeg selv kan høre det for det får jeg det jo ikke bedre af.
Jeg skrev i dag til mit værksted og spurgte ham om min nye bil snart er på vej. Han lovede at vende tilbage i morgen og det ser jeg frem til. Glæder mig sgu til det. Jørgen har jo også brug for sin bil selvom han nu har to cykler så skal der jo engang imellem en kat til dyrlæge og så er det jo nemmest at bilen bare står der.
Sidste lørdag var vi i Helsinge hos Helle. Sindssyg god værtinde som sætter pris på der kommer gæster og vi blev vartet op med det helt store. Det er jo ikke anderledes end når vi har gæster så varter vi også op og forventer da også det går begge veje når man gæster hinanden. Ikke alle har det talent men måske skulle de snart få det lært. Det blev sent inden vi tog hjem og vi / jeg fik da nakket hendes Portvin som smagte aldeles godt 🙂 Bøfferne var vel på 450 gram og de blev stegt til UG på grillen. Vældigt godt mad, selskab og 5 store hjerter herfra.
Søndag morgen besøg af Xandra og Tobias og deres datter Petra. Sindssygt hyggeligt og nu glæder vi os til vi ses igen. Det er gamle venner fra 2001 som jeg lærte at kende igennem min eksmand. Sjovt eksmand. Ja har jo været gift før men lige siden vi blev skilt har han blokeret mig på Facebook men hvis han får det bedre sådan er det jo fint for ham. Jeg er faktisk ret ligeglad hvad han går og laver, men at han er kommet ind i en vennekreds jeg aldrig havde troet ville ske, ja det kom godt nok bag på mig. Nå fred være med det, det kan jeg ikke bruge til noget.
Herhjemme går det godt. Vi poster ikke en masse opslag af os sammen på de sociale medier for vi har ikke brug for at folk skal tro vi er så overlykkelige som billedet fortæller. Der er nogle som næsten ikke kan poste nok af deres kærlighed og jeg tænker hvergang….. Hvorfor ?
Der er ingen tvivl at vi elsker hinanden herhjemme og at vi kan skændes hersker der hellere ingen tvivl om, for vi kan være uvenner og sure, men når vi kigger ind til problemet er det altid enten min allergi eller alle vores katte. Vi er blevet enige om at vi skal have bestanden lidt ned og det ser jeg frem til. Bare han stadigvæk røre ved min arm bliver jeg blød indeni og nu har vi snart været sammen i 14 år og føler stadigvæk det sammen.
Søndag aften besøg af Pernille og Sandy som bor i London. Vanvittig søde mennesker. Ja Pernille kender jeg jo igennem mange år men kæresten er godt nok for sød. Næste gang er det med overnatning og så får den ikke for lidt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *