Den indre svinehund

Den indre svinehund

januar 26, 2020 0 Af admin

Sjov titel at starte med, men det handler om vores Ishøj hvor der sidder nogle og styrer gruppen. Hvad må de skrive og hvad er ikke tilladt. Den slags magtmennesker har jeg det så svært med, men de har måske været moppet i skolen, eller på anden måde haft en hård barndom så de skal man hævde sig på denne måde.

Det er ligesom nogle buschauffører som venter til folk næsten er henne ved døren, så lukker døren og de kører. Det kan gøre mig eder rasende for hvad fanden bilder de sig ind. Små mennesker som ikke forstår at alles dag bliver bedre og mere indholdsrig, hvis vi hjælper hinanden.

Træning fredag og lørdag blev aflyst. Allergien driller lidt og så har jeg slet ikke overskud til træning. Det værste er, at jeg mistænker noget jeg elsker at spise især når jeg er i Asien, men det må jeg teste på et andet tidspunkt. Jeg skal dog op og træne i dag. Vi skal lige have vasket to røde drenge og tage billeder af dem så er jeg smuttet en times tid. Klokken 16 skal jeg sammen med Jørgen i Ishøj landsby kirke og høre Queen.

Jeg har også besluttet, at jeg ikke fremover rører halal kød da jeg ikke accepterer den måde dyret bliver slagtet på. Jeg læste dette ” I modsætning til får og geder har kreaturer en ekstra lille pulsåre under halshvirvlerne, som ikke altid bliver ramt, når de øvrige halspulsårer skæres over. Derfor får dyret stadig ilt til hjernen nogle minutter, inden det mister bevidstheden”

Det betyder, at jeg når jeg er ude hos familien selvfølgelig forventer jeg at få dansk kød slagtet på et dansk slagteri under danske forhold, hvor dyret bliver bedøvet inden kniven kommer. Jeg hader når dyr lider og det at slagte på en måde uden bedøvelse tiltaler mig virkelig ikke. Så når jeg skal tage hensyn til muslimer i vores hjem hvor der bliver købt specielt mad til dem så forventer jeg også at det sker den modsatte vej.

Jeg er blevet så træt af at altid at skulle tage hensyn til en gruppe og så tilsidesætte min egen kristne tro. Jeg er kristen og lever de regler som jeg er opvokset med og det bliver der ikke lavet om på. Jeg vil ikke ligge under for andres tro i det jeg skal putte i munden.

Hvis man kigger på verdenskortet så må man da erkende at religionen har været årsag til flest krige i denne verden. Jeg holder rigtig meget af vores danske kirker, det at gå til en gudstjeneste er en smuk ting ligesom et bryllup, hvor bruden bliver ført op af gulvet af sin far. En begravelse kan også være smuk og ikke mindst fredfyldt, det kommer bare an på mange ting, men i andre kulturer fester man på graven og danser og det er nok bare os andre som er lidt langt bagefter der.

Hvorfor er det man skal gå og sørge som man gjorde i gamle dage. Kvinderne skulle gå i sort og man nærmede sig ikke en mand før flere år efter. Tunge latterlige regler for den som er død, for ville de ikke at de efterladte skulle få et godt liv bagefter. Vi tuder så i årevis og hænger fast, men vi ved jo, at vi skal dø. Det er bare datoen vi ikke kender, men vi skal samme vej allesammen.

Når jeg er væk vil jeg da hellere ikke ønske for Kenneth at han skal gå med sørgebind i flere år. Nej tud lidt i kirken som man hør og bør og så kom videre. Del ud af min rom til dem som kommer til kaffe og kage. Nej gider du ikke godt droppe kaffe og kage. Servere min gode rom og så smæk nogle kasser øl på bordet. Bestil nogle håndmadder og kør en video på en stor skærm og så grin over alle de sjove ting vi trods alt har oplevet sammen. Sæt noget af det gamle rock på anlægget og så fest igennem.

Jeg magter ikke at sidde deroppe sammen med min far og se alle er kede af det uge efter uge. Videre, sådan er livet. Hårdt, men uundgåeligt.

Jeg tænker nogle gange, at hvor er det åndssvagt vi egentlig skal arbejde 37 timer om ugen. Vi drøner rundt, skynder os op om morgenen, løber på arbejdet og så når vi har fri skynder vi os hjem. Så skal der gøres rent, der skal laves mad og inden man ser sig om, så skal man i seng. Næste morgen starter man hele møllen igen og så går dagene dag efter dag.

Livet er en tur op og ned ad bakken. Gode ting og dårlige ting, sådan er livet og det vil helt sikkert ikke ændre sig. Vi er mennesker og en stillede mig et spørgsmål om vi egentlig er skabt til at være to. Nej det tror jeg faktisk ikke, men religionen satte jo nogle normer og måder mennesket skulle leve efter. Før i tiden var der ikke regler for hvad man man måtte og hvad der var forkert. Så var der nogle i en rus der skrev nogle bøger og satte mennesket i bås, lavede en masse regler for hvordan man skulle leve sit liv, for så havde man bedre styr på dem.

Jeg er sikker på at i urtiden levede de som de ville, og det gik jo fint nok. Værre er det, at efter filmen Før Frosten som vi så igår, så var det godt nok en barsk tid i 1850. Her ser man også magthaverne tryne den lille mand og fattigdommen var jo sindssyg stor og mennesket bare slaver. Dem som havde noget fik mere og man holdte så den lille mand nede. Religionen gør det sammen. Man får muslimer til at leve efter nogens regler ligesom kristendommen sætter nogle regler op. Det er så op til mennesket at tolke dem og leve efter dem.

Vi er bare mere afslappet herhjemme. Vi tænker mere selvstændigt og lever vores liv som vi selv synes upåagtet hvad der engang er blevet skrevet på hvad du skulle.

Rigtig god søndag