Når livet ikke går efter planen

Vi mennesker har så let ved at lægge planer. Vi ser for os, hvordan hverdagen skal formes, og hvordan vi vil bruge vores tid. Men så sker det uforudsete. Jeg havde sat mig for, at træningen skulle i gang, men i stedet stod jeg midt i en kat, der skulle føde. Og sådan blev jeg bundet til hjemmet, indtil min mand kommer fra arbejde.

Det er i sig selv en lille ting – men det minder mig om en større sandhed: At vi aldrig har fuld kontrol over livet. Vi kan planlægge, men vi kan ikke bestemme alt. Livet tager drejninger, som vi ikke havde tænkt os, og vi må spørge os selv: Hvad gør vi så, når tingene ikke går efter vores plan?

Bibelen minder os om dette: “Betro Herren dine planer, så vil dine projekter lykkes” (Ordsprogenes Bog 16,3). Ikke fordi alt nødvendigvis bliver, som vi ønsker det – men fordi vi kan finde ro i, at Gud bærer helheden. Han ser længere, dybere og større end vi gør.

Det uforudsete kan være en byrde, men det kan også være en invitation til tillid. En invitation til at lægge vores bekymringer i Guds hænder og sige: “Herre, led mig. Giv mig styrken til at stå i det, jeg ikke kan ændre.”

Når jeg står midt i det, der binder mig eller ændrer min kurs, finder jeg trøst i at vide, at Gud kender vejen. Måske er det ikke meningen, at alt i mit liv skal gå efter min plan. Måske er det netop i de forstyrrelser og pauser, at Gud kalder mig til at lytte, vente og lade Hans plan udfolde sig.

Og så husker jeg min fars enkle, men kloge ord: Man skal ikke blive ophidset over ting, man ikke kan forandre. Det råd rummer en fred, som jeg også finder i troen: At slippe det, jeg ikke kan styre, og lade Gud bære det i stedet.

Bøn:
Herre, lær mig at finde ro i det, jeg ikke kan ændre.
Giv mig mod til at handle, hvor jeg kan,
og visdom til at skelne forskellen.
Lad mig hvile i din plan,
så jeg ikke bliver tynget af det uforudsete,
men i stedet finder fred i dine hænder.
Amen.