De sidste dage har pollentallene været ekstremt høje, og det fik mig til at undre mig over, at jeg ikke rigtig har været påvirket. Det satte nogle tanker i gang om, hvorvidt jeg egentlig lider af svær birkepollenallergi, eller om det måske kun er i mild grad.
Samtidig begyndte jeg at overveje, om det i virkeligheden er min rosacea, der fylder mest i mit sygdomsbillede. Tankerne blev forstærket efter en samtale, hvor det blev nævnt, at symptomerne måske i højere grad kunne hænge sammen med huden frem for allergi.
I den forbindelse begyndte jeg at eksperimentere lidt med min kost. Jeg spiste kartofler flere gange på én dag – noget jeg ellers har undgået – og lagde mærke til, at jeg ikke oplevede de reaktioner, jeg havde forventet. Dagen efter var der ingen tilstoppet næse eller andre tydelige symptomer, og det gav anledning til yderligere refleksioner.
Planen er derfor at fortsætte de kommende dage med at inkludere kartofler i forskellige former i kosten og observere, hvordan kroppen reagerer.
Tankerne førte mig også tilbage til tidligere oplevelser. Allerede for omkring 20 år siden havde jeg en fornemmelse af, at visse fødevarer påvirkede mig, blandt andet peber og chili, som jeg ikke tåler særligt godt. På det tidspunkt var der også tegn på rosacea i mild grad, selvom det ikke var noget, der blev tillagt større betydning.
Jeg er stadig opmærksom på, at konserveringsmidler og andre fødevarer kan spille en rolle, men oplevelsen af rødme i ansigtet samt perioder med kløe på arme og ben peger i retning af, at huden reagerer på det, jeg indtager.
Der er en vis lettelse i at få en større forståelse af kroppens signaler. Hvis de nuværende observationer holder, kan det gøre hverdagen mere overskuelig.
Alkohol er fortsat en faktor, der påvirker huden, og det er noget, jeg er opmærksom på, især i forbindelse med en kommende tur til Berlin.
I øjeblikket oplever jeg, at huden er roligere, og humøret er bedre. Samtidig har der været episoder med uventede maveproblemer, som også indgår i mine overvejelser om, hvad kroppen reagerer på.
De næste 14 dage vil jeg derfor leve med fokus på, hvad kroppen reagerer bedst på, samtidig med at jeg registrerer udviklingen. Jeg har en tid hos hudlægen den 26. maj, hvor jeg forhåbentlig kan få en faglig vurdering. Indtil da har jeg løbende dokumenteret udviklingen med billeder for at kunne give et så præcist billede som muligt.

