I anledning af min brors bog “En morder krydser mit spor. Kyndbymordet. En kvindeskæbne i 1800-tallets Danmark” tog vi på en tur tilbage til det område, jeg faktisk stammer fra. Min slægt på min mormors side stammer fra Kyndby-Krogstrup Sogn i Horns Herred, og det var min tiptipoldemors lillesøster, Karen Nielsdatter, som i april 1863 begik et mord i landsbyen Kyndby. Det var en speciel oplevelse at gå rundt i landskabet, se omgivelserne med egne øjne og mærke historiens vingesus. Området er utrolig smukt, og samtidig bærer det på en tung fortælling.

Vi besøgte også de to kirker, som spiller en stor rolle i vores familiehistorie. Det var her, flere slægtninge var blevet døbt, konfirmeret og begravet. Vi vandrede respektfuldt rundt på de to kirkegårde; i dag er de der kun åndeligt, men engang hvilede de netop dér.

Jeg glæder mig meget til at læse min brors bog og håber, der kommer flere. Han har i hvert fald nævnt, at han påtænker at skrive bogen om Skruefregatten Niels Juel, som deltog i slaget ved Helgoland i 1864, og hvor vores tipoldefar, Niels Christian Jensen, deltog og senere blev hædret med Ridderkorset i Sølv.

Min storebror fortalte videre, at vor tiptipoldemor, Ane Nielsdatter, efter hun var blevet besvangret af en gårdmandssøn, Ole Olsen, som ikke ville vedkende sig faderskabet, forlod Horns Herred og endte i Vigersted ved Ringsted. Efter en årrække endte familien i Næstved, hvor der var arbejde at få på papirfabrikken.

På min fars side har vi heldigvis ikke fundet personer med moderiske tendenser😉. Slægten er kendetegnet ved fattigfolk, husmænd, en enkelt gårdejer samt vor farfar, som var uddannet mejerist. Så jeg kommer ikke fra fine kår men hårdt arbejdende familie som satte pris på et ærligt stykke arbejde. Vi gik og talte om hvor kummerligt det måtte have været. Hvor fattige de var og hvilken dage de havde og jo der var ikke så meget at klappe af, men de viste ikke andet.

Jeg elsker min storebror for bedre fortæller og altid forberedt på det vi skal se gør historien endnu bedre. Det er også ham jeg altid har været knyttet mest til igennem min barndom og det har vi fastholdt igennem alle årerne og for et par år siden fik jeg den ære at blive gudfar til hans andet barnebarn Anton. En stor ære som jeg er så taknemmelig for.

Vi fik også talt omkring min spring ud historie, fik talt om at hvem havde troet det, min far accepterede det med det samme og sagde som typisk min far ville sige ” er der nogen der generer dig kommer jeg efter dem” Jeg elskede min far endnu højere for hele min spring-ud fortælling for det var en anden tid og der var man slet ikke vant til at man ligesom sprang ud for det at være homosekuselt var så meget tabu belagt at alle og især os som var det holdte vores mund med det.

Rejsen inde i mig selv har jeg jo tænkt og skrevet meget om de sidste par år. Hvordan var min barndom, hvordan var min ungdom, hvem var der og hvem var ikke. Hvordan havnede jeg pludselig på et værelse tæt på mine forældre og hvad skete der så jeg endte hvor jeg er nu. En meget lang rejse men også en fortælling om en der bestemt ikke havde en guldske i røven, nej men en der har måtte kæmpe med de ting jeg havde og få det bedste ud af det. En dreng på 26 år som pludselig bliver ramt af alle de nyheder der spredes over hele verden.

Aids blev i 1980’erne døbt “bøssepesten” i medierne, og der blev ikke sparret på hårde gloser og gruvækkende beretninger i aviserne. “Bøsser ramt af sjælden kræft” skrev Politiken i 1981. “Frygter bøssesygen bliver en dansk epidemi” lød det i Aarhus Stiftstidende i 1983 og samme år kunne Ekstra Bladet fortælle: “Nu tør folk ikke længere drikke kaffe med bøsser”.

Der var stor uvished om sygdommens smitteveje i starten. Man vidste, at det med sikkerhed smittede via sex og blod, men tungekys og drikkeglas var en gråzone.

Jo min fortælling vil fylde meget og derfor var det også meget spændende at høre om hvor jeg egentlig kommer fra. Hvor var mine rødder på mors side og smukkere sted kunne man næsten ikke komme fra. Dog er hele historien jo fattigfolk som ikke havde noget og kun lige havde til dagen og vejen. Mennesker der blev taget af deres herrefolk og mennesker man ikke gav meget for. Lidt som de sorte i gamle dage som blev fanget og solgt på markeder som slaver.

Jeg efterspurgte mine rødder fra min fars side og storebror ved meget og jeg er meget mere nysgerrig for at høre mere fra den side af. Mine erindringer skal jo indeholde begge sider og den bliver fyldt med så meget sandhed som det kristne menneske jeg er.