Jeg har igennem lang tid tænkt, at jeg altid har skulle så meget. Drønet rundt, ikke på må og få, men mange mennesker, der skulle besøges, mennesker som ønskede mit venskab, og alle dem fra de gyldne tider på Østerbro, hvor livet var en lang fest.
Nu er jeg nået et andet sted i livet. Et sted, hvor jeg faktisk befinder mig rigtigt godt, og det at være alene hele dagen og gøre, hvad jeg synes, tiltrækker mig og giver mig den fred og ro, jeg har efterspurgt i mange år. Manden var i Jylland i tre dage, og sønnen hos sin mor, så der var ingen der forlangte noget, der var ingen, der sagde, der skal ske et eller andet. Nej, alt var hvad jeg synes, og hvad jeg behøvede.
En af de fede ting ved dette her er, at der ikke skal støvsuges hele tiden, der skal ikke vaskes op, og tøjvasken behøves ikke så tit, så jo, der er bestemt mange fordele. Jeg skriver jo ikke, at jeg vil bo alene, selvom det bestemt ikke ville afskrække mig, for den rolle ville jeg også have det godt med. Men nu elsker jeg rent faktisk min mand og søn, jeg skriver bare, at jeg nyder den ro og fred, der er her, når jeg så er alene.
Jeg tænker ofte på mennesker, som jagter alt muligt, og når man så kigger ind, er det måske ikke det, man ville, eller der er for mange udfordringer til, at man tør tage chancen. Nogle nye venner har sat huset til salg i Hvidovre/Avedøre, og når det er solgt, køber de et eller andet i Italien og bosætter sig dernede. Det er lidt noget lort, når jeg nu havde regnet med, at Noel og Dario skulle være bedste venner og lege sammen fast, men de går efter drømmen og satser det hele.
Andre mennesker har så travlt med at fortælle, hvad man tjener om måneden i løn, eller hvor stort hus man har, ja, eller man har skiftet bilen ud igen, og jeg kunne blive ved. Når man kigger på dem, er de så lykkelige? Mit gæt er nej. I min verden jagter de hele tiden beskæftigelse på deres succesfulde liv, men er man lykkelig? Nej, men her kommer de sociale medier ind og spiller en kæmpe rolle, for alt skal jo helst se så rosenrødt ud. Man skal have succes, ens børn skal være lækre og hele tiden i det sidste nye tøj. Man jagter alt for at fremstå godt på de sociale medier, men alle os, der kigger, ved jo godt, hvilket billede de sender og hvad virkeligheden er.
Vi, og især jeg, har jo skrevet i mange år, og det har bestemt ikke været så rosenrødt alt sammen. Nej, men det har været virkeligheden for mig og i det liv, jeg har. Der er ingen grund til at pynte på alt muligt, for man kan nemt pille hele historien fra hinanden, hvis det, som der stod som bogstaver, ikke var den virkelighed, man oplevede. Jeg har prøvet at leve som et godt kristent menneske. Ikke alt er lykkedes, men jeg prøver virkelig at gøre ting anderledes, og hele tiden prøver jeg at komme tættere på, hvem jeg selv er. Hvad er mine behov? Hvordan vil jeg have, at andre skal opfatte mig? For det sidste, der kommer til at ske, er, at jeg skal spille en rolle, fordi det ønsker andre af mig. Jeg er mig selv, på godt og ondt, og har den holdning, at kan man ikke holde mig ud, er man velkommen til at smutte. Ja, det kom sgu lige fra hjertet, men det er jo sådan, jeg føler det. Jeg prøver virkelig at være et åbent og ærligt menneske, noget mange andre virkelig kunne lære noget af.
Dagene er gået godt. Jeg har haft lidt allergi efter en kanon fed fest hos bedste ven og hans mand. Vi gik som de sidste og det er ikke sket mange gange før, men alt var rette øjeblik og hyggen kunne man virkelig ikke brokke sig over. Fantastisk hyggeligt og så må jeg døje lidt med hævede læber, træthed og flere andre ting der følger med, men det var sgu det hele værd.
