En stille uge – og en stor dag forude

En ny uge er begyndt, og jeg mærker en ro, der faktisk føles helt rart. Sidste uge var fuld af gode ting – jeg nåede to træninger, og jeg var på tur med min storebror, som jeg altid har haft et særligt bånd til. Jeg er gudfar til et af hans børnebørn, og det gør tiden sammen endnu mere meningsfuld.

Nu står vi på tærsklen til en af de helt store dage: I går blev Noel 2 år. Bedstemor og faster kom forbi og det var smadder hyggeligt og stille og roligt. Det er jo først i weekenden han rigtig skal fejres. Det er vildt at tænke på, hvor hurtigt tiden går. Han har allerede haft en lille fest hos sin mor i weekenden, og vi glæder os til at fejre ham den kommende weekend. Han bliver selvfølgelig forkælet – det skal et barn mærke, når det har fødselsdag – men curlingbarn bliver han aldrig. For mig handler forældreskab om at give et barn modstand, kærlighed og støtte i den rigtige balance. Ikke at tage alle bump på vejen fra ham. Hvis vi gjorde det, ville vi ikke hjælpe ham – vi ville faktisk gøre ham en bjørnetjeneste.

Jeg tror på, at ethvert barn har noget særligt i sig, og at det er vores opgave som voksne at hjælpe dem med at finde det frem. Det handler ikke kun om at være god i skolen – men om at lære at stå på egne ben. Jeg har selv oplevet, hvor langt man kan komme med opbakning og træning, og skulle Noel eller en anden i familien få brug for hjælp, er jeg der. Jeg er også taknemmelig for at have en storebror, der som uddannet lærer altid står klar til at hjælpe mig, så jeg kan blive en bedre støtte for ham.

Denne uge bliver mere stille – og det passer mig fint. Jeg holder fast i træningen og kuren, for jeg kan mærke, hvor meget min krop har brug for det. Sidste uge spiste min storebror og jeg på kro, og mere skal der faktisk ikke til, før jeg kan se det på mig selv. Nu glæder jeg mig til at lave maden selv og vide præcis, hvad der kommer på bordet, når vi fejrer Noels store dag.

Måske er det netop det, livet handler om – at finde en rytme, hvor der både er plads til hverdagens ro og de store øjeblikke, vi aldrig glemmer.

Lad mig derfor sende en stille tak:
Tak for at jeg må være far.
Tak for at jeg har mine brødre, der altid står ved min side.
Tak for at vi kan fejre livet – også i de små ting.
Må denne uge blive fyldt med glæde, taknemmelighed og kærlighed, så jeg kan være den far og det menneske, jeg ønsker at være.

Amen.