Man må sige at i mit livs efterår er man blevet far, og man tænker: Hvordan skal man gøre det? Kan man gøre det man altid har tænkt ville være det rigtige, når man kom med i klubben som forælder?
Vi havde en lille komsammen i går, og vores søns mor var også med, og hvor er det bare dejligt endelig at finde tid i hendes program hvor man kan ses. Hun er jo hængt op af weekendarbejde hver anden uge, men det var en dejlig aften.
Min bedste ven og hans mand var også med, en veninde til dem, og så kom bedstemor og hentede Noel så vi kunne få noget voksentid. For det er svært når man har et barn som kræver ens opmærksomhed. Det er bestemt ikke det Noel gør, for han er fantastisk til at igangsætte sig selv, men der er jo bleskift, mad og drikke og så hans sovetider – ting han ikke kan klare alene. Derfor var det også rart at bedstemor tog over så vi havde voksentid.
Alle forældre har brug for voksentid, og dem som ikke tror det finder ud af det. Et godt netværk er også vigtigt, og der er vi så heldige at Noels bedstemor altid står parat hvis der er noget vi skal have hjælp til. Og det fedeste er at hun jo forguder sit barnebarn nummer syv 🙂
Ugen er snart slut, og jeg har haft Noel hjemme tre dage i denne uge, og han har elsket det. Dog er det meget vigtigt at han også er i vuggestuen, for der er rigtig mange ting han skal lære, og det er de gode til der. Snart hedder det børnehave, og så er man blevet meget stor. Han skal også lære at gå på potten selv, og det vil vi træne når han bliver lidt ældre. Vi skal lige se hvad hans mor vil bruge så vi finder noget i samme stil som gør ham tryg og giver genkendelighed.
I dag bliver jeg så 71 år og kan se tilbage på et langt liv som slet ikke er slut endnu. Dog er der kommet lidt som påvirker mit helbred, men man må jo prøve at få det bedste ud af det. Rosacea gør ikke mit liv helt så nemt, men man kæmper jo videre.
Jeg fortalte ægtemanden i går at jeg ikke kan have pollenallergi, for jeg er ikke særligt hårdt ramt selvom tallene er sindssygt høje. Manden sagde så at det måske er min rosacea der er årsagen når jeg har problemer med øjne og næse. Jeg gik på nettet og læste mere om det, og jo – det kan sagtens hænge sammen.
Jeg har i hvert fald tænkt mig at afprøve den teori, og det ville gøre mit liv lidt nemmere hvis jeg igen kunne spise kartofler, for det savner jeg i min hverdag.
De sidste par dage har blodtrykket været virkelig flot, og jeg tænker at min allergi og rosacea, når det er i udbrud, sagtens kan påvirke blodtrykket. Det gør jo at jeg skal have mere styr på den del og finde ud af hvilke fødevarer der driller. Jeg har fjernet alle mælkeprodukter, og det kan jeg mærke har gjort en forskel og har betydning for min krop.
Nu er de væk, og så må jeg se om jeg fortsat reagerer, og om blodtrykket bliver højere. Så må jeg lave mere om. Al mad bliver scannet ind så jeg bedre kan se og huske hvad jeg har spist.
Nu venter jeg på at komme til hudlægen, og det er sgu for dårligt at der er så lang ventetid. Men man venter jo selvom det godt måtte gå hurtigere så man kan blive klogere på hvordan man nemmest slipper over det 🙂
Dagen i dag skal gå med morgenmad klokken 10. Så kommer bedstemor og faster og spiser med, og de har sønnen med. Senere tager Noel og dada en middagslur, og så havde jeg tænkt mig at vi tager en tur til stranden og løber lidt rundt i klitterne så han kan få brugt lidt kræfter. Der skal også cykles udenfor, for det er vi i gang med at træne.
En hel dejlig dag med sønnen i fokus, og aftensmaden bliver ikke noget fantastisk – udover lidt oksemørbrad fra i går med tilbehør 🙂

