Dagene går, og vi nærmer os julen mere og mere. Folk køber sig fattige i julegaver, for nu skal den have hele armen, og ingen tænker på, hvad der sker i januar. Der er januarudsalg, regningerne er der som altid – men vi skal jo være ekstra søde ved hinanden, og så gør det ikke noget, at kontoen ender i nul. Eller gør det?

I gamle dage havde vi ikke mange penge, men vi var enormt glade for det, vi fik. Sådan er det ikke længere for børn og unge. De får gaver, som kan koste både to, tre og fire tusind kroner, og hver gang jeg hører det, ryster jeg på hovedet. Tror giverne, at man bliver mere elsket, når gaverne er store? Mit svar er nej – det gør man ikke.

Den bedste gave, vi kan give vores børn, er ikke de dyre ting, men nærvær og det at være der, når noget trykker. Har man udfordringer i skolen, så er man der. Man læser måske godnathistorie for de små, og for de lidt større er det måske en bog. Jeg husker selv, hvordan jeg lå og læste Frændeløs, og hvor jeg glæder mig til at sidde med Noel, mens han putter sig ind til mig, og jeg læser den for ham.

Jeg tror, mange glemmer, hvad der er vigtigst – nemlig at børnene mærker og føler, at de bliver elsket rigtigt og ikke bliver købt af gavernes størrelse. Hos os i familien er det gaver, som ikke koster det hvide ud af øjnene, men ønsker, der er fornuftige og brugbare. Vi har i hvert fald ikke råd til at poste flere tusinde kroner ud på gaver. Der er mange børn i familien og tætte venner, der skal have. Er gaven købt med hovedet, glemmer man ikke, hvem den kommer fra.

I gamle dage, når vi havde pakket gaverne op, lå vi på stuegulvet og legede med det, vi havde fået. Vi havde altid en fantastisk juleaften fyldt med hygge, glæde og dejlig julemad.

Hvad bringer så det nye år? Jo, der skal skrives meget mere, end jeg har haft tid til før. Jeg glæder mig til, at killingerne er rejst. De trækker tænder, og når sønnen samtidig er småsyg, er der ikke meget fritid tilbage. Det er pasning, aktivering og rengøring – også selvom man gjorde det dagen før. Med katte og killinger er der rengøring hver dag, og jeg er nået dertil i mit liv, at det magter jeg ikke længere at bruge så meget tid på. Jeg vil have lov til at nyde mit otium, tage på små ture – måske sammen med storebror, når det ikke er Noel-uge – og det er bestemt noget, jeg ser meget frem til.

Vi er også blevet enige om, at katteriet skal skæres meget ned i antal, og i min verden kan det ikke gå hurtigt nok. Det har ikke været min interesse de sidste ti år, men manden har brændt for det, og det kan jeg godt forstå. Nye ting i livet betyder dog også, at man på et tidspunkt må sadle om. Han har et krævende job, og så er Noel kommet til – og det er jo det, der betyder noget.

Jeg har nævnt det før, men jeg har mange gange overvejet at slette alle mine sociale profiler og prøve, hvordan det er at leve uden. Jeg er allerede i gang med at skære alt det fra, som ikke giver mig indhold i livet. Flygtige bekendtskaber har jeg aldrig været til – det giver mig kun dårlig samvittighed over, at man ikke ses, eller at der aldrig kommer svar. Nogle er bare utroligt gode til ikke at svare tilbage, og det irriterer mig. Jeg så for nylig en debat i tv om, at folk er blevet dårlige til at invitere på mad. Det er for krævende, og der opstår et præstationspres om, at måltidet skal stå snorlige. Det var der mange i panelet, der pegede på og det kan jeg sagtens sætte mig ind i, men trist det er kommet dertil.

Noel holder juleferie nu. Han tumler med nogle småting – blandt andet lidt dårlig ryg, lænd og et eller andet – så Kenneth og jeg tager til Hillerød den 30. december for at få ham tjekket igennem. Han har også kastet op og har feber omkring 38,5, og det er jo aldrig gode tegn. Han beklager sig virkelig, når vi lægger ham ned, men han skal jo have skiftet ble, og det er hjerteskærende. Kenneth legede doktor med ham i går – eller rettere tandlæge. Først kiggede Noel sin far i munden, og så fik Kenneth lov til at kigge Noel i munden, men der var ikke noget at se. Men nu er vi jo heller ikke tandlæger, men nået trykkker den lille fyr.

Det var nok sidste opslag på facebook, vil man følge med i mit liv så er det ind på hjemmesiden piral.dk