Så fik vi overstået Noels fødselsdage – og sikke nogle dage. Han blev godt og grundigt fejret, ja nærmest røvforkælet, for hans mor havde valgt også at sprede hendes fejring ud over to dage. Og det blev præcis, som hun havde ønsket og de havde også der nogle rigtige gode dage. Jeg husker tydeligt øjeblikket, da Noel havde pakket den sidste gave ud (og der var mange) så kiggede han rundt og sagde: “Mer, mer!”

Begge dage bød på kager fra min konditorelev Mathilde. Hun har efterhånden fået rollen som Noels faste kagefremtryller, og hun leverer altid fuldstændig i skabet. Hun er en sød pige, og lige siden dag to i butikken har vi haft en god kemi.

Det har også været en hård uge. Ikke så meget på grund af Noel, men fordi katteriet med killinger kræver sit. Jeg får dog rigeligt med trappetræning, og det vigtigste er, at alle har det godt.

I sidste uge holdt jeg Noel hjemme to dage og havde tre dage alene med ham, mens hans far var i Århus med firmaet. Vi fik så meget kvalitetstid, at jeg næsten ikke kunne få armene ned. Vi legede, så Paw Patrol, hyggede i hans hjørne, spillede fodbold og besøgte bedstemor og faster. Han tog gode middagslure, og nætterne gik forrygende i hans egen seng.

Det er fascinerende, hvor meget han allerede kan selv. Når han har fået skiftet ble, siger vi: “Kan du smide den i skraldespanden?” – og så går han selv ud i køkkenet, åbner skabet, trækker stativet ud, smider bleen i og lukker igen. Han bærer også sin tallerken ud og hjælper gerne med at rydde op. Næste uge prøver vi med bleer, han selv kan tage af og på, og det er starten på potte­træningen. Sidste uge viste han i hvert fald stor interesse for det.

Min egen træning måtte desværre stå lidt på standby. Jeg var helt flad efter ugen, og allergien drillede, fordi jeg fik spist noget, jeg ikke burde. Men sådan er det, og men kræfterne er ved at vende tilbage.

Fødselsdagene var hyggelige, og det var dejligt at se vennerne igen – det har jeg savnet. Jeg fik snakket godt med min storebror John, og næste gang mødes vi i Humlebæk for at tale gamle dage: hvordan vi huskede hinanden, og hvordan vi oplevede skoletiden i Vordingborg og senere Nordsjælland.

Alt i alt nogle skønne dage, selvom jeg savnede min mor og søster, som desværre ikke kunne komme. Men min mor havde sendt en gave på forhånd – for selvfølgelig skulle Noel ikke snydes for gave fra farmor.