Ugerne går, og der sker hele tiden noget nyt i mit liv. Nogle gange opdager jeg næsten først, hvor meget der egentlig sker, når jeg sætter mig ned og tænker over det hele, for selv om jeg nyder roen og hverdagen, står livet bestemt ikke stille.
Noel er nu gået fra at være vuggestuebarn til at være børnehavebarn, og endnu et lille kapitel i hans liv er dermed begyndt. Indkøringen tog nærmest kun én dag, før han var tryg, og de er allerede helt vilde med ham på stuen. De har ligefrem sagt tak, fordi det lige præcis var dem, der fik ham, og det gør selvfølgelig noget ved et farhjerte. Han er sød, kærlig og omsorgsfuld, og jeg kunne sagtens blive ved, men det vigtigste for mig er glæden ved at følge ham og opleve, hvordan han vokser, udvikler sig og går så tillidsfuldt ud i verden.
Den uge vi har Noel, er jeg far på fuldtid, og så handler en stor del af mit liv naturligt om ham og vores lille familie. Ugen efter ser mit liv helt anderledes ud, for der gør jeg stort set lige præcis de ting, jeg selv har lyst til. Der er sikkert mennesker, der kan tænke deres om den måde at leve på, og det er de sandelig også i deres gode ret til, men jeg er kommet dertil, hvor jeg ikke længere føler behov for at forklare eller forsvare mine valg. Jeg skal først og fremmest stå til regnskab for mig selv, og jeg skal kunne se mig selv i spejlet og være tilfreds med den måde, jeg vælger at leve mit liv på.
Jeg er nemlig nået til et sted, hvor jeg virkelig nyder at være hjemme og hygge mig. Jeg holder af at bruge tiden på de ting, der interesserer mig, og jeg er samtidig blevet meget bedre til at sige pænt nej tak til det, der ikke længere giver mig noget. Vi mennesker kommer nemt til at bruge en stor del af vores liv på ting, vi egentlig ikke har lyst til, fordi vi tror, at andre forventer det af os, eller fordi vi altid har gjort sådan. Jeg har selv gjort det masser af gange gennem livet, men i dag har jeg langt mindre behov for at leve efter andres forventninger. Jeg har valgt mig selv, og jeg nyder det.
Det betyder bestemt ikke, at jeg har valgt andre mennesker fra, men jeg er blevet langt mere bevidst om, hvem og hvad jeg bruger min tid på. Tiden er trods alt ikke uendelig, og jo ældre jeg bliver, jo mere mærker jeg værdien af at bruge den på mennesker og aktiviteter, som faktisk betyder noget for mig. Jeg kan ikke længere se nogen grund til at bruge timer og dage på noget, jeg dybest set ikke har interesse i, alene fordi nogen måske synes, at jeg burde.
Der er nu heller ikke meget tid til at kede sig herhjemme, for jeg er i fuld gang med vores kattehjemmeside, og den bliver faktisk vanvittig flot. Det tager sin tid at få det hele på plads, men sådan er det, når man kaster sig over noget nyt og samtidig gerne vil gøre det ordentligt. Der skal lægges rigtig meget ind, billeder skal på plads, sider skal bygges op, og der er hele tiden små detaljer, der kan forbedres. Jeg hygger mig heldigvis med processen, og når jeg ser resultatet tage form, er det også arbejdet værd.
Træningen kører samtidig rigtig godt, og jeg har selvfølgelig endnu en gang givet mig selv et mål, for sådan fungerer jeg nu engang bedst. Jeg skal nå 35 træninger i streg, inden vi rejser, og nogle dage er det hårdere end andre. Der er dage, hvor jeg virkelig skal arbejde for det, men når jeg først har sat mig noget for, er jeg ikke så nem at få væk fra målet igen. Jeg ved, at jeg nok skal komme i mål, også selv om vejen derhen ikke nødvendigvis bliver lige let hver eneste dag.
Ved siden af alt dette skriver jeg videre på mine erindringer, og det er nok det projekt, der sætter flest tanker i gang. Jo længere jeg bevæger mig tilbage i hukommelsen, jo mere må jeg sande, hvor utryg en periode af mit liv flytningen til Nordsjælland egentlig blev. Når man står midt i tingene som barn, har man ikke nødvendigvis ordene eller forståelsen til at beskrive, hvad der sker med én. Mange år senere kan man se de samme oplevelser med voksne øjne, og jeg bliver faktisk mere og mere forarget over nogle af de ting, jeg husker, og over hvor alene og utryg jeg i perioder må have følt mig.
Derfor kommer der inden for de næste måneder også mere på bloggen om min barndom og de år, der var med til at forme mig. Jeg vil blandt andet skrive om, hvordan det var at opdage, at jeg var til mit eget køn i en tid, hvor verden så meget anderledes ud end i dag. Det var langt fra noget, man bare uden videre talte om eller levede åbent med, og selv om verden heldigvis har flyttet sig meget siden dengang, synes jeg, det er vigtigt at fortælle, hvordan det faktisk oplevedes at være ung i den tid. Det er en del af min historie, og jo mere jeg skriver mine erindringer, jo mere mærker jeg også, at den del selvfølgelig skal med.
Fortiden kommer snart til at fylde på en anden og langt hyggeligere måde, for min bror John og jeg skal endnu en tur til Vordingborg. Vi har nogle hængepartier fra vores sidste tur, og siden da har storebror undersøgt rigtig mange ting omkring vores elskede fars barndom, som vi nu skal ned og se nærmere på. Jeg holder meget af de ture, fordi det ikke kun handler om at finde gamle steder og adresser, men også om at komme lidt tættere på den historie, vi selv er en del af.
Der var blandt andet nogle venner, som boede lige på den anden side af den gamle Storstrømsbro, og det hus kunne vi simpelthen ikke finde sidste gang. Min bror er heldigvis ikke typen, der giver op så let, så han har undersøgt videre, og nu skal vi se, om det ikke lykkes denne gang. Hvis vejret samtidig viser sig fra sin gode side, tager vi også endnu en badetur på Ore Strand, for sidste gang havde jeg vist forestillet mig noget, der ville være betydeligt koldere, end det faktisk var.
Når jeg ser på mit liv lige nu, synes jeg egentlig, der er noget særligt over blandingen af fortid, nutid og fremtid. Jeg går tilbage i min egen historie og i min fars historie, samtidig med at jeg følger Noel, som lige er begyndt på et helt nyt kapitel i sit lille liv. Midt imellem de to ting står jeg selv og forsøger ikke længere at leve efter en forestilling om, hvordan andre mener, mit liv burde se ud.
Jeg træner, skriver mine erindringer, arbejder med hjemmesiden, bager mit surdejsbrød, hygger mig hjemme, er far og bruger tiden sammen med de mennesker, jeg elsker. Det er måske noget af det bedste, der er kommet med alderen, for jeg føler ikke længere det samme behov for at gøre ting, bare fordi det forventes. Jeg har efterhånden lært, at det er mit liv og min tid, og derfor må det også være mig, der bestemmer, hvad begge dele skal bruges på.
Jeg har valgt mit eget liv, og jeg har valgt mig selv, og jeg må bare konstatere, at jeg nyder det mere og mere. ❤️
