I kraft af at jeg har fået nedlagt en masse sociale medier, er jeg også i gang med at lukke ned for en masse mails, jeg har brugt igennem tiderne. Nogle kommer jeg aldrig til at slette, da jeg for at få adgang til dem skal have et gammelt telefonnummer, men jeg dropper dem og sletter dem fra mine enheder.
Jeg prøvede virkelig ihærdigt at undgå at bruge penge på Word og Excel, men må erkende, at det Apple har, duer jeg bare ikke til. Næste gang jeg skal forny, dropper jeg den løsning, jeg har i dag, og køber en lille pakke kun med Excel og Word, så købet er for evigt. Jeg har ikke undersøgt, om de kan opdateres, men holder de 2-3 år, er der sparet mange penge.
Vores hjemmeside, som hedder piral.dk, vil blive frisket meget mere op, og her vil der komme billeder med Noel og det, vi laver. Der vil komme mindre på Facebook, og det skal gøres inden han bliver 3 år. Jeg har ikke haft problemer med at lægge billeder op, for han er i den fase, hvor han ikke forstår det, men jeg har besluttet, at når han fylder 3 år, så er det slut.
Vil man følge med, kan man jo kigge forbi hjemmesiden, men det ved jeg også godt, at der ikke er så mange, der gider bruge tid på. Alt skal helst gå hurtigt, og mange sætter bare et hak i “like” for at tilkendegive, at man har set det. Det er faktisk ikke godt nok, for det er hammeroverfladisk. Hvorfor er man så overhovedet på ens profil?
Det viser bare, at mange slet ikke læser dette indlæg til ende, og det må folk jo helt selv om, men igen viser det bare, at mennesker bliver mere og mere overfladiske. Vi scroller bare igennem det hele, og så tror man, at alt er okay. Folk er så bange for at tilkendegive deres mening eller holdning til nogle af de emner, jeg skriver om, og det er jo det, jeg hader. At man gemmer sine egne tanker og værdier, fordi man endelig ikke vil være uvenner med nogen.
Ja, i mine øjne taber man endnu mere de værdier, jeg går efter, for det er jo at lyve, hvis man sætter et like og faktisk er dybt uenig. Der er nogle indlæg, som sikkert bare bliver læst, men ikke får noget like. Måske kunne man være enig, men fordi man også kender andre, der har en anden holdning end min, så tør man ikke tilkendegive, hvad man står for.
Jeg synes jo, det er fuldstændig forkasteligt, at Israel for eksempel myrder over 23.000 børn. Hvordan fanden kan man retfærdiggøre det? Hvis man virkelig synes, det er okay, så er man, undskyld mig, syg i hovedet. Børnene har nemlig intet gjort, men man slagter dem som kvæg, og jeg kunne kaste op over den måde, Israel behandler andre mennesker på, især når man tænker på, hvordan Hitler var efter jøderne under 2. verdenskrig.
Jeg er sikker på, at nogle læsere virkelig vil hade mig, og det er så deres problem. Jeg støtter ikke Hamas og mener, at de er roden til alt ondt dernede, men der må være andre metoder end bare at jævne landet og indtil videre slå over 75.000 mennesker ihjel.
Den sidste periode har jeg ryddet op i mine billeder. Alt er lagt over på iCloud, og så er der lukket helt ned for Google Billeder. Der var ingen grund til at betale penge for den ekstra sikkerhed, og jeg har besluttet, at jeg stort set bruger alt, som kommer fra Apple, på nær Word, Excel og Spotify. Det gør jo det nemmere, at alt bliver taget backup af, og det giver en tryghed, især når man har så mange billeder.
Jeg har også løbende tænkt mig at slette billeder, som slet ikke kommer mig ved, men hvor jeg har gjort vennetjenester, for eksempel bryllupper. Dem har jeg jo ingen glæde af.
Nu handler det om, at hjemmesiden skal op og køre, og for at det ikke skal være løgn, så kommer der kodeord på nogle ting med Noel. Men det kan man jo bede om, hvis man vil følge med.

