Livet går videre i rækkehuset, og jeg prøver virkelig at holde mig oprejst og se lyst på tilværelsen, men fuck, det har været svært. I starten af ugen rammer jeg virkelig loftet, og Kenneth er i Jylland, så humøret herhjemme var ikke særligt højt. Allergien og ikke mindst rosacea har virkelig taget bo i mig, og jeg prøver at kæmpe for hver dag, men det er en hård periode.

Jeg har fået mere, jeg ikke kan tåle, og ansigtet eksploderede fuldstændigt i udslet og en dejlig stor rød næse, efterfulgt af flere udslet og sår, så humøret faldt fuldstændigt ned i kælderen. Fuck, hvor er det hårdt at være så ramt, og da vægten begyndte at falde hele tiden, begyndte jeg at blive endnu mere urolig, end jeg har været tidligere. Man kan også sige bange, for udover det med allergien og rosacea, så cykler mit blodtryk op og ned, og det frustrerer mig helt vildt meget, og da vægten falder, begynder hovedet at finde på en hel masse.

Jeg kiggede på mit kostindtag og kunne godt se, at der blev spist for lidt, og årsagen er jo også, at der ikke er så meget, jeg snart kan spise, og det gør mig jo bange for at indtage føde, men jeg tog chancen og tænkte, så må jeg slå mere ud, for vægten skal ikke falde for meget.

Nu husker jeg at spise frokost, en hel avokado efterfulgt af en hjemmelavet frikadelle, og hele tiden husker jeg på, at jeg skal spise. Vægten er gudskelov begyndt at stige, og jeg kan også mærke, at jeg har fået lidt mere energi, men der er lang vej, til jeg skal til hudlægen, for jeg har fået tid den 26. maj.

Jeg har bestilt lidt hjælpemidler, så de apps, jeg bruger, er mere sandfærdige, ligesom min krop skal analyseres lidt mere, så jeg kan se, hvor noget halter. Jeg er ikke god til at lade tingene sejle, for jeg vil vide hvad, og det, som ikke er ok, det skal bringes i orden. Jeg har jo kun dette liv, og jeg skal være her i i hvert fald 25 år endnu.

Jeg fik gudskelov en rigtig god snak med min storebror John, da vi var til fødselsdag hos min nevø. Vi trak lige op på værelset og fik snakket tingene igennem. Jeg elsker virkelig min storebror, og jeg kunne så meget godt tænke mig, at han boede nærmere på mig, så vi kunne ses meget mere, men måske jeg skulle foreslå ham, at vi ses i lige uger midt på ugen til hygge og mange gode snakke.

Men i dag, hvor det ser bedre ud, så tænker jeg hurtigt tilbage på starten af ugen, som virkelig var hård. Nu holder jeg lav profil med fortsat at spise ude og gemmer alt det usunde, til vi skal til Berlin slut april.