Dagene flyver afsted, og nogle gange tænker jeg ærligt talt over, hvordan jeg nogensinde nåede at gå på arbejde oveni alt det her. At have killinger kræver en enorm mængde energi og tid – men hvor er det også skønt. Når de kommer hoppende op i sengen om natten og leger, mens de bider én i tæerne med deres små, superskarpe tænder, så smiler man trods alt og de er jo ikke til at stå for.
Noel elsker dem alle sammen. Han krammer og kysser dem, og det er tydeligt, at hans kærlighed til dyr allerede fylder meget i ham. Det glæder mig virkelig, for man lærer så meget af dyr – både som barn og som voksen. Og når han en dag bliver syg og ligger i sin seng, så ved jeg allerede nu, at han ikke kommer til at være alene. Så ligger der sikkert tre–fire killinger ved hans side og passer på ham. Det har vi set så mange gange, når en af os andre har måttet tage en dag under dynen.
Blodtrykket er heldigvis på vej den rigtige vej, og det mærkes. Stress er jo en væsentlig årsag til det hele, og nu hvor killingerne har det godt og flokken er faldet til ro, kan jeg også bedre slappe af. Træningen har haltet her på det sidste, men det vender tilbage igen, når killingerne flytter hjemmefra, og der kommer lidt mere tid til mig selv – især i de uger hvor Noel ikke er hos os.
I området har der desværre været tyverier, også midt om natten, og det betyder, at vi igen må have alarm i huset. Ikke fordi jeg nødvendigvis græder over et par Royal Copenhagen tallerkener, hvis nogen skulle få lange fingre – men vores katte? De skal ikke udsætte for fare. De skal ikke pludselig stå udenfor om natten uden vi ved det. Derfor bliver der både alarm på vinduerne og overvågning i haven med sirene. Bryder man ind hos os efter dét, så er man altså ekstra dum. Teknikeren kommer mandag morgen, og vi håber, det kan blive klaret hurtigt så vi ikke er utrygge over de indbrud der er iøjeblikket.
Vores nye katteside ser også snart dagens lys, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang med den. Den gamle side blev forsømt alt for længe, men nu skal det være. Der skal være billeder af vores katte, historier, og selvfølgelig killinger til salg – for der er så mange, der spørger, og det er altså meget nemmere, når folk selv kan se dem.
Ellers er freden endelig ved at sænke sig over rækkehuset, og vi begynder allerede at glæde os til jul. Noel forstår så meget mere i år, og vi går all-in. Når han åbner havedøren den 1. december, er hele haven oplyst af rensdyr, stjerner, istapper, lyskæder og alt muligt andet magisk. Inde i huset står der elektriske nisser, ting der spiller musik og små figurer, der kører rundt – så vi er sikre på, at han går helt amok af begejstring. Kenneth har også købt en kæmpe julesok til ham, hvor der ligger en lille gave klar hver morgen, når han er hos os.
Det bliver en fest. Og han har allerede lært at sige “HO HO”.
