Dagene går stille og roligt, og jeg forsøger så småt at leve mit liv, som jeg gjorde, før allergien trådte ind og gjorde alting svært. Der vil stadig komme dårlige dage – det er helt sikkert – men dem har jeg efterhånden lært at leve med. Kattene fylder stadig meget i rækkehuset, men snart bliver der færre, så vi kan få det, jeg drømmer om: et lille luksusopdræt med det bedste, vi kan skabe.

Snart kommer der killinger igen, og denne gang glæder jeg mig ekstra meget. Nye linjer er på vej, og nej – de er ikke til salg på forhånd. Tværtimod beholder vi dem nok lidt længere, så vi kan se, hvordan de udvikler sig, og hvad vi skal gemme og arbejde videre med.

Sønnen trives og er fuldstændig rask, og hvor er det dog skønt at få sin dreng hjem igen, når han bare er sig selv. Det skal man huske at værdsætte i hverdagen, for mange andre familier lever med sygdom af den svære slags. Vi andre kunne godt huske at sætte lidt mere pris på det, når livet faktisk går godt.

Vores præst var i tv i morges og talte om sorg, når nogen går bort – og hvad man egentlig skal sige. Ane er simpelthen så dygtig i sit felt, og som hun selv sagde: Sorgen er lige så stor som den kærlighed, man havde til den afdøde. Døden er noget mærkeligt noget. Det ene øjeblik er man her, og det næste er man væk, og livet går videre for os andre. Man husk næste gang du møder en i sorg så skal den ikke bare slippes for vi kender ikke hvor stor kærligheden har være. Lad være med at sige det går over, nej fortæl i stedet for nogle gode minder man havde med den afdøde.

Regeringen er nu på plads, og ærligt talt er jeg ret betænkelig, når det gælder udlændingepolitikken. Hvis de fejler på det område, kan jeg love jer, at DF får et af deres bedste valg nogensinde og sagtens kan ende med at stå som statsminister. Morten er klar og der skal ske mange ting på den front men læs også hvad de højre partier generelt står for og om det virkelig er det du ønsker hvis du flytter din stemme næste gang.

I løbet af de sidste 20 år har store dele af Europa bevæget sig markant mod højre. Hvor venstrefløjen tidligere dominerede i mange vesteuropæiske lande, er billedet i dag næsten det modsatte. Højrefløjspartier – både traditionelle konservative og nye populistiske bevægelser – har vundet frem i land efter land.

I Italien, Sverige, Finland og Frankrig har vælgerne skiftet kurs, og flere gamle venstrepartier er reduceret til historiske bundniveauer. En ny prognose viser endda, at højrefløjspartier nu er de største i mindst ni europæiske lande, hvilket flytter hele det politiske tyngdepunkt i EU.

Danmark følger samme mønster: Midten er næsten forsvundet, og vælgerne presses mod yderfløjene. Det politiske landskab er blevet skarpere, mere polariseret – og tydeligt mere højreorienteret end for bare to årtier siden.

Højrefløjen: Mindre stat, mere individ

Selvom højrepartier varierer fra land til land, deler de fleste tre centrale grundidéer:

1) Økonomisk politik: Staten skal fylde mindre

Højrepartier mener typisk, at:

• skatten skal være lavere
• den offentlige sektor skal være mindre
• virksomheder skal have mere frihed
• sociale ydelser skal være strammere eller mere målrettede

Det betyder ikke, at de er imod velfærd – men at de mener, at markedet og individet løser problemer bedre end staten.

2) Værdipolitik: Tradition, kultur og tryghed

Her skiller højrefløjen sig tydeligt ud. De lægger vægt på:

• strammere udlændingepolitik
• national identitet og kulturel sammenhængskraft
• lov og orden
• skepsis over for EU’s indflydelse

Det er ofte denne del af politikken, der skaber mest debat.

3) Velfærd: Ja tak – men ikke til alle

Højrepartier støtter velfærd, men ofte på en mere selektiv måde:

• velfærd til dem, der har bidraget
• velfærd til dem, der “hører til”
• velfærd til dem, der arbejder

Forskere kalder det nogle gange velfærdschauvinisme.

Er højrepartier lige så sociale som venstrepartier?

Kort sagt: Nej – men billedet er mere nuanceret.

Venstrefløjen kæmper for:

• universel velfærd
• omfordeling fra rige til fattige
• stærke sociale sikkerhedsnet
• lighed som politisk mål

Her er staten den centrale aktør.

Højrefløjen mener, at:

• staten skal fylde mindre
• individet skal tage mere ansvar
• sociale ydelser skal være færre eller mere målrettede
• økonomisk vækst er vigtigere end omfordeling

Det betyder ikke, at højrepartier er usociale – men at de har en anden idé om, hvordan man hjælper mennesker, og hvem der skal hjælpes.

Hvorfor opleves højrefløjen som mindre social?

Det skyldes især to ting:

1) Mindre stat = færre sociale ydelser

Lavere skat og mindre offentlig sektor betyder naturligt færre sociale tilbud.

2) Strammere udlændingepolitik

Når velfærd kobles til national identitet eller arbejdsindsats, opleves det som mindre inkluderende.

Konklusion: To forskellige syn på samfundet

Højre og venstre er ikke bare politiske retninger – det er to forskellige måder at forstå samfundet på.

• Højrefløjen prioriterer individet, markedet og national kultur.
• Venstrefløjen prioriterer fællesskab, omfordeling og universel velfærd.

Ingen af delene er nødvendigvis rigtige eller forkerte – de repræsenterer blot forskellige værdier og løsninger