Efter tre helt fantastiske uger for et stykke tid siden tænkte jeg: Fuck, hvor er det rart ikke at være ramt af allergi. Ikke kun fødevareallergi, men også min hudsygdom, rosacea. Jeg nød virkelig ikke at være træt af et ansigt i konstant rød farve, bumser og knaster. Jeg tænkte: Hvor er det fedt – sådan her burde det være hver eneste dag.

Jeg kom hurtigt ned på jorden igen. Jeg spiste lidt smør – måske mere, end jeg plejer – efter en periode helt uden mælkeprodukter. Og jeg blev straffet med det samme. Senere var vi ude, og det gik nogenlunde. Derefter gik turen til Jylland, hvor jeg spiste forholdsvis “uskyldige” ting og drak lidt vin. Men mandagen efter kom straffen. Jeg lå fuldstændig færdig på sofaen.

Jeg tænkte, at nu skulle jeg i gang med at træne igen – men jeg magtede det simpelthen ikke. Og hver gang det sker, bliver jeg enormt ked af det. Det er en byrde at være allergiker. Jeg har det uden tvivl bedst med uforarbejdede fødevarer, så nu går jeg tilbage til den strenge kost igen.

Denne uge byder heldigvis på gode stunder – blandt andet en aften med mine bedste venner på lørdag. Her ved jeg, at der bliver taget hensyn til mine allergier. Og hvis jeg er i tvivl om noget, så dropper jeg det bare.

Jeg vil tilbage til de tre uger, hvor jeg tænkte: Hvor er det skønt at leve. Men prisen er også, at jeg må takke nej til mange ting, og hverdagen kan godt blive lidt ensformig, når det gælder mad. Når vi har Noel, plejer vi at spise sammen, og det vil jeg gerne blive bedre til. Jeg vil være bedre til at lave noget, jeg nemt kan varme, så han også føler, at vi sidder sammen ved middagsbordet.

Træningen har været sat på pause hele sidste uge, men nu prøver jeg en ny tilgang. Den cardio, jeg har kørt, har været for hård for min krop – og måske er det derfor, jeg bliver så smadret dagen efter.

Fremover bliver det 2-3 gange om ugen med intervaller: 4 minutters hurtig gang, derefter 3 minutters roligt tempo, så jeg får pulsen ned igen. Det gentages 3-4 gange. Det er tidsbesparende, styrker hjertet effektivt og forbedrer konditionen hurtigt.

Derudover vil jeg fokusere på udholdenhedstræning. Det er godt for kredsløbet, sænker blodtrykket og er skånsomt for leddene. Målet er 30 minutter dagligt med rask gang, cykling eller svømning – og det bliver nok især gang og cykling.

Styrketræning er også vigtigt – mindst to gange om ugen – for at bevare muskelmassen og reducere risikoen for skader.

Jeg lægger et konkret træningsprogram i løbet af de næste par dage, og sammen med kosten håber jeg at komme tilbage til en hverdag med overskud og gode dage.

Sommeren nærmer sig, vejret bliver bedre, og vi skal på ture med vores søn – både sammen og hver for sig.

De sidste tre uger har vi trænet meget med hans balance, og det har givet ham en helt vild selvtillid. I forrige weekend gik han selv ned fra første sal – med en hånd på gelænderet og den anden i min finger. Der blev ikke hjulpet – han skulle selv gøre arbejdet. Og det fedeste ved Noel er netop det: Han vil selv, han skal selv, og han giver ikke op.

Selvfølgelig presser vi ham lidt, når det er svært – men så hurtigt op igen og videre. Og han stråler, når han kan se, at han har gjort det rigtigt.

Det er helt vildt, hvad der er sket på bare tre uger. Han har rykket sig enormt, og hans sprog er også blevet meget bedre.

Så ja – det er det, der venter nu.

Jeg glæder mig til at få allergien under kontrol, få blodtrykket ned og forbedre min søvn. For dårlig søvn hjælper ikke på noget.

Så ja… nye boller på suppen. 💪