Hvad bød året på af gode og dårlige ting? Ja – hvor begynder man, og hvor slutter man?

Vi har fået killinger. En drøm for min mand, som brænder for katteriet. Det er nemt at drømme, når det i praksis er mig, der står med ansvaret og sørger for det hele. Min egen interesse for katteri forsvandt for mange år siden – jeg kørte ganske enkelt død i det.

Jeg forstår glæden ved udstillingerne: gensynene, stemningen, de varme møder. Men alt for mange mennesker har stadig svært ved, at andre vinder. Det ødelægger sporten for mig. Man kan være uenig med dommerne, ja – men valget af kat er og bliver smag og behag. Det kan og skal man ikke lave om på.

Når det er sagt, har de kuld, vi har haft i år, været af virkelig høj kvalitet. Kuld efter kuld har bevist, at vi er blandt de bedste – hvis ikke de bedste – på avlssiden.
I 2026 skruer vi markant ned for katteriet. Færre katte, færre killinger – men kvaliteten bliver tårnhøj. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om, og folk skal nok stå i kø for at få lov til at eje en DiKeRo-killing.

Vores søn har naturligvis fyldt alt i vores liv. Vi har nydt ham i fulde drag. Samarbejdet med hans mor er eksemplarisk, og alt bliver gjort i kærlighed til vores fælles barn. Vi arbejder virkelig godt sammen, og jeg er dybt taknemmelig for hendes måde at se verden på.

Jeg stoppede med at arbejde i juni og glædede mig til fordybelse. Naturen, kameraet, fitness, mig selv. Otium.
Alt det røg direkte i skraldespanden. Killingerne tog al min tid. Først her på årets sidste dage begynder overskuddet så småt at vende tilbage – og selvfølgelig bliver jeg ramt af en god gammeldags forkølelse med rigelige mængder snot. Livet har humor.

Vi var på ferie, og endnu engang skal der lyde en stor tak til svigermor og svigerinde for pasning af dyr – men ikke mindst for altid at være der for Noel. Om det er kørsel, manglende søvn på grund af tænder, der driller, eller bare behovet for hjælp, så står I der. Altid.
Jeres kærlighed til ham er uden grænser – og det er rørende, når I ligefrem “bestiller” ham til overnatning, fordi savnet bliver for stort. Han bliver forkælet, ja. Gurli Gris, nisser og gaver i lange baner – og Noel elsker det.

På hjemmefronten har min mand arbejdet meget og været meget væk. Det støtter jeg ham fuldt ud i – især når det ikke rammer vores ulige uger. For dér har det været hårdt med både killinger og barn.
Det er gået fint. Jeg er stolt af dig og det, du går igennem. Jeg er ikke i tvivl om, at du klarer din eksamen i januar – og måske endda lærer underviserne et par ting. Dygtig, det er du.

Vi tog til Rhodos igen, og i 2026 vender vi tilbage – denne gang i 14 dage sammen med vores søn. Rigtig ferie. Ro. Tid til hinanden. Vi håber stadig, at tilbuddet fra vores to piger i Jylland – tante B og tante K – om at tage med, holder. Det må lige planlægges.

På vennesiden tog min bedste ven og jeg til Berlin for at fejre 25 års venskab. Det var min 70-års gave fra ham og hans mand – og det blev uforglemmelige dage. Bare ham og mig.
Jeg får aldrig en bedre ven. Hos ham kan jeg være mig selv, på godt og ondt. Jeg elsker ham virkelig. Timerne på fortovscaféer med morgenmad, snak og ro havde en særlig charme. Og ja – man kan jo også fejre 26 års venskab i en anden tysk by.

Jeg var også på endagstur med min storebror John, som har udgivet bogen “En morder krydser mit spor”. Vi kørte rundt og så de steder, han beskriver i bogen. Når der bliver ro på i januar, vil jeg læse den – tiden har ganske enkelt ikke været til det endnu.
I 2026 glæder jeg mig til flere ture med ham: København, Vordingborg og andre steder, hvor fortiden bor i murstenene. Han fortæller – jeg lytter. Vi har altid været brødre på den bedste måde.

Har jeg glemt nogen? Helt sikkert. Men så har de nok heller ikke budt ind med ret meget. Dårlige undskyldninger og fravær fylder ikke længere hos mig.
Som jeg har skrevet før: sådan er tiden. Jeg kan ikke være der for alle – men jeg vil være der for dem, der er der for mig. I 2026 investerer jeg kun i relationer, der giver noget tilbage. Venner såvel som familie. Jeg er færdig med dårlig samvittighed. Hører jeg ikke fra folk, er det helt okay. Jeg er hverken sur eller gal. Det er bare livet. Og er du ikke på min venneliste, finder du nok nogle andre at lege med.

2026 skal bringe ro, fordybelse – og starten på min biografi. En fortælling om et langt liv med både opture og nedture. En fortælling til dem, der engang spørger: Hvem var han?
Vigtig er også at sønnen Noel kan læse, hvem hans Dada var.

Aldersforskellen i vores forhold har vi aldrig mærket – men efter pensionen mærker jeg behovet for ro. Det passer mig fint, at min mand bygger karriere. Når han er i Jylland, har jeg roen for mig selv. Den nyder jeg. At jeg sover elendigt, når han er væk, er ingen hemmelighed. Jeg sover pisse dårligt – og det lærer jeg nok aldrig.

Det er årets sidste dag. Jeg byder 2026 velkommen med håb om mere tid til mig selv, mine interesser og masser af dejlige timer med mand, søn og de tætte venner og familie.
Vi er vores egen lykkesmed – men vi skal også lære, at vi ikke kan være der for alle.

Længe leve kongehuset, Gud og fædreland, Noel – og alle de mennesker, der elsker mig på godt og ondt.

Må gud straffe Benjamin Netanyahu for hans folkemord på uskyldige, Putin fordi han bare er en stor lort og andre diktatorer som åbenbart bare har en lille diller og prøver at gøre den større ved magt anvendelse.
Jeg er ærlig. Jeg siger min mening. Jeg tager de tæsk, det giver. Og begyndte jeg at spille en anden rolle, ville I kede jer ihjel. Jeg er sikker på, at min far kigger ned og siger: Godt gået, min dreng.

Godt nytår. 🌟