Nu kommer der knald på, og alle mennesker har nu en opgave. Nogle har i hvert fald travlt med at få omvendt en masse mennesker til at stemme på netop deres parti. Man kan godt lade være med at prøve at overtale mig, for jeg er rød og socialdemokrat. Ikke at jeg bare køber alt det, der bliver sagt. Nej, jeg kan sagtens være uenig, men man skal også kigge på det hele i det store spejl.
Fra krigen stoppede og til 1970’erne var Socialdemokratiet den primære drivkraft bag reformer, der forbedrede vilkårene for arbejdere, ældre og syge. Jeg husker dem tydeligt, da jeg kunne stemme første gang helt tilbage i februar 1977, hvor jeg var 21 år gammel. I september 1978 blev valgalderen sat ned til 18 år, samme alder som man blev myndig.
Dengang, hvor jeg var ung og arbejdede, havde man store fagforbund, som støttede og hjalp os arbejdere. SID var min fagforening, og det var en stærk fagforening. Der var respekt om de personer, der styrede den.
Anker Jørgensen var formand fra 1968 og til 1972, hvor han blev statsminister.
Ejler Sønder overtog formandsposten og styrede forbundet fra 1972 til 1979.
Hardy Hansen blev valgt som formand i 1979 og fortsatte ind i 1980’erne og 1990’erne.
Mænd, som kæmpede for os små i samfundet, os der boede i lejlighed og ikke havde råd til hus som de rige, der boede tæt på os, da vi flyttede til Nordsjælland. Senere kom der bedre forhold. Vi fik gode lønninger takket være deres kamp for os, og sådan kunne jeg blive ved. De rige har altid bare villet blive rigere, og det er ikke anderledes i dag.
Kløften mellem rig og fattig stiger, og uligheden målt på Gini-koefficienten har aldrig før været så høj som nu. Det skete efter endnu en stigning i 2021, hvor de rige blev rigere. Uligheden i Danmark har aldrig før været så høj.
Langsomt er kløften mellem rig og fattig blevet større. År for år, stille og roligt. Nu er uligheden målt ved Gini-koefficienten for første gang nogensinde sprunget over 30 pct. og ligger således på 30,2 pct. for 2021.
Det er ikke sket siden statistikkens start i 1987. Derfor bakker jeg bestemt op om det forslag, som Socialdemokratiet stiller, om at der skal betales formueskat af det, som står over en vis grænse. Disse ord bekræfter bare, at de bliver rigere og rigere, og det er bestemt ikke rimeligt i et velfærdssamfund, hvor vi skal tage os af alle.
Socialdemokratiet skriver på deres hjemmeside:
“Vi skal ikke reagere ud af misundelse, men af kærlighed til velfærdssamfundet og demokratiet. Fordi vi ved, at hvis pengene bliver samlet på få hænder, følger magten som regel med. Og i sidste ende fordi en sådan udvikling både truer stabiliteten og tilliden i samfundet. Og det har hverken den allerrigeste, pensionisten eller lønmodtageren nogen interesse i.”
En ting, jeg er kørt helt død i, og det er de skide mink. Det har været utroligt, så meget den sag fik lov til at fylde, for i stedet for at klandre Mette, så tænk på, hvad der pludselig skete for hele verden, da coronaen brød ud. i 2020 Man regner med mindst 3 millioner mennesker døde i verden og i Danmark 1.070 personer. Man vidste ikke, hvad der foregik, bare at folk var pisse bange, og man turde ikke mødes med nogen, fordi man netop ikke vidste, om man ville dø af det. Man skulle i stedet, i min verden, have anklaget alle minkavlere for dyremishandling, for det er bevist.
Dyrevelfærd: Kritikere, som blandt andet Dyrenes Beskyttelse og Anima, hævder, at det at holde mink – som er naturligt strejfende rovdyr – i små trådbure forhindrer dem i at udøve naturlig adfærd, hvilket i sig selv udgør dyremishandling. Dokumentation: Dyreværnsorganisationer har over årene offentliggjort adskillige dokumentationer, herunder chokerende billeder fra danske minkfarme, som de mener afslører dårlige levevilkår og vanrøgt. Nogle minkavlere er også blevet dømt for vanrøgt eller dyremishandling baseret på sådan dokumentation.
Og så lukker vi den der, for det er sandheden, og folk vidste det og gjorde det alligevel grundet ussel mammon.
