Det er rystende, hvad jeg læser her til morgen omkring børns sundhed, og tallene på verdensplan er virkelig skræmmende. Bare herhjemme i Danmark kan op mod 200.000 børn og unge være overvægtige eller have fedme i 2040, viser rapporten. Samtidig lever 85 procent af de 11- til 17-årige ikke op til anbefalingerne for fysisk aktivitet.

Det burde få alle alarmklokker til at ringe.

En af forklaringerne er manglende fysisk aktivitet, men også at mange børn bruger enorme mængder tid foran en skærm. Jeg har aldrig helt forstået, at forældre kan lade deres børn ende i en situation, hvor overvægt bliver en del af hverdagen. For det handler ikke kun om vægt. Det handler også om trivsel, selvtillid og fællesskab.

Børn mærker det hurtigt. De bliver valgt sidst, når der skal sammensættes hold til gymnastik eller sport. Det er den virkelighed mange børn oplever – og det gør ondt.

Derfor må man som forælder også stille sig selv et ærligt spørgsmål:
Vil man virkelig se tilbage og vide, at man ikke gjorde noget?

Det er skræmmende, og hvorfor sker det så? Der er sikkert mange forklaringer på det. Halvdelen er helt sikkert dovenskab, og den anden halvdel er, at voksne prioriterer at tjene flere penge hele tiden, så der aldrig er tid til børnene eller til at blive gode i et køkken. Mange gør det, at de køber færdigmad, og hvad er det så forskerne råber op om i øjeblikket? Netop forarbejdet mad, som er så usundt, at det faktisk burde forbydes.

Før i tiden lærte man det af sine forældre, men nutidens unge har travlt med at spise takeaway. Det er faktisk noget BIP, du putter i munden. Det er ikke de allerbedste råvarer, du sætter tænderne i. Der er forretninger, som køber varer, der er gået på dato for at tjene flere penge.

Der er så mange tilsætningsstoffer i det mad, at du faktisk ikke kan smage, hvad du spiser. Det er skræmmende, at du med lukkede øjne bare putter alt ned i den krop, der skal bære dig de næste måske 80 år, hvis du ikke har ødelagt den i mellemtiden.

Vi har fået en søn, og det er ikke fordi, jeg har set lyset. Det kommer helt naturligt. Jeg fik en deodorant under armene, som indeholdt så meget gift, at min krop blev ødelagt og reagerer på alt. Det sælger stadig stort i butikkerne, og folk tror stadig, at fordi det dufter dejligt, så er det ikke farligt. Jeg kan fortælle dig, at meget kosmetik indeholder problematiske stoffer, og man burde tænke mere over, hvad man bruger.

Noel skal helt sikkert lære at kunne klare sig i et køkken. Han skal lære at tilberede lækkert mad til sig selv og ikke mindst til sine venner og en kommende kæreste. Jeg skal give ham alle de ting, jeg har lært, så jeg ruster ham på bedste vis. Han skal lære at sætte pris på gode råvarer og forstå, at et besøg på McDonald’s ikke er noget, vi gør tit, men måske én enkelt gang om året.

I stedet for at køre derhen og spise deres mad, som ikke indeholder meget sundt, kunne man købe noget godt oksekød, finde nogle gode burgerboller med fuldkorn, finde lækre friske grøntsager i butikken og så sætte sig sammen med sine børn og lade dem selv designe det, de skal spise.

Det er ikke svært. Det eneste, det kræver, er tid. Jeg ved godt, at mange ikke har tid på grund af jagten på penge, penge, penge, men tænk på, hvordan jeres børn opfatter jer som forældre.

Jeg husker en udsendelse i tv, hvor man spurgte børn, hvad de allerhelst kunne ønske sig. Forældrene lyttede i et andet rum via et kamera, og generelt var svaret det samme: mere tid sammen med mor og far.

De forældre, vi så, kunne næsten ikke trække vejret, for de prioriteringer, de havde, var bestemt ikke de samme som deres børns. Det er ikke børnene, der sætter baren så højt – det er forældrene. Børnene vil bare gerne være sammen med deres forældre, og de kræver faktisk ikke så meget. Bare samvær og masser af kærlighed.

Kenneth fortalte, at en leder i Brønnum havde sagt, at jeg holder mig sindssygt godt. En medarbejder bag disken i Q8 sagde i går, at jeg virkelig holder mig godt. Jeg svarede ham: “Ja, men jeg træner også meget.”

Da jeg kom hjem, snakkede Kenneth og jeg om det. Han sagde: “Du kan også godt lide at træne.”
Ja, svarede jeg, men jeg gør det jo også, fordi min krop får det bedre af det. Jeg har jo kun én krop, så hvorfor ikke passe på den?

Jeg kan sagtens løfte sløret for, at jeg mange gange ikke magter cardiotræning, for det er pissehårdt. Når jeg forlader maskinen, sætter jeg mig ned, og min vejrtrækning kører på fuld knald. Der var faktisk en mand forleden dag, som fik øjenkontakt med mig, og så rakte han en finger i vejret for at spørge, om jeg var okay. Jeg svarede tilbage med en finger, at jeg var okay, selvom jeg var helt ødelagt.

Jeg kom jo på piller mod forhøjet blodtryk, og jeg er ikke den type, der bare spiser piller, hvis jeg kan undgå det. Jeg har faktisk altid hadet at tage medicin. Selv ved hovedpine skal der meget til, før jeg tager noget.

Siden jeg fik piller mod forhøjet blodtryk, har mit mål været at kunne droppe dem igen. Mit blodtryk er begyndt at se rigtig godt ud, og her til morgen lå det på:

123/77 – puls 48
121/76 – puls 46
117/73 – puls 48

Det har ligget sådan i lang tid nu, og jeg fortsætter marts måned ud med to målinger morgen og aften. Derefter printer jeg det hele ud og går tilbage til lægen og hører, hvad hun tænker.

Det ville være en god sejr, hvis jeg kan spise og træne mig ud af forhøjet blodtryk. Jeg sætter altid mål, især når det angår min krop. Jeg er faktisk stolt af den. Ja, det kræver, at man ofrer nogle ting, men så siger jeg til mig selv, at det måske giver mig 30 år mere sammen med Noel.

Det her var en opsang, kærligt ment, men også alvorlig – især hvis du har børn. Tænk på den tid, du bruger på alt andet end samvær med dit barn eller jeres børn.

Tiden kommer aldrig igen.
Og børn husker

Vi har hele tiden sagt, at det ikke er for sjov, at vi har fået Noel. Nej, Noel skal kunne se på os og sige: “Tak, fordi I har gjort alt det muligt for mig, som I har gjort. Nu er jeg voksen, og jeg kunne ikke have ønsket mig mere.