10. november 2025
Hvis det altid er sådan at have en dreng, så er det virkelig ikke noget problem. Noel er bare ren glæde, og måske handler det om, at han får ubegrænset kærlighed fra alle på sin vej. Han er udadvendt, smilende, glad og vinker til alle han møder.
Det er ikke løgn, når jeg siger, at Noel er elsket af alle i sin vuggestue. De andre stuer i det store hus kender ham også – alle hilser på ham. Som forælder bliver man jo så glad, når folk kan lide ens barn, for hos os er han jo stjernen i vores liv.
Nu er ugen slut, og hans far har kørt ham i vuggestue. Så går der to dage, hvor man kan nå alt det andet, man ikke får gjort – og så begynder man at savne ham igen. Vi skal se ham igen på lørdag, hvor der er noget i familien, og vi glæder os allerede. For han er jo vores liv.
Ugen har budt på god nattesøvn, dejlige lure midt på dagen og en god appetit. Og så ved han udmærket godt, hvem julemanden er. Bedstemor havde købt nogle chokoladepinde med julemand udenpå, og da han havde spist den første, kom han ud i køkkenet, pegede med fingeren og sagde “Ho Ho Ho” – så var jeg ikke i tvivl om, hvad han ville have.
Snart er det 1. december, og der henter vi ham i vuggestuen til en ny uge. Dagene op til bliver alt i haven gjort klar – lyskæder, rensdyr, figurer, og for første gang får vi en kæmpe lyskæde på vores nye plankeværk. Det skal virkelig have hele armen i år! Jeg skal forbi et par byggemarkeder og finde de sidste ting.
Forhåbentlig får vi også masser af sne i år. Jeg husker så tydeligt min barndom i Vordingborg – de kolde vintre, hvor vi kælkede fra Gåsetårnet eller stod på skøjter på den frosne sø inde i skoven. Jeg håber Noel får nogle af de samme minder. Dengang var der sne hvert år – det er der desværre ikke længere, men vi krydser fingre for masser af hvidt i år. Danmark må gerne sne inde lidt!
I dag skal jeg til lægen og tale om mit blodtryk, som har været lidt svingende den sidste halvanden måned. Jeg ved nok godt, hvorfor det reagerer sådan, men det tager jeg med lægen. Senere skal jeg op og træne – prøve at finde en god rytme. Jeg er stadig i tvivl: cardio hver dag eller hver anden? Hvor meget styrke? Der er så mange spørgsmål, og kroppen svarer ikke altid tilbage.
Men jeg skal huske, at kroppen nu er 70 år gammel. Når jeg presser den hårdt, kan jeg godt mærke det bagefter – men den kommer sig. Målet er at komme afsted hver dag i denne uge, hvor vi ikke har Noel, og få lavet det, jeg gerne vil. Jeg vil jo gerne stå lidt pænere – sådan har jeg altid haft det. Jo ældre jeg bliver, jo mere kræsen bliver jeg med mig selv. Jeg vil ikke forfalde, som så mange mænd gør, når de får en fast partner og tænker, at nu behøver de ikke at gøre mere ud af sig selv. Det er jo netop dér, man skal – ellers risikerer man, at der kommer en anden med søde beskeder, mens den man bor med sidder i sofaen og bliver mere og mere ucharmerende.
